|
Smålandsfarvandet 27. maj Frugttræerne blomstrer på Fejø og de andre øer i denne tid. Ja de blomstrer i vor egen have, men det sene forår på øerne i Smålandsfarvandet er altid en særlig oplevelse. Nu ligger denne oplevelse for Fejøs vedkommende et par timers sejlads fra Sakskøbing, og i dag var det havblik i de formiddagstimer, vi brugte til sejladsen. Endnu er vinden skarp, når der er nogen vind, men sommeren må være på vej, selvom vand-temperaturerne svingede mellem ni og 13 grader. Næsten alt var ved det gamle her i Dybvig Havn. God plads efter pinsens trængsel. De kendte både ligger, hvor de plejer at ligge, lige med undtagelse af dem, hvis fortøjningspæle, isen tog. Og Helen Klingenbergs spisested og kiosk eksisterer med Helen selv ved roret på trods af salgs-rummel. Skiltet er taget ned, fortalte hendes søn, der er ny havnefoged efter Rosa Wiborg, som er gået på efterløn i 2009.
Fejø er en af de få øer, der har klaret affolknings-problemet. En aktiv beboerforening, skole, børnehus og bredbånd har været med til at fastholde indbyggertallet. Men i disse dage er "fejbattingerne" bekymrede - ja oprørte: Lolland Kommune - Vest- og Midtlolland - har sat en spareplan til debat. Den indebærer blandt andet lukning af skolen, biblioteket og børnehuset og besparelser på færgeoverfarterne til Askø, Fejø og Femø. 26. maj Selvom blæsten endnu stod indover fjorden med op til 11 m/s var vandet ikke mere oprørt, end at turen blev en fornøjelse for os begge. En fortjent morgenmad i Askøs lille - og næsten tomme - havn fulgtes lige så fortjent af en times middagslur i kahytten. Så var vinden, som forudsagt løjet af, og i rolige vande sejlede vi til sommerens nye "hjem", inderhavnen i Sakskøbing. På denne årstid er luften fuld af gravænder, svaner, hejrer, skarve og gæs - og de evindelige måger. Det er festligt at sejle langs fjordens skovklædte bredder og mellem Smålandsfarvandets sydlige øer i fuglenes og hinandens selskab.
23. maj På en blæsende dag, som i dag, kan man blot sejle ud for at vurdere forholdene, og hvor jeg tidligere ikke var sejlet mod Guldborgbroen i denne vind for at fortsætte ud i Smålandsfarvandet, viste vandet sin venlige side med uventede, moderate bølger. Toogenhalv time fra Sakskøbing lå Dybvig Havn med sin traditionelle pinsetrængsel, som jeg ikke skulle ind i. Det blev en tur frem og tilbage ad den udvidede indsejling til Fejøs lystbådehavn, hvorefter selvstyreren blev sat på et waypoint ved Lindholm Dyb. Herfra går Oreby Rende i næsten lige linie østover, forbi indsejlingen til Bandhoim, hvor man lige skal passe på færgen til og fra Askø. En sejler i en Albin Viggen, jeg længe havde set forude for fuld fart i den friske vind, lå på grund ved Oreby Bro. Skipperen arbejdede ihærdigt med påhængsmotoren, efter at sejlene var bjerget. Vinkede han efter assistance? Nej, det kunne jeg ikke se. Men et lille krigsskib, der pludseligt var dukket op, lagde sig ved grundstøderen og halede ham fri.
|
---|---|
Større billeder
|