Søsætning og
klar til at sejle

17. april 2004

Det var blevet tidlig eftermiddag, da jeg sad i cockpittet ude i vandet, i havnen, søsat, og så over på min nabo-skipper. Han så lykkelig ud. Og den følelse blev vi hurtigt enige om. Rundt om i havnen havde sejlerne hejst flagene i flagspillene for at markere festdagen. Sejlersæsonen 2004 er begyndt.

Sæsonen kunne ikke være startet flottere. Sol fra tidlig morgen, da alle mødte op i sejlklubben - og varmere op ad dagen. Kaffe og rundstykker i klubhuset. Glade mennesker. Den sidste travlhed med pudsning, maling og motor-trim, før søsætningerne.

Hans og Arne udførte deres traditionelle mesterstykker med Hans i kranen og Arne som "dirigent". Bådene blev løftet, nænsomt som af en kvinde, og sat lige så fint i vandet efter transporten fra vinterpladserne.

"Lille Esther" må finde sig i en tilværelse i skyggen. Hun kom fint i vandet og er anbragt i et lunt hjørne af havnen, hvor hun venter på at få masten sat på, så vi kan sejle op ad Guldborg Sund til Hjelm Strands sædvanlige svajeplads. Her har bøjer og tovværk overlevet vinteropholdet ude i vandet.

En grundstødt kollega
For en søndagssejler var det opmuntrende - trods alt - at opleve en klub-kollega indlede sejlersæsonen med en lige så kort distance til årets første grundstødning som den, jeg gennemsejlede ved sæsonens start i 2003 - ca 20 meter. Så langt er der fra kajen ud til mudderbanken lige syd for Toreby Sejlklub. Afmærkningerne er altid på plads. Man skal blot få øje på dem.

I 2003 lykkedes det at få "Lille Esther" fri af mudderet ved egen "maskinkraft". For min uheldige kollega kunne det ikke lade sig gøre, blandt andet fordi roret var slået skævt i ophænget. Sejlklubbens sekretær, Lars "Busser", startede derfor en redningsaktion i en lille robåd med et langt tov ombord. Den grundstødte sejler fik tovets ene ende, og den anden blev sejlet ind til land, hvor formanden, Tage Mikkelsen, og en stærk mand trak båden fri.

Sejlklar 2004

18. april - 1. maj, 2004

Masten blev rejst 18. april. Min bror kørte den lange vej fra København for at hjælpe til, og adskillige hjælpsomme hænder oplevede vi fra sejlerkollegerne i Toreby Sejlklub. Vi huskede at sætte vindindikatoren i den rigtige retning, Alt gik glat. Mast og salingshorn havde forinden fået nogle lag Owatrol efter slibning på udsatte steder - ikke kønt, men effektivt. Bagefter var det ingen sag også at rejse masten på "Lille Esther", som er bugseret på plads ved siden af "storesøster" .

21. april - Selv om vanter, stag og fald blev anbragt og surret omhyggeligt, før masten blev rejst, var der alligevel et par fald, som måtte en tur op over salingshornet. Det kan lade sig gøre med en bådshage med forlænger, og en tung genstand, bundet på faldets ende, så det kommer sikkert ned igen på den rigtige side af salingshornet. Storsejlet er monteret og får lov at blive blæst igennem efter vinterens ophold i sejlposen.

Træværket er slebet på udsatte steder, smurt med Owatrol D1 et par gange, til træet syntes mættet. Ovenpå har fladerne fået klar yachtlak med ca. 10% mahogny-bejdse - ikke helt efter bogen, men det hjælper. Indimellem er revner tætnet med lak-spartel og en tynd tætningsvæske, der trænger ind i de allermindste sprækker. Det er sket både før og efter søsætningen. Det ser rigtigt ud og kan anbefales.

Teakdækket er skuret med ferskvand, tilsat en hel del almindelig, flydende brun sæbe. Den behandling er gentaget et par gange.

Til rensning af sprayhood er brugt flydende kalecherens, som blandes med lunkent ferskvand i forholdet 1:10. Med børste og svamp er det forbløffende, som grønne alger og jordslåethed omgående forsvinder. På bådebroen fik sprayhood'en en grundig spuling med vandslangen før monteringen. Sprayhood'en var revnet på to udsatte steder. Det er "repareret" og forstærket med hvid specialtape langs bøjlerne udvendigt. "Nå, du har nok haft travlt med at sy", bemærkede en klub-kollega. Tapen holdt ikke til regn og vind og er fjernet igen. Sejltape er brugt i stedet. Det holder.