Vindstille og blæst
.. Lille tur udviklede sig

9. - 13. juli 2004
- og Guldborg Sund

En næsten vindstille morgen med solskin i juli 2004 var for stor en fristelse, og "Esther" sejlede ud i det blanke Guldborg Sund på en kort tur - troede jeg. To timer efter starten hejste jeg broflaget syd for Guldborgbroen. Klokkerne ringede, og broen gik op - igen uden at jeg behøvede at standse skibet. Tre lys betyder adgang fra syd, og jeg tror, der var tre.

Dybvig Havn var næste mål, men jeg kunne nå at sejle hjem endnu. I Dybvig var der plads bag en oceanrigget amerikaner yderst ved bagbords molerunding. Amerikaneren viste sig at have en dansk far og en færøsk mor, og han havde været omkring Færøerne på sin lange vej over Atlanten til de danske farvande, fortalte han mig på dansk den stille aften.

På Fejø skulle Erik Hansen, amerikaneren, besøge danske venner. Han fik også besøg af en Fejø-drivkvase, som bakkede tværs over havnen og lige ind i hans vindror. Reparationen koster mere, end Erik kan undvære, og forsikringsselskaberne smøler med sagen, så han overvejer en politi-anmeldelse. Uden vindror kan Erik og hans amerikanske kone ikke sejle hjem over Atlanterhavet.

De har haft sejlskibet i fire år og har været rundt om jorden, målt i sejlet distance. Næste år vil de op langs USA's vestkyst til Seattle og Alaska.

Med strøm i kahytten kunne jeg lytte til Emma Kirkbys og Lars Ulrik Mortensens Buxtehude-koncert i en lollandsk kirke og få batterierne ladet op. "Det Levende Søkort" var parat, men endnu har jeg ikke fundet ud af, om min gamle Garmin 120 kan sluttes til PC'eren, som for denne funtion alene er nødt til at erstatte min altid virusfri Macintosh.

Ud på natten vågnede jeg ved sus og klapren i rigningen, og efter fem opstigninger på dækket for at ordne fald-strammerne blev der en smule ro. Det var sommeren 2004, som igen var i gang med byger, kulde og blæst efter kun en dags pause.

Lørdag den 10. juli ville min far være fyldt 83 år. Han døde i november 1999, og jeg kunne have undet ham nogle sejlture. Dem nåede han ikke.

Kuling fra vest forhindrede sejlads denne lørdag. I stedet lejede jeg en cykel og kørte den vante vej til Skalø for at se på bølger og vejr. Birte blev holdt løbende underrettet om togtets uforudsete udvikling via mobilen, som snart ikke havde mere strøm. Opladeren havde jeg glemt i Hjelm-huset. Her færdedes også vores snart 18 år gamle kat alene, men med rigelig mad og vand,

Vejrudsigterne på Kalundborg mellembølger var konstant for dårlige for mit sarte søndagssejler-sind. Selvom det blev søndag, måtte jeg blive i havn. Men på den lejede cykel til Vesterby, færgen til Kragenæs, bussen til Nakskov, toget til Nykøbing F., to kilometer til fods fra stationen til Toreby Sejlklub og 10 kilometer i Fruens bil nåede jeg hjem til Missen og opladeren og et bad og andre nødvendige ærinder, og i omvendt orden antraf jeg i Dybvig Havn søndag aften lige efter klokken 19, hvor de lejede cykler skal være på plads ved havnekontoret.

Amerikaneren var sejlet mod Marstal, som han havde planlagt. Vi havde sagt farvel og drøftet skonnerten "Marthas" tragiske forlis i Kattegat ud for Djursland natten i forvejen. Møre planker, man ikke har opdaget, mente Erik Hansen.

Nu anduvede en stor 40-fods hollænder Dybvig Havn, slæbt af en firkantet motorbåd fra Køge Bugt. Jeg undlod at flytte "Esther" hen på amerikanerens plads, der var ledig. Her kunne hollænderen lægge ind, og det gjorde han. Maskinisten ville ikke have penge for slæbet fra Femøsund, og hollænderen bød på middag i stedet. Jeg forberedte en sejlads til Kragenæs mandag morgen.

Tydeligvis for at håndhæve alsidighedsprincippet i kommunikationen med offentligheden havde Meteorologisk Institut nemlig i den forløbne uge udsendt gunstige vejrudsigter for mandag den 12. og tirsdag den 13. juli 2004. Derfor var min bror Ejvind advaret om, at vi kunne sejle de dage, og han ville nu ankomme til Kragenæs i bil fra København mandag middag.

Da DMI til en vis grad skal holde sig til realiteterne, var de gode udsigter for mandag og tirsdag nu modificeret til 2004-standard: Kulde, regn og blæst, men vi ville sejle alligevel.

