Det ligner Havnerundfarten på afveje ved Hjelms Nakke i Guldborg Sund 5. september. Udflugtsbåden hører hjemme i Næstved.


Fra Dybvig Havn 6. september.


Inde i vigen - Dybvig - er der næsten altid læ. Til gengæld er der også meget tangsuppe, som kan lugte fælt på varme dage.


Her bagved Dybvigs faste sejlere ligger en glimrende teltplads, som er forbeholdt gæstesejlerne.


Brigetvej.


Briget Strand. Ensomheden findes overalt på Fejø for den, som søger den.


Stranden ved Briget er bred. Det er ikke lykkedes nogen bonde at sætte sit plovjern i denne strimmel natur.


Sprayhooden er slået ned i sommerblæsten, der kom tværs og agten for tværs - her mod Falsters vestkyst.


En snor om rorpinden, så kunne man vade lidt rundt og nyde udsigten.


En coaster spærrer havnen i Nykøbing F. Vinden blæser den ene vej, og strømmen presser den modsatte.


Men så får "Annelise Theresa" fart på sit tomme skrog og sejler nord på.

 

 

Sensommer
..Dybvig Havn - som vanligt

5. - 7. september 2004.

Netop som ferie-sejladsen til Marstal var lykkeligt afsluttet med udnyttelse af alle "huller" i kuling og hård vind, kom sommeren. Først med svagere vinde mellem regnbygerne - og så i september oprandt vejrudsigter med sol og vinde under 6 m/s.

Efter en tur hjem til København blev det lørdag den 4. september, hvor "Esther" blev gjort klar til et par ledige dage. Søndag formiddag gled hun og jeg nordpå i vindstille til Guldborgbroen, hvor den hurtige brovagt lige var ude at kigge, mens jeg foretog et drej i den stærke nordgående strøm. Da broklappen løftede sig, var jeg tæt på broen - for tæt. Strømmen havde nær ført skibet sidelæns ind i bropillen til brovagten, men ekstra gas og et hurtigt sving ind under den åbnede klap lykkedes. Jeg måtte tænde en kraftig pibe tobak bagefter på vej mod Argus Grund.

Da det var søndag, havde jeg hjemmeværnets skytter mistænkt for at skyde fra Vester Kippinge Skydeplads ud i Guldborg Sund, så jeg sejlede så meget vestover, jeg turde, og holdt øje med ekkoloddet. Forgæves spejdede jeg efter en flagstang med en sort kugle i toppen inde på land.

Det var en diset dag, og jeg brugte derfor GPS for at styre mod Grønvold Grund og Fejø Sletterrev, da et marsvin pludselig rejste sin sorte rygfinne over det blanke vand. Frem med fotoapparatet. Så gik motoren langsomt ud. Det var ikke meningen. Vindstille og motorstop. Der var oksekødsuppe med kødboller, tomatsuppe, champignionsuppe, rigeligt vand og en liter cola samt neskaffe, smør og speltbrød ombord. Ingen panik.

Benzinslangen viste sig at være lidt i klemme under lemmen ned til tanken. Motoren kom hurtigt i gang, og næste gang, marsvinene viste sig - hen under Fejø - nåede jeg at knipse, mens den sorte ryg var over vandet.

Der var livligt i Dybvig Havn denne søndag. Motorbådssejlere råbte på bajere og efter deres hunde og stod til søs med deres tatoveringer og flere øl. Andre lagde ind efter en god weekend på havet og gjorde deres klassiske L.A. krydser flot i stand over flere timer, sindigt, grundigt og nænsomt.

Det var ikke svært at holde varmen under den hjemlige dyne og med et 10 kilos vattæppe som underlag. Atter blev jeg fyldt af glæde over at være på skibet - i kahytten - med kaffen og tobakken og musikken - samt ikke mindst vejrudsigten, der er fin med svag til jævn vind indtil sent mandag aften.

Ved halvotte tiden mandag morgen kom solen frem af dis og lette skyer, og det var stadig varmt og vindstille - med svag luftning fra syd. Morgenmaden blev Birtes kogte æg og et par skiver speltbrød med økologisk smør samt en kop kaffe på vandet fra min flaske fra ferien. Den smagte af alger. Ud med den. Musikredigering, nydelser, sol, måger og blankt vand under den varme farverige septembersol over disen og de blå horisonter.

