Gæster i blæst

15. juni
Vejrudsigten var bedre, end vejret udviklede sig til på flagets dag - Valdemarsdag. Men da vi havde aftalt at sejle ud på Guldborg Sund og spise med Karen og Claus, der er Hjelm Bådelaugs dynamiske kasserer, gjorde vi "Esther" parat. Blandt andet fik hun nogle plastikdunke med vand bragt ned i forrummet som "ballast" for at rette op på vandlinien. Vandet på dækket har haft svært ved at løbe af på grund af for meget vægt helt agterude - påhængsmotoren.

"Vi skal da have sejlene op", sagde Karen og Claus til en vægelsindet skipper, som antog både vindstyrke og retning for mere dramatisk, end det viste sig ude i havnen. Vi satte den trofaste genua og strøg med en jævn til frisk vind agten for tværs op gennem Guldborg Sund.

Gæsternes begejstring over en tyst sejlads for sejl var smittende. Her ud kunne bekymringerne i land- hvis man da havde nogle - ikke trænge. Jo. En gammel pessimist evnede måske at mobilisere lidt betænkelighed ved, om vi kunne komme hjem igen mod strømmen på knapt en knob og denne fine sejlervind på omkring 8-9 m/s.

Forbi Hjelm Strand passerede vi en kollega i Bådelauget, Niels-Erik, som ivrigt røgtede sine ruser. Og da vi gerne ville være i havn før mørket, måtte vi dreje af for bidevind og søge ind på et par meter vand uden for Hjelms Rende, hvor ankeret blev kastet.

I cockpittet kom bordet op og mad og drikke. Vi blev liggende på positionen. Ankeret holdt. Og pessimismen blev gjort til skamme, da en veloplagt motor skubbede "Esther" de ca. fem sømil tilbage i havnen med omkring 4 knob. Vinden var løjet en anelse, og strømmen mærkede vi ikke. Farvel og tak for en herlig sejlads, Karen og Claus. Det gør vi igen.