Efterår 2010

Større billeder


Vi sejler med regnen i hælene ud gennem Sakskøbing Fjord for storsejl og genua.


Klubhuset på Askø.

 

Til sidens top

Med regn i hælene

4. september
Rikke og Alfred, fra Frederikshavn og Holland, skulle med på den årlige udflugt til søs. Vejrudsigten var perfekt med sydøstlig vind på op til otte m/s. Lige til en "sejlerskolestart" fra pladsen i Sakskøbing.

Vi lod "Esther" glide agter ud og fortøjede stævnen til den yderste pæl. Genua og storsejl blev hejst, Birte skubbede fra og så gled vi med en svag vind tværs ud af havnen. Lige efter bogen.

Hurtigt viste vejret sig mere kompliceret. Vinden skiftede til bidevind. Motoren måtte sikre, at vi holdt os i sejlrenden, og en meget mørk regn dukkede op over Sakskøbing. Kunne vi sejle fra den? Ja lige netop. Motoren kunne undværes ude efter Oreby Bro.

Askø Havn var nærmest tom, og inde i klubhuset var varmen tændt. Regnbygen stod stadig over Sakskøbing, og på dmi.dk kunne man se, at det var landets eneste byge, og at den stod stille under langsom afvikling. Da vi var tilbage i Sakskøbing Fjord først på aftenen, var himlen blå, og luften stod stille.

Større billeder

Til sidens top