26. september
På Magerøy styrtede en kold regn os i møde, da vi for en uge siden kørte over på øen i Nordnorge, hvor nordspidsen hedder Nordkap. 4 - 7 grader og kuling. Mennesketomt og smukt. I dag er det sommer på Guldborg Sund med vældige flokke af svaner og deres store grå unger. På stenene ved Hjelm Strand slås skarvene om at få en plads. Ederfugle haster væk fra "Esther", der brummer nord på i næsten vindstille og op til 23 graders varme. Vi troede ikke, der blev flere sommerdage til sejlads, da vi kørte nord på i Norge 10. september.

Om lidt er kaffen klar...

24. september
Desværre havde vi ikke tid til at sejle med min søn Rasmus i hans træskib, Eva, der ligger ved Stavanger i Norge. Men vi nåede at se os om i kahytten, som har været oversvømmet af vand efter et uheld med en søventil. Rasmus er imidlertid mand for at ordne et træskib. Han er udlært træskibsbygger og skibsingeniør og arbejdede i nogle år ved Hardanger Træskibscenter i Nordheimsund. Han har været i Danmark med "Eva", men sejler i dag mest "indenskærs". Han savner den stabile danske vind, man ikke kender mellem de norske fjelde.

8. september
I overmorgen begynder Fruens sommerferie. Og vi skal ikke ud at sejle med "Esther" denne gang. Det bliver Oslobåden med bilen på vogndækket søndag nat, og tre ugers kørsel så langt mod nord, vejret og tiden tillader. Jeg tager dog GPS og computer med i bilen - med søkort over de hjemlige farvande.

22. august
Alt var pakket. Birtes sovepose, tøj og vores mad til et par dage (plus otte dåser forloren skilpadde, til overs fra bestyrelsensmødet i søndags). Frisk vand og benzin. Afsejling i 5 m/s nordvest, en snes grader og byger. I morgen frisker vinden op, melder DMI, men vi kan da nå til Askø i dag og snige os videre mod Femø i morgen, hvis det ikke bliver slemt med vind og bølger.

Regnbygen kom hurtigt. Den sås over vandet mod nord fra Nykøbing. Og lige så hurtigt var den forbi. Vi sejlede for motor mod vind og strøm - 3,5 - 4 knob. Ved Hjelm Strand dukkede et marsvin med en unge op i vandoverfladen. Svanerne var også ude at lufte ungerne.

Nye sorte skyer drev over os med vindstød, der gjorde mig betænkelig ved det morsomme i at sejle ud i Smålandsfarvandet. Oppe ved Grimmers Nakke drejede vi skuden 180 grader og hev storsejl og fok til vejrs. Når vi ikke ville sejle til Askø, kunne vi i det mindste få en god sejlads på Guldborg Sund. Det fik vi. Vinden var fin til det flade vand. Den faldt lidt og steg pludseligt igen. Gamle "Esther" duvede let i stødene. Nede i Toreby Sejlklub læssede vi alt grejet af igen. Ak ja. Men man skal nok følge sin intuition i nuet fremfor at håbe på bedre vejr om lidt.

20. august
En ny tradition blev skabt i dag, da Hjelm Bådelaugs bestyrelse søndag eftermiddag gik ombord på "Esther" i Toreby Sejlklub for at holde et af sommerens bestyrelsesmøder ude på Guldborg Sund. "Sommerudflugt og bestyrelsesmøde", stod der på indbydelsen, og hvem kan sige nej til en flot dag på Guldborg Sund?

Vinden strøg ind fra sydvest i passende mængde - mellem 5 og 8 m/s, - fint til fok og storsejl, der trak os alle seks voksne mænd med 4-6 knob til Tyvestænget, hvor ankeret kom ud, mens vi holdt møde.

Da vi vendte næsen mod Toreby Sejlklub, var vinden løjet af, og strømmen gik nord på. Vi sejlede fint gennem vandet for fok og storsejl, men kortplotteren afslørede, at farten over grunden kun var godt en knob, og at retningen var sidelæns. Lidt motorkraft måtte hjælpe os frem over bunden, da sejlene blot forhindrede os i at drive baglæns.