Skulle man mon benytte det dejlige vejr til at sejle et andet sted hen, hvorfra turen kan gå hjem tirsdag? Kragenæs? Der er for meget tumult. Femø? Der er for stille og åbent. Blans, Bandholm og Sakskøbing giver for lang tur hjem, nu da mærkerne ved Kulmanden er taget ind (1. september, ifølge Sakskøbing Sejlklub).

Vejrudsigten til tirsdag aften lyder på svag til jævn vind omkring nord, og den vil jeg sejle hjem på med genuaen oppe. Blandt cyklerne, der er til leje ved havnekontoret for 35 kr. pr. dag, fandt jeg en damecykel med kædeskærm, som blev brugt til indkøb og en tur til Briget Strand, som har brede, uberørte områder, det ikke er lykkedes for bønderne at sætte en plov i.

Luften står ganske stille over Dybvig Havn. Alle lyde høres. Sommeren emmer ud af alt, som solen skinner på. Havnens bund er lidt i kog, og fra boblerne stiger forfaldets lugte op til os levende.

Så kommer den lovede koldfront som et frisk pust - svagt fra nord. Grøn grøde driver ud af bassinerne for vinden. Disen letter, og septembers blå horisonter er igen Askø og Lollands lange kyst. Skydækket passerer i løbet af en time. "Esther" får en overhaling med børste og rensemiddel på dækket og kahytstaget. Atter en sjælden aften i sommeren 2004. Stille, lun. Sensommer.

Havnefogeden lister rundt med sine kvitteringer og pengetaske. Hun fortæller, at en motorsejler er på vej ind i tusmørket efter en kort tur fra Vester Havn med færgen buldrende lige forbi en dårlig plads. Vi ser toplanternen ude på vandet. Men sejleren lader vente på sig, og det er mørkt, før jeg opdager, at båden er på vej op på stranden øst for havnen.

"Hallo", råber havnefogeden ud i mørket. "Kan I se lysene?" Det kneb tydeligvis, skønt de røde indsejlingslys er kraftige nok. Motorsejleren befinder sig på lave dybder, ved jeg. Det går langsomt, og en behjertet bilist tænder billygterne, rettet mod molehovedet. Nu er skibet tæt på indsejlingsrenden. "Er du gået på grund?", råber havnefogeden. Nej, men sejleren er blændet af billygterne, råber han tilbage. Så slukkes lyset, så motorsejleren kan se konturerne af havnens anlæg i havnens egen belysning, og han lægger ind.

Tirsdag morgen i let nordlig vind kommer genuaen op lige uden for indsejlingen til Dybvig Havn, og der bliver den i de syv herlige timer det tager at sejle til Toreby Sejlklub - kun afbrudt af den obligatoriske passage af Guldborgbroen, som - ja jeg vil kalde ham min ven - brovagten åbnede, så jeg ikke behøvede at standse eller cirkulere. Indsejlingen til Toreby Sejlklub foregik næsten sidelæns i den stærke strøm.

Strømmen i Guldborg Sund var nemlig kraftig nordgående. Det klarede den efterhånden temmelig friske vind, som gav mellem 2,5 og 3,5 knob over havbunden og 1-2 knob mere på loggen, der virkede uregelmæssig, sikkert på grund af den megen tang, som flyder rundt i sensommeren. Min ven, Poul Verner, fra Hjelm Bådelaug var også ude på vandet. Han havde travlt med sine ruser, og var for langt væk at råbe an.

Hvis disse dage var sommerens farvel, så skete det med maner. Vi håber det ikke, for endnu er der famiie og venner, som venter på tid og godt vejr til sejlture - på Guldborg Sund for de uvante, og længere væk - Gedser, Nysted, Femø - som gode weekend-mål.

 


Flere Marsvin kunne ses over den blanke havoverflade. I andet forsøg lykkedes det at fotografere den lille hval. Det er den sorte klat i vandet.


Den "sædvanlige plads" i Dybvig Havn.


Sommerstemning 5. september i Dybvig Havn.

J. S. Bach, Sonata