"Musikalske plager" ombord - under redigering
Kilder: DR P2 m.fl.

Sentimentalt
Blæsedage og lange aftener rummer en velsignelse af tid. Tid til at opleve og tid til eftertanke. Musikken ombord er en vigtig del af den rigelige tid. I den ligger nye musikalske oplevelser og erkendelser, og her strømmer fortiden ud af computerens højttalere eller hovedtelefoner.

De fleste halvgamle sejlere i dette land oplever sikkert en snert af deres ungdoms stemninger ved genhøret med Mary Hopkins "Those were the Days, my Friend", som den da 18-årige sangerinde indspillede i 1968, og som slutter: "Oh, my friend, we're older but no wiser. For in our hearts, the dreams are still the same". Sidste nyt er, at den nu 55-årige popstjerne forbereder et come back med blandt andet "Those were the Days".

Birthe Wilke er netop i marts 2006 fyldt 80 år. Hun sang "Skibet skal sejle i Nat" med Gustav Winkler ved Europæisk Melodi Grand Prix i 1957. Det var sangen med det 32 sekunder lange kys til slut, som man sagde skræmte katolske stemmer væk. Det var vistnok en myte. "De vilde kaniner" med Gnags hærgede blandt andet den indre by i København i begyndelsen af 80'erne, mens Chris Barber var et typisk gymnasiefænomen for en søndagssejler i begyndelsen af 60'erne. Senere kom Joan Baez med mange af Bob Dylans numre, indtil "The Beatles" overtog scenerne og grammofonerne overalt.

Blandt de kritisk udvalgte "kahyts-numre" er der et par klassiske, som trods alt repræsenterer de mest spillede ombord. Den tyske nonne, Hildegard von Bingen har lagt navn til smuk musik fra 1200-tallet. Tielman Susato skrev fasttømrede middelalderdanse i 1500-tallet. Purcell og Clarke er klassikere i engelsk renæssance, mens Didrik Buxtehude fra 1600-tallet regnes for dansk, født i Helsingborg, opvokset i Helsingør og aktiv som komponist i Lybæk.

Finsk Tango

Det var en søndagssejlads et par år før, vi selv begyndte som lystsejlere, at "Finsk tango" ramte os på færgen mellem Stockholm og Åbo. Søndag eftermiddag i solfyldt og stille sommervejr. I salonen hang tobakstågerne tæt over det levende tango-orkester, og de dansende holdt godt fast om hinanden - de fleste var oppe i årene. Her var 50'ernes danske forsamlingshus-stemning lyslevende i 1993. Det var betagende mageløst.

P2 på nettet: "Tangoen slog igennem Finland som i resten af Europa og blev hurtigt tilpasset den finske folke-musik. Teksterne kom til at handle om den store natur og de mørke skove frem for de mere uvedkommende ballader om Buenos Aires’ cafeer, og efterhånden blev der tilsat strejf af russisk og centraleuropæisk rytme og harmonik. Men også i Finland er tangoen et spørgsmål om liv og død, drama og tragedie. Finlands til alle tider største tango konge, entertaineren Olavi Virta var gennemsyret af alkohol i det meste af sin karriere. Og den største finske tango komponist, Unto Mononen, endte med at skyde sig en kugle for panden, da Beatles begyndte at synge bløde ballader, og tangoen kom på tilbagetog."

Olavi Virta døde i 1972 efter tragiske år. I 1960'erne dukkede blandt andre Reijo Taipale op. Han efterspørges stadig som entertainer i Finland, hvor man beklager, at tangoen ikke har vundet større udbredelse i udlandet. Den årlige tangofestival i Seinäjoki har dog stadig national interesse, og årenes vindere viderefører interessen for den særlige finske udgave af den oprindeligt argentinske musik og dans.

Anneli Sari.


Mary Hopkin.

Finsk tango og anden
sentimental nostalgi

Finsk Tango med gemüse

Häämuistojen Valssi, Olavi Virta (Donaubølger på finsk)

Onnen Maa, Reijo Taipale

Yksinäinen Harmonikka, Arja Saijonmaa

Valkoakaasiat, Anneli Sari

Pikku Midinetti, Helena Siltala

Rantamökissä, Eija Sinikka

Punaiset Lehdet, Olavi Virta

Eva, Olavi Virta


Anden sentimantal nostalgi

"Those were the Days", Mary Hopkin

"Vilde kaniner", Gnags

"Skibet skal sejle i nat", Birthe Wilke og Gustav Winckler

"Wildcat Blues", Chris Barber

"Dansen på Sunnanö"

"Seasons in the Sun", Cat Stevens

"Wallisisk sang", Joan Baez

"Let it be", The Beatles

Middelalder og renæssance

Hildegard von Bingen

Tielman Susato

Didrik Buxtehude

Henry Purcell

Jeremiah Clarke


Eija Sinikka
.


Peter G. Larsen.

 

 

J. S. Bach, Sonata