Guldborg Sund

For meget vind
Solopgang
Mere sund
Syd for Broen

Større billeder

For meget vind

Juni 2004

"Esther" var pakket med madvarer, ekstra varmt sengetøj og toiletsager, fordi vejrudsigterne 26. juni lovede løjende vind sidst på eftermiddagen. De bebudede vestenvinde på mellem 8 og 11 m/s mente vi nok, vi kunne klare inde i Guldborg Sund, men vi ville ikke sejle ud i Smålandsvarvandet med 11 m/s lige imod for at nå til Fejø.

Ved afsejlingen fra Toreby Sejlklub lørdag eftermiddag ved 13,30-tiden havde vi beregnet, at et kort ophold i Guldborg var tiltrækkeligt, før vinden var nede på mellem 6 og 8 m/s, men vi ville under alle omstændigheder se situationen an, før vi begav os ud på den ca. tre timer lange sejltur vestover til Dybvig Havn.

Det peb svært i rigningerne, da vi sejlede ud i havnebassinet og styrede nordvest på med vind og bølger lige imod. For kontrollens skyld satte jeg fuld fart på motoren. Vi kunne sejle 4,5 - 5 knob. Senere i sundets brede del viste det sig at marchfarten blev omkring 3,5 knob med skum og sprøjt ind over cockpittet nogle gange.

I Guldborg beholdt vinden stort set styrke og retning, vest 8-11, og efter en times fortjent hvil og kaffe, besluttede vi at styre hjemover. Endnu ved 19-tiden, da vi atter var i havn, var vinden ikke løjet tilstrækkeligt af til, at en sejltur mod Fejø havde været en fornøjelse.

Solen stod op
.. endelig et strejf af sommer

7. juli 2004

Ovenpå "møgvejret" uge efter uge fristede Meteorologisk Institut med meddelelsen om opbygningen af et mindre højtryk, der kortvarigt skulle stabilisere vejret onsdag den 7. juli 2004, hvorefter udsigterne atter lover ustadigt og køligt vejr med regn.

Derfor var det ikke nemt at sove under vinduet mod en lys sommernat. Ved 3,30-tiden kravlede jeg ned i køkkenet for at forberede et møde med solen ude i Guldborg Sund.

Egentlig skulle lanternerne være tændt, men jeg ved at styrbords pære er defekt, og havn og vand var ganske øde. Snart skiftede de sarte turkis og gule farver til orange og gult. Lyset steg over vand og land, mens jeg i svag modvind sejlede til ankerbøjen ved Hamborgskoven. Her ville jeg vente på solen, sætte flaget op - og fortsætte den afbrudte nattesøvn.

Kaffe og usund roulade er godt, når kvinder ikke er til stede for at rette lidt op på livsstilen. Under vattæppet kom varmen igen. Dagen var lys, da turen fortsatte mod Hjelm Strand. De første morgenduelige tursejlere var nu på sundet. Men jeg måtte tilbage i land - desværre. Cirkusrevuen på "Bakken" har tre pladser i aften til min mor, min kone og mig, og det er ikke værst, selvom vejret netop var skræddersyet til en søndagssejler.

Mere sund

August 2004

2. august sejlede "Esther" atter ud i Gulborgsund - denne gang med proviant til flere dage, end der var til rådighed, og med orienterende rutekort til Gedser og Nysted.

Men det blev ikke denne gang. Frederik IX's Bro var ellers oppe, så jeg kunne have smuttet under sammen med en tysker, men Missekatten i huset i Hjelm skulle ikke endnu en gang undvære selskab i længere tid. Med sine snart 18 år er den et bekendtskab, vi sætter meget pris på. Derfor kun en kort tur op omkring Guldborg med motoren lavt gående deropad - og siden sejlene sat til træning på bidevind indtil hjemturen med en jævn vind agten ind.

En klub-kammerat og hans kone kom ind i Toreby Sejlklub denne mandag eftermiddag efter 14 dage omkring Det Sydfynske Øhav. Han havde endnu sejladserne i sig og kunne ikke lige skelne alle dagene fra hinanden. Men lørdag den 31. juli huskede han. Det var den dag, tordenbygerne huserede over de sydlige farvande. Og "min byge" havde ramt dem i Grønsund i deres Albin Vega, som den blæste op på otte knob for storsejlet alene.

Det er mark-afbrændingernes tid, og ude på vandet ligner det et land i krig. En enkelt bonde, der åbenbart er tilhænger af individdets hensynsløse frihed, kan svine en hel egn til med ildelugtende røg. Bønderne, hvoraf de fleste i realiteten er på delvis overførselsindkomst, har altid haft en sjælden evne til at kun at behøve at tage hensyn til sig selv. Efter hjemkomsten fra sejladsen fik en anden bonde lagt røgslør over Hjelm By i en grad, så det stank og sved i øjnene - også indendørs. Guldborg Sund mellem Guldborg og Hjelm var en overgang diset af røg ligesom landet, husene og haverne. Tættere på bøndernes uhyrlige bål veg sollyset for de brune røgtåger. Og nu, vi er ved den frie, danske bonde, så er sejlerne i Guldborg Sund aldrig i tvivl om, hvornår de passerer Hjelm Nakke. En gudsjammerlig stank af gylle står ud på vandet fra en lokal svinefarmer. Stakkels familie og naboer, som altid må leve med lugten og de millioner af fluer, der følger med.

Syd for Broen

Fluerne, som her varmer fødderne på GPS-antennen 4. august, er bifluer. I en lummer luft optrådte de i store mængder - nemme at klaske ihjel overalt, hvor de satte sig, på brillerne, i ørerne, i håret - overalt.

Sejlturen i vindstille denne 4. august gik under Frederik IX's Bro gennem det vanskelige løb forbi Flatø og Kalvø, ned til Gedsergård Bro og sydbøjen SØ for Flinthorne Rev.

Det er dette løbs reelle dybder, der står en strid om, fordi Farvandsvæsenet måler søgræsset i stedet for havbunden. Det gjorde mit gamle NASA ekkolod også. 0,0 meter vand under kølen, viste det, og når det gjorde det, kiggede jeg blot ned i vandet og så søgræsset bølge under skibet. Man skal huske at respektere alle sideafmærkninger og kompasafmærkninger og holde sig i midten af sejlrenden - og passere modgående skibe med forsigtighed, hvor løbet er smallest.

På de to sidste større billeder her på siden ser du en motorbåds-sejler måle dybden til en sten, som han har lokaliseret en meter inde i sejlrenden ved grøn bøje nord for broen på Flatø. 1,80 meter viste loddet den 4. august ved middagstid, da Farvandsvæsenets hjemmeside oplyste om ganske lidt over middel vandstand i Guldborg Sund.

Stenen er omtalt under nyheder om sejlads.

Til sidens top