Forår 2010

Større billeder


De flydende hoteller sejler her side om side mellem Esna-slusen og Edfu. Klik på billedet for at åbne et større.


Sælgere ror ud til skibene og handler med tøj, der kastes 11 meter op på dækket til kunden, hvorefter der gestikuleres om prisen. Når køber og sælger er enige, lægger køberen pengene i plastikposen med tøjet og kaster det hele ned på robåden, hvorefter sælgeren kaster varen op endnu en gang. Klik på billedet for at studere detaljerne.


Nilens klassiske sejlbåd er felukka'en med et enkelt latinersejl, der kan sættes til bidevind. Rebning foregår enten ved at sænke den høje tværbom og/eller hæve bommen, så sejlet slækkes. Klik på billedet for at åbne et større.


Redningsveste er et særsyn på Nilen, men mon ikke vi her ser en bådfuld amerikanere under kyndig vejledning? Klik på billedet for at åbne hele motivet.


Felukka med last på vej mod Aswan.

Til sidens top

Trængsel på Nilen

8. -20. marts
Her skal ikke skrives meget om en dekadent sejlads på Nilen, som stadig vander egypterens jord, omend med mindre næring, end før den vældige Aswan-dæmning blev bygget syd på.

250 kolosser af flydende hoteller sejler mellem Luxor og Aswan med tusinder af turister, der flokkes på de klassiske pladser, Kongernes Dal, templerne og havnepromenaderne. En pengemaskine - men også en oplevelse.

Flodskippernes sømandskab består i at finde vej mellem Nilens omskiftelige sandbanker, uden afmærkninger, og i at undgå at kollidere med de andre kolosser.

For passagererne på disse flod-hoteller er der ingen maritime udfordringer.

Men Fruen og den gamle redaktør tog gerne turen til Cairo og Nilen endnu en gang efter 20 års fravær, da min mor på 90 gerne ville opleve pyramiderne og den lange flod, men syntes, hun var for gammel til at rejse alene.

Her er et link til en billedserie fra rejsen til Egypten.


Klik på fiskerbilledet for at åbne hele motivet i et nyt vindue.


Kvinder henter vand i Nilen. Klik på billedet for at åbne hele motivet i et nyt vindue.

 

Større billeder


De store både forurener slemt. Motorerne kan være nok så miljø-venlige, men diesel-olien synes ofte at være af dårlig kvalitet.


Trængsel i Esna syd for slusen, der kan tage to skibe ad gangen i hver retning.


Nilen mellem den gamle og nye dæmning i Aswan. Philae-templet ses i baggrunden til højre. De mange små motorbåde sejler turisterne til og fra templet.

Til sidens top