På vej mod Hjelm Strand. Foto: Ejvind Tørnqvist.


Birte og Lizzie ved "Esther" - for anker ved Hjelm Strand 12. juli.


Ejvind. Lizzie, Birte og Jonna i "Ællingen" 12. juli.


"Omstigning" ved Hjelm Strand - fra robåd til motorbåd - og senere til "Esther", hvorfra billedet er taget. "Esther II" fungerer som "pontonbro".


Omladning af passagerer "i rum sø".

Tre søstre til kaffe

12. juli
Da min brors SMS, at han ville sejle fra Hårbølle til Guldborg 12. juli fra klokken 9, var læst under familiebesøg på Korsør Sygehus dagen i forvejen, gik der kun få minutter, før planen var klar:

"Esther" skulle møde Ejvinds hurtige Ørnvik, "Ællingen", i Guldborg, og vi kunne så sejle lidt rundt i Guldborg Sund og invitere Fruen og hendes to ældre søstre på en servering til søs. "Ællingen" var egnet til at sejle damerne ud til "Esther" fra Hjelm Bådelaugs lave bro.


Guldborg 12. juli.

Ejvind sejler mest økonomisk med omkring 15 knob. Så planer motorbåden, og han får flest sømil pr. liter benzin. Han kunne således være fremme i Guldborg ved 11-tiden efter ca. 23 sømils sejlads fra Hårbølle. Det kom til at passe. Her mødtes vi. Vejret var nærmest vindstille - og skyfrit.

Ved Hjelm Strand havde vi sat damerne stævne. De skulle blot gå ombord i "Ællingen" fra broen og sejle ud til "Esther" for anker på 1,5 meter vand. Her ventede kaffen. Desværre var det lavvande, så "Ællingen" gik på grund før broen, men med "Lille Tut" lykkedes det at få de tre søstre ombord.

Birte og Lizzie gik friske ud i vandet og bugserede "Lille Tut" med Jonna ombord ud til "Esther II", hvor Ejvind havde lagt til. Så entrede alle tre "Ællingen" med kager og håndtasker i fin stil. Omhyggelig kontrol over musklerne og en fin balance-evne sørgede for, at de tre søstre kom ombord. Snart fløjtede kedlen, og kaffen var klar til kagerne.

En vindstille dag i solskin byder som bekendt ikke på sejladsmæssige udfordringer - ud over at man ikke kan sejle for sejl. Ejvind navigerede retur til Hårbølle, da pigerne var sejlet i land, og "Esther" gik for halv motor mod Nykøbing. Det er "et liv, bonden aldrig ser", som vi sagde, da vi var unge.

 


Foto: Ejvind Tørnqvist.


Omladning af tre tapre søstre ved Hjelm Strand.

 

J. S. Bach, Sonata