Sæsonen er forbi

19. november
Det har hjulpet på overgangen fra sommeren i båden til vinteren i byen at læse tur-beretninger fra to sejlerpar i Toreby Sejlklub, som har været på månedlange sejladser til henholdsvis Åland og Paris - gennem skærgården og ad kanalerne.

Som en gammel gnavpot har man ellers kunnet få ondt af sig selv, fordi man ikke lige sidder ved rorpinden med seks sekundmeter lun vind fra bagbord og et fladt blåt hav med øer og havne foran en skummende bov.

Da jeg var soldat, var livet herligt, blot man ikke frøs, eller var sulten uden mad, eller trængende uden en spade og et lille stykke skov eller krat. Den tanke er sund at tygge på i det smukke efterår 2005 med efterløn og bekymringer over administrationen af alt det jordiske gods, herunder et par fine lystsejlere, der står sikkert på land.

Alligevel længes jeg ofte tilbage til sommerens sejlture og de lange dage og uger, ryddet for alt - undtagen at sejle. Dage og nætter under en nødvendighedens lov, som var vejret og bådens muligheder i det. De givne omstændigheder var kogt ned til noget overskueligt. Det var til at fatte. Mekanismerne er indlysende på en sejlbåd. Her har du meldt dig lidt ud af verden. En slags orlov med løn. En helle.

Birte er færdig med rengøring og indpakning af hendes sejlbåd.