Mandag morgen i vindstyrke 8, der hurtigt blev til 10 og 11 m/s brummede "Esther" ud ad indløbet til Dybvig Havn forbi indsejlingsbøjerne og mod rød bøje ved Tossegrund, grøn bøje ud for Kirkegrund, sydbøjen ud for Avernakke Hage og derfra vestover til indsejlingen til Kragenæs. Det gik med 4,5 knob og 2-3 knob i pustene. I Kragenæs var der god plads. Jeg ventede. Ejvind blev forsinket, sagde han i telefonen. Han havde købt en mindre Ôrnvik kabinebåd i Sakskøbing, og den agtede han at medbringe på trailer. Vi havde da ikke aftalt, at han selv skulle medbringe båd. Men han kom kørende med den, og vi trak den til Blans Havn i læ af blæsten, og herfra sejlede vi ud omkring Lindholm i høje bølger, som den livlige og lidt ustyrlige motorbåd snildt kunne klare.

"Dagens Ret" i Café Udsigten på Kragenæs Havn er lidt af en oplevelse. Vesterbros gamle værtshusmiljø har opslået en mindre filial her af tørstige københavnere, der - i modsætning til på Vesterbro - ikke er lige venlige mod hinanden. Men vi var sultne og åd det hele - også den snes kartofler, der fulgte med sovsen og svinekødet.

Hvad gør en tosset sejler eller sejlertosset i en lille idyllisk by tæt ved skoven? Han ser på sejlbådene i havnen. Det gjorde vi. Kragenæs Havn er fuldt udrustet. Du vil kunne læse om det under turmål.

Planen var en sejlads tirsdag til Femø og herfra onsdag måske til Hårbølle på Møn, hvor Ejvind skal overtage et sommerhus - og senere til Nykøbing F. Men vejret var ikke godt - udsigterne heller ikke. 8 - 11 sekundmeter tirsdag eftermiddag, stedvis 13 m/s hele dagen. Det måtte blive direkte til Toreby Sejlklub, hvorfra vi onsdag kunne prøve Ejvinds medbragte motorskib i et fladt Guldborg Sund.

Vi beregnede at kunne nå Guldborg, før vinden tog til, og i den kraftigere vestenvind kunne vi så blæse ned gennem Guldborg Sunds altid humane bølger. Den plan holdt.

Fokken blev sat op alene uden for indsejlingen ved Kragenæs klokken godt 10 tirsdag den 13. juli, og så gik det "over stok og sten" med op til 6 knob via Avernakke Hage, Kirkegrund og Tossegrund mod Fejø Sletterrevs N- og S-bøjer, Grønvolds S-bøje, lidt nordover mod Ledas Grund af hensyn til sejlet og herfra mod Vigsø Skal, grøn, Argus Grund, grøn og Havrehestens vestbøje. Her drejede vi op i vinden. Jeg startede motoren og gik forud for at bjærge fokken og hejse broflaget. Motoren gik i stå. "Kast ankeret ud" skreg jeg. Ejvind var hurtig på aftrækkeren. Hvad nu? Et nyt forsøg på at starte viste, at jeg havde glemt at skubbe choker-knappen ind. Nu startede vi fint. Ankeret kom op, og vi drejede mod broen med broflaget forkølet hejst kun en smule op i forvirringen.

Atter skimtede jeg blinkene på broen tænde rettidigt, så vi ikke behøvede at sagtne farten. Denne gang gik begge klapper op, og jeg sagde, at det nok var fordi, brovagten vidste, vi var nogle fumlehoveder. Men da vi for fuld fart strøg ned mod åbningen, så vi den fjerne coaster syd for broen til hvis ære, den var så gundigt hejst op. Der var masser af plads til at stryge foran ham og ind i havnen. Det gjorde vi, og vi huskede at vinke og smile venligt til brovagten, der vinkede igen - sikkert lettet over at have os igennem uden skader på broen.

Det lykkedes at sejle gennem det snoede Guldborg Sund til Nykøbing alene med fokken oppe. Den klarede svingene, som gav næsten bidevind-sejlads efter tunellen ved Hjelms Nakke, hvor vinden altid opfører sig mærkeligt. Husk det. Og husk at skubbe chokeren ind efter motorstart.

Meteorologisk Instituts nye tjeneste på internettet, Vejret lige nu, fortalte os efter hjemkomsten til huset i Hjelm, at middelvinden havde været 14 m/s ved Langø og Gedser Odde, mens vi sejlede over det sydlige Smålandsfarvand. Da forstod vi, hvorfor "Esther" kunne sejle 6 knob for fokken alene både med vinden tværs og agten for tværs.

"Esthers" øvrige "besætning", indtil min bror stod på i Kragenæs 12. juli.

Trolden på Skalø Havn.

Udsigt fra kahytten 11. juli.

Ejvinds medbragte båd.

20. juli skinnede solen næsten hele dagen. Strømmen var kraftig nordgående, og "Esther" gled næsten sidelæns mod Toreby Sejlklub efter en fin tur for genua.

Andefamilie i Toreby Sejlklub 21. juli. Sejlersæsonen er rigtigt i gang. Havnen har talrige grønne "fri-skilte". Brovagten på Frederik IX's Bro har nok at gøre. Broen med fire vejbaner og et jernbanespor åbner kun for lystsejlere - erhvervstrafikken kan ikke passere Guldborg Sund syd for Nykøbing.