Klargøring 2005

18. april 2005

Er det et mareridt eller en langvarig og frugtbar arbejdsopgave, der er begyndt i dag. Tiden vil vise det.

I en kold østenvind krøb jeg op på den gamle Bandholm 26 med en slibemaskine for at se, hvad der skete, når træværket fik en omgang.

Lakken gik af, og det lugtede fælt. Overfladen blev temmelig skjoldet, og så gik maskinen i stå. Ikke mere strøm, måske. Jo, der var strøm nok. Maskinen var overanstrengt - brændt sammen tydeligvis.

Henne i Jem & Fix havde de et par slibere, man altid kan bruge i hjemmet hos Fruen også, og nu fortsatte slibningen optimistisk. Resultatet så ikke værre ud, end før, når jeg havde strøget lidt ovatrol med bejdse på bagefter. Jeg er altså ikke i gang med at ødelægge båden, men spørgsmålet er, om den bliver smukkere.

21. april
Endelig lidt roligt vejr med rimfrost over græsset tidlig morgen. Slibningen fortsætter - nu med stålbørste, monteret på en boremaskine. Den kradser godt ned i den gamle lak. Efterhånden ser overfladen på styrbord side ud til at blive nogenlunde pæn - som den er til bagbord. Den ultimative restaurering bliver der ikke tale om. Solen skinner, og det er 10 grader. Jeg finder noget tætningsmiddel til vinduesrammerne. Det vil ikke ud af tuben. Saks og ståltråd hjælper, og ud vælter en klæg masse. Hvem der var håndværker. Jeg fedter massen på nogle revner. Det går ikke det her. Måske er silicone det rigtige. Linolie-spartel er allerede presset ind i revnerne på lugen.

Hen på eftermiddagen er begge sider slebet og strøget nogle gange med Ovatrol-blandingen. Så haler jeg en vandslange op på dækket og hælder Fruens Ariel og min egen brune sæbe ud på plankerne og lidt ned i en spand og skurer løs, mens vandet langsomt driver agterud sammen med snavs, som var det et polsk kulmine-dristrikt, båden har overvintret i - efter højtryks-spulingen i november sidste år.

Dagen efter så jeg på resultatet og tilsluttede mig i det stille den retning, visse arkitekter er tilhængere af, nemlig en smuk patinering i stedet for total renovering. Træværket fik en tyk lak, og den væmmelige tætte-masse forsøgte jeg nu at anbringe med spartel. Sidst på store bededag stod træet levende og gyldent med flotte spil i de nuancer, jeg ikke kan få bugt med, medmindre kahytten og cockpit-karmen samt luger og ruf skal slibes helt ned. Det sker ikke.

1. maj
Teakdæk og kantliste har fået en omgang med vand og stålbørste, som har bragt træets skønhed frem, så længe det varer. Glasfiber på dækket er blevet renset med et særligt skurepulver, der er dyrt, fordi det hedder noget med "Marine". Forrummet og kahytten er indvendig skuret med Ajax. Yderlige tætning af udvendige revner. Mere lak. Desværre fik jeg fat i en pensel, som led af hårtab - voldsomt hårtab - som nu sidder i lakken på styrbords kistebænk i cockpittet. Nye vant-splitter og lanterne-pærer er hentet på Masnedø. Fruen forlangte gardinerne til vask i maskinen i København. Nu er de rene tilbage igen. Det hjælper. Og det regner her 1. maj.

6. maj
Sidste udkald, hvis der er ting at ordne under vandlinien før søsætningen i morgen. Det var der. Påhængsmotoren blev slæbt op ad sejlklubbens trappe-arrangement og arbejdsplatform. Her fra var det ingen sag at sætte motoren på "Esthers" hæk. Desuden blev zink-anoden ved roret slebet fri for maling og snavs. Tilfældigt læste jeg i et katalog, at man ikke måtte male anoden over.

En af dagene i maj øvede jeg slibning i bund på spilerstagen, som alligevel kun ligger og pynter på dækket. Det var en hård omgang, og resultatet bliver ikke godt, før den grovslebne overflade slibes glat. Det må vente. Foreløbing har stagen fået teak-olie.

Den høje mast af teaktræ blev derfor ikke slebet i bund. Det var der ikke tid til. I stedet fik den en omgang med sandpapir efterfulgt af lakering. Det pyntede, men "Esther" fortjener bedre.

8. maj
En omhyggelig gennemgang og organisering af alle vanter, stag og fald på masten - mens den endnu lå på bukke på sejlklubbens græsplæne - var en god investering. Det viste sig, da min bror Ejvind og jeg skulle have masten op at stå på "Esther" i jævn til frisk vestlig vind. Masten hang skråt i kranen, da vi fik anbragt foden i dens leje på dækket. Vi satte så agterstagene og sidevanterne og kunne herefter trække masten op ved forstaget, som blev fastgjort straks. Der stod den. Hurtigt og nemt, fordi alle snorene lå rigtigt.

Øvrige vanter og fald blev gjort fast og efterspændt. Masten står lige, mener vi. Senere skal vantskruerne beskyttes med noget tape, og storsejlet skal naturligvis monteres på bom og mast. Den lille "Esther II" har masten til gode. Den er nem, og den kommer op, når de sidste manglende splitter er anskaffet.

10. maj
Atter en forberedt maste-rejsning i går, som kun blev langvarig, fordi en vantskrue på "Esther II" havde sat sig forkert, hvorved forstaget ikke var langt nok. Desuden kom jeg til at sætte kickingstrap'en fra Bandholm 26 fast som storsejlsskøde på den lille båd, men fik det rettet i tide.

I dag blev storsejlene monteret på begge både, og jeg måtte lempe storsejlsfaldet op over salingshornet - hængene i en dunk shampoo, så jeg fik det ned igen på den rigtige side. På den lille sejler måtte en hængelås gøre det ud for tyngde i enden af linen, som bærer klubstanderen, da snoren skulle en tur op over salingshornet på bagbord side.

Lynlåsen på bompressenningen har været i stykker et par år. Fruen har lovet at låne sin nye symaskine ud, og hos Claus V. på Østerbro havde de en lynlås, der passer.

Symaskinen var ikke nem at trimme. Undertråden slap pludseligt op. og den er besværlig at sætte i, når man kun har en søndagssejlers grovmotorik. Så forsvandt den sidste tråd foroven, og jeg knækkede to nåle. Men det lykkedes at sy to gange 1,30 m. lynlås fast i løbet af en formiddag. Sejlads er en alsidig hobby.