Forude venter sydbøjen ved Grønvold Grund og Stemmetoftes nordbøje. Her er eneste passage mod Fejø syd om Femø.


Dybvig Havn med god plads til gæstesejlere.


Tidlig morgen i Dybvig Havn.


Morgenfærgen fra Femø har netop rundet Fejø Sletterrev.


Dette hul i regnvejret betød, at det ikke var nødvendigt at sejle frem og tilbage nord for Guldborgbroen for at afvente ro i vejr og vind til at bjærge sejl og strarte motoren for at passere broen.


Frisk vind og fladt vand i Guldborg Sund.

 

Fejø
.. prøvesejlads
før "det gode vejr"

21. - 22. juni 2004

Vejrudsigterne har været ensformige i sommeren 2004 - indtil nu. Ustadigt vejr med megen vind. Byger og sol. Et lille hul i blæsten og regnen fandt jeg 21. og 22. juni. Dybvig Havn på Fejø var målet for denne lille prøvetur, som begyndte i vindstille med en motor, som kortvarigt på fuld kraft kunne trække "Esther" nord på med 6 knob.

4 knob er nok til mit temperament og en hørelse, som endnu er temmelig intakt, så der fulgte et par timers rolig sejlads op gennem Guldborg Sund, før jeg kunne hejse broflaget. Guldborgbroens brovagt er en flink mand, som også denne gang sørgede for, at broen var oppe, så jeg kunne passere uden stop. Atter smil og vink op mod hans vindue, hvor jeg så ham vinke tilbage.

Ude i Smålandsfarvandet kunne jeg afprøve vinterens waypoints fra "Det levende søkort". De var printet ud og tastet ind på GPS'en, og for Vigsø Skal, Grønvold og Fejø Sletterrev afsløredes stor nøjagtighed, men en misvisning på kompasset på omkring syv grader for meget bliver nærmere undersøgt og regnet igennem.

Dybvig Havns søstik-standere havde ingen strøm, og jeg havde kun søstik - ikke et normalt stik til udtag på sanitetsbygningen, som havde strøm. Min nabo i "Leni" af Kragenæs så mine problemer og lånte mig et konverterstik. "Så kan du se fodbold i aften", sagde han. Jeg vidste ikke, der var fodbold og har ikke fjernsyn i sejlbåden. Men noget langhåret musik på bånd og aftenens sidste vejrudsigt var reddet sammen med opladningen af en skrantende mobiltelefon.

Atter var tiden fyldt med ro og glæde i "Esthers" harmoniske kahyt med ny gas- og vandforsyning, smørrebrød, spandauere og andre uartigheder, hvis man tænker politisk korrekt.

Klokken seks morgen den 22. juni kiggede jeg ud af kahytsvinduet og så et spejlblankt vand i havnen. - Ikke vindstille og motor igen i dag, håbede jeg fromt. Fortøjningerne blev løsnet, og i tomgangs-fart gled jeg ud i bassinet med et ønske om god tur fra "Lenis" fodboldglade skipper. Ved anduvningsbøjen satte jeg fok og storsejl i en stigende vind fra sydvest og styrede den vante rute mod Guldborg Sund.

Torden rullede under fjerne, sorte skybanker i vest og syd. Mod øst blegnede den lave sol bag tættere skyer. Henne ved "Havrehesten" nordøst for Guldborgbroen kom skybruddet omsider. Det gav "Esther" fuld fart på en frisk halvvind mod broen. Lige nu havde jeg ikke mod på at gå op på dækket og hale sejlene ned og broflaget op og starte maskinen for at passere broen. Hvis vejret ikke lettede, ville jeg vende og sejle tilbage og frem igen, indtil det var tilrådeligt at bjærge sejlene.

Planen blev ikke nødvendig. Regnen og blæsten lagde sig. Pludselig var det sommer. Brovagten åbnede klappen, mens jeg nærmede mig, og jeg kunne atter fortsætte uden stop under broen og vinke og smile og vinke op mod brovagtens vindue.

Sejlene var surret i hast før bropassagen, og jeg fortøjede forstavnen ved en enkelt pæl i havnen for at bringe dem i orden og hejse dem op og fortsætte sejladsen efter et lille skub mod broen for at få vinden ind fra den rigtige side.

I Guldborg Sund var vandet fladt og vinden rigtig frisk. Nu nåede "Esther" sin naturlige topfart på 6 knob - der hvor hækvandet begynder at suge i skroget og lave tværgående bølger bagude. Det snoede løb krævede skrap bidevind-sejlads fra tunellen mod Hjelm Strand, og et par hurtige kryds var på sin plads. Så gik det igen stærkt efter søndagssejleres målestok ned til havnen, hvor jeg drejede op i vinden for at bjærge sejlene. Omsider indhentede da sejleren mig, som hele tiden havde ligget mellem en hel og en halv sømil agterude. Det var en tysk Dehler 31. Skipperen tog kasketten af og nikkede, da han passerede. Hvad var nu det? Havde han besvær med at sejle en gammel Bandholm 26 ind? Det håber jeg. "Esther" løb for et svagt opskud ind på sin plads i Toreby Sejlklub ved 12-tiden efter seks timers sejlads fra Fejø.


"Esther" i Dybvig Havn 21. juni.


Farvel tll Dybvig Havn for denne gang.

 

J. S. Bach, Sonata