Så vidt vides, er det første gang i bådelaugets snart 20-årige historie, at et bestyrelsesmøde finder sted på fiskepladserne og ikke inde på land omkring et bord. Bestyrelsen vedtog blandt andet, at gentage udflugten og mødet næste år.

9. august
Tidlig morgen i kahytten på "Esther". Amatør-elektrikeren skal i arbejde. I går fjernede jeg den gamle Garmin 120 men lod ledningsstumperne blive siddende bag instrument-konsollet, så jeg ved, hvor jeg skal sætte ledningerne fra nyanskaffelsen - Garmin GPSmap 292.

Installationen tog et kvarter. Så lyste seks tommer skærmens 256 farver op i kahytsåbningen og viste, at jeg befandt mig ved B-broen i Toreby Sejlklub. Rigtigt. Men til historien hører, at jeg for et par aftner siden havde GPS'en med nede i båden, hvor den - med strøm fra lysnet og adapter - var en times tid eller mere om at lokalisere de satelitter, der bestemmer positionerne på vore breddegader.

En kort prøvetur med det nye instrument viste en forbøffende nøjagtighed - få meter.

Ved hjælp af tegninger, hentet fra internettet, lykkedes det midlertidigt at stikke de rigtige ledninger ind i GPS-120-forbindelsen til min gamle PC og overføre halvandet hundrede waypoints fra "Det Levende Søkort 2006" til søkortplotteren. Mange eksperimenter og erfaringer ligger forude. Spændende. Blot er sommeren alt for kort.

Nord på i frisk modvind.

"Landevejsbilledet" mod syd ned gennem havnen i Nykøbing F.ß

Landgang på en ny ø

8. august
Den nærmeste ø er Hjelm Ø. En lille, langstrakt, ubeboet ø i Guldborg Sund nord for tunellen. Øen "overlevede" inddæmningen og tørlægningen af Majbølle Kirkenor i 1920'erne - i modsætning til Majbølle Ø, der i dag er sammenvokset med diget mellem sundet og inddæmningen.

Tidligere har vi forsøgt at gøre landgang på øen uden for fuglenes rugesæson, der slutter 15. juli. Men vinden var den gang for kraftig at ro imod i "Lille Tut". Denne gang ville vi anduve øen mod den sydlige langside i "Esther II". Hun stikker 70 cm. så den videre færd mod øen fra en passende ankerplads kunne foregå i badedragt og waders.

Fra grøn bøje efter tunnel-løbet styrede vi i jævn modvind mod Hjelm Ø. Birte holdt udkig i forstavnen og jeg studerede vandets farve fra rorpinden. Det gik gelinde indover mod øen, indtil et par hundrede meter derfra. Her - mens der var vand nok - kastede vi anker og skiftede til landgangskluns. Vi undgik bevidst at sejle ind fra øst, da øens spids går over i et rev, hvor vandet altid er lavt.

På øen lå bræmmer af fuglefjer og dun. Frugtbarheden stimuleres af fuglenes gødning. Stilheden var næsten total. Sejlrenden ligger langt ude mod øst og nord.

På turen tilbage mod Hjelm Strand hejste vi storsejlet og gled fint henover det lave vand, da jeg opdagede en sten: "Her er sten", nåede jeg at råbe, da vi bragede op på en, vi ikke havde set. Der lå vi. Sejlet kunne ikke trække os fri. Motoren, der atter fungerer, efter at benzintilførslen er repareret, kunne ikke trække os fri i bak-gear. Vi drejede rundt med kølen oven på stenen, indtil jeg satte fuld kraft frem - så gled vi af.

Birte lindede på træ-lemmene på dørken for at se, om vi tog vand ind. Det gjorde vi ikke. Forsigtigt sejlede vi med slækket storsejl ud på mørkere vand - ud i sejlrenden. Det var Hjelm Ø. Nede ved Hjelm Strand gik vi på grund. Planlagt. Af hensyn til den megen bagage ombord, ville vi sejle så tæt på broen i Hjelm Bådelaug som muligt. Der var vand nok, da vi afsejlede, men det var der ikke ved ankomsten. Et halvt hundrede meter fra broen sad vi i mudderet. Ingen grund til panik. Motoren kan altid trække os fri, så længe det kun er mudderet ved Hjelm, vi sidder i.