Sommer med torden
Fakse Ladeplads, Hårbølle, Vordingborg - sammen med "Svanen" af Svanemøllehavnen

28. - 31. juli 2004

"Hvis man ikke vil ud at sejle nu, kan man lige så godt sælge sin båd". Vejrudsigten var kort og godt incitamentet til en fire-dages tur for at møde min bror Ejvind i Fakse Ladeplads og følges med ham til Hårbølle Havn på Møn, hvor han overtager et sommerhus 1. september. Vi ville se på forholdene, og vi sejlede i hver sin båd, "Esther" fra Toreby Sejlklub og "Svanen", som startede fra Svanemøllehavnen.

Vejret var også sommerligt med svage og lette vinde fra vest og siden øst og nordøst, når det da ikke var vindstille. Men dagene sluttede med dramatiske tordenbyger lørdag den 31. juli - med "Esther" tumlende i bølger, kuling og regntykning langs Falsters vestkyst over Vesterskov Flak og uden om Suderø - ind i et lige så oprørt Guldborg Sund, som først stilnede af på den anden side af broen, som brovagten hensynsfuldt åbnede hurtigt for hver eneste sejler, der søgte læ.

Her er ingen billeder fra den turbulente sejlads, for jeg kunne og turde ikke slippe roret i bølgerne. Sejladsen begyndte idyllisk med rundstykker på "Svanen" i Vordingborgs rummelige, udvidede Nordhavn. Solen skinnede. En mild brise stod ind fra øst. Den bragte "Esther" for fok og storsejl under Storstrømsbroen og hen på den lige linie mellem vindmøllerne på Masnedø og Femøs nordspids. Når du er der i Storstrømmens løb, kan du styre mod Femøs nordspids uden at ramle på Dyrefod Flak og de lave grunde ved Vesterskov Flak.

Fokken og storsejlet bragte "Esthers" tre tons op på mellem 4 og 4,5 knob i den lette - efterhånden jævne medvind med sejlene ude til hver sin side. Men nede i sydvest over Lolland lå den blåsorte skybræmme, der bredte sig sydover og nordover, men stadig ikke nordøstover, hvor jeg sejlede. En markbrands brune røg steg skråt mod vest inde på Falster, men da røgen var nået et stykke op, bøjede den af og drev mod øst. Heroppe var vinden altså vestlig - og heroppe befandt den sorte tordenbyge sig, som af og til sendte gule lyn mod havet, efterfulgt af en fjern buldren.

Nu steg skyerne op over "Esther", som var drejet sydover, efterhånden med vinden foran for tværs. Der ville snart ske noget. Jeg gik op på fordækket og halede sejlene ned. Startede motoren. Sejlede videre en kort stund - så kom blæsten pludselig fra vest. Med kulingstyrke begyndte den at bygge bølgerne op. De rejste sig skummende og begyndte at tumle med "Esther", så det var svært både at få godt fat og stå sikkert på benene. Nu kom regnen også, og jeg trak den surrede rorpindsforlænger hen under Spayhood'en. Det lod sig ikke gøre at få regntøjet på nu. Og snart kunne rorpinds-forlængeren ikke klare trækkene under det vilde ridt op og ned ad bølgerne med vinden imod - siden tværs og agten for tværs. Motoren fik lov at trække på fuld gas nu. 3,5-4 knob mod bølgerne og op til 6,5 knob med vind og bølger tværs og agten for tværs. "Esther" lagde sig noget ned til begge sider med bølgerne tværs ind, men jeg trøstede mig med, at hun ikke kæntrede, fordi hun lå lige - alligevel - det var vandet, som lå "skråt".

Ude i regnen kunne jeg kun se bakkerne bagude på Sjælland og et svagt omrids af Vigsø ved indsejlingen til det åbne Guldborg Sund forude. Mod øst lå Falster og et regnpisket vandbælte. Ekkoloddet viste vand nok, og det blev rettesnoren hen over Suderø Flak, indtil jeg kunne dreje ned mod siloen i Guldborg Sund - nu med de lange, brækkende bølger ind agten for tværs. Det var vådt og koldt.

Hvor var alle de sejl og sejlere henne, som jeg havde set omkring mig oppe i Storstrømmen? Ude i regntykningen sikkert. Og snart lå jeg med to 40 fods sejlere foran. Dem kunne jeg styre efter. De nåede Guldborgbroen en halv sømil foran "Esther". Broen gik op. Jeg kunne langt fra nå igennem sammen med dem. Broen gik ned igen, og jeg var ikke langt derfra, men brovagten er en venlig mand, ved vi, og efter et enkelt sving og med næsen i vinden hørte jeg klokkerne bimle oppe på kørebanen og så de to lys blinke som signal til skibe nordfra om snart at kunne passere.

Med sejlene uordentligt hængene i de hurtigt bundne sejsinger og gennemblødt til skindet anduvede jeg Guldborg Havns ydre bro, hvor en hjælpsom Nykøbing-sejler tog fat i "Esther" og holdt hende, til hun var tøjret. Han ville sejle til jazz på Femø, men ikke i dette vejr. Talrige motorbåde fyldte sundet ved havnen. Måske skulle de også have været til Femø. Nu vendte de om og sejlede syd på igen.

Jeg krøb ned i kahytten og fandt tørt, rent skiftetøj frem, og snart var kaffen færdig, og tobaksskyerne bølgede ud af lugen.

Alt dette var min bror og svigerinde, der sejlede med fra Vordingborg mod København, måske sluppet for nordover mod Fakse Ladeplads eller Rødvig. Undervejs havde jeg forsøgt at ringe op. Ejvind havde tydeligvis slukket sin telefon. Det må man ikke til søs. Men han ringede selv fra en overfyldt Rødvig Havn lørdag aften efter en god sejlads, og søndag aften sendte han en mail: Lone og han var ankommet i fin stil til Svanemøllehavnen efter motorsejlads i modvind over Køge Bugt og Øresund, som havde budt dem en del bølgegang.

I Guldborg vendte vinden atter om i sydøst, let og snart frisk. "Esther" stak ud for moderat motor og masede i begyndende solskin til Nykøbing med 4-4,5 knob mod en strøm, jeg beregnede til 0,7 knob ved at sammenligne loggen og GPS'en. Både skib og motor havde bestået en slags prøve, syntes jeg. Med glans oven i købet. Med halvanden times pusten i Guldborg havde sejladsen fra Vordingborg til Nykøbing F. taget godt syv timer.

Udover denne tordenbyge var sejladserne til Fakse Ladeplads, Hårbølle og Vordingborg det rene eventyr i sol og fine vinde - når der var vind. Ejvind og jeg måtte bruge motor over Fakse Bugt og gennem Bøgestrømmen og videre mod vest indtil Farø. Mod Hårbølle torsdag og Vordingborg fredag kunne vi sætte sejlene.

Både for sejl og motor viste det sig, at en Bandholm 26 ikke behøver så mange heste eller så meget vind som en Amigo 27 for at komme gennem vandet. Den er lidt slankere - en anelse længere og er sikkert også i formen præget af Knud Olsens designer-talent. Jeg sendte ham mange varme tanker - også i de dage.