Optagning 2004
13. november

Sol og rolige vindforhold

Lovligt sent at få bådene hejst på land, skulle man mene. Men efteråret var smukt denne lørdag, sol og rolige vindforhold. Afriggede lå "Esther" og "Lille Esther" ved pladserne i Toreby Sejlklub. Motorerne var rørt et par dage i forvejen, så jeg var sikker på at kunne starte, når bådene skulle sejles til kajen, hvor Hans i havnevæsenets kran ville hejse dem op og køre dem til de sædvanlige pladser.

Allerede inden middag stod de to både mellem bukke og stativer, og den første højtryksspuling fjernede hurtigt sæsonens smuds. Teakdækket fik en omgang, som bragte træets gyldne farver frem.

Påhængsmotorerne blev demonteret og kørt hjem i huset til vinterklargøring, ferskvandsskylning og olieskift. Så skal hynder og sejl gøres klar til overvintringen. og der skal skaffes en del hyldemeter til alle de andre sager i bådene, der ikke har godt af vinterkulde og fugt.

Ikke flere søndagssejladser i år.


En hurtig spuling er overstået 13. november. Nu skal presenningerne tilpasses.

J. S. Bach, Sonata