Havet ved Gedser sprøjter op på kamera-linsen en junidag 2004.


Birte leder efter den velsmagende strandkål på Gedser Odde.


Udsigt fra Gedser Fyr mod Danmarks sydligste punkt.


Toreby Sejlklub - der er hul i skyerne.


Smålandsfarvandet ved Vigsnæs - det trækker atter op til regn.

Møgvejr

Sommer 2004

Solen skinner uden for, og det har den gjort meget tit i sommeren 2004 - maj og juni - og nu en af julis første dage. Men solen skinner ikke ret længe ad gangen denne sommer, og som regel er den omgivet af kolde og kraftige vinde, som blæser regn og sorte skyer hen over himlen.

Vi siger til hinanden, at det er heldigt, at mennesker ikke har indflydelse på vejret, for så var der blevet krig. Ankemuligheder findes heller ikke - ikke en gang en klage-kasse.

Så vi tager vejret, som det er, og mindes Christian Madsen på Frederiksborg Amts Avis i begyndelsen af 1970'erne. Han havde netop fået tildelt vejret som sit stofområde, og på sit sjællandske udbrød han - som for at bøde lidt på "degraderingen": "Vejret - ja, det er jo det, vi har mest af".

Inde i Svanemøllehavnen lå før i tiden motorbåden "Gøjs" op ad Sejlklubben Sundets skolebåde, gaffelriggerne "Sundet" og "Nordvest" - rigtige sejlskibe. Det var "Gøjs" ikke. Den kom ikke engang ud at sejle, thi dens gnavne ejere brugte kun skibet som kolonihavehus - til at æde og drikke kaffe i. Sådan noget vakte foragt blandt sejlerskolens elever, som måtte døje mange strabadser på Øresund i al slags vejr - uden motor.

Nu kommer tilståelsen: Nede i "Esthers" lune kahyt med gasapparatet tændt har vi søbet i kaffe og mæsket os i kager - uden at sejle. Det er vejrets skyld. Over os tudede alt for friske vinde i masternes hulninger, og sorte skygger bredte sig på vandet, hvor vindstødene slog ned.

Mange gange om dagen - dag efter dag - har der stået at læse allersidst i en deprimerende syvdøgs-udsigt fra Meteorologisk Institut: Lørdag og søndag: "Fortsat ustadigt og køligt. Udsigten er ret sikker. Her kommer de forventede nedbørsmængder".


Ingen sejlads i dag . . .


Et kig op i Gedser Fyr.


Forkommen i regnen lader Skarven sig fotografere tæt på.


Tordenbyge over Lollands kyst - Askø ses til venstre.


Sommervejr undervejs mod Guldborg Sund og Vigsø Skal.


Det er solen, som illuminerer Smålandsfarvandet mod Falsters kyst.


6. juli - højsommer i Toreby Sejlklub. Flere både ligger stadig på land. Andre har endnu ikke fået masterne sat på.

J. S. Bach, Sonata