Weekend på Femø

30. juni
Varmt og solrigt vejr, så langt frem, vejrudsigten rækker. Det måtte blive en weekend-tur, selvom der er pligter på land. Fredag formiddag satte vi optimistisk sejlene parat i en vindstille sejlklub - og nåede Guldborg på godt halvanden time for motor.

En "æresrunde" foran broen indgik i sejladsen, før klappen gik op, og Fruen fik sendt sine varme hilsner til brovagten. Kun lave dønninger gik over Smålandsfarvandet mod Femø. Sejlene sad foldet sammen. En lille flok marsvin skød ryg over den blanke vandflade. Først en sømil før Femøsund kom lidt vind. For sent til en doven pensionist. Kun Fruens pyjamas var sat i bagbords side med seks tøjklemmer.

Vi undgik at kollidere med færgen for indadgående ved at lade ham passere ind i havnen om styrbord i en mindre bue end vores. Det syntes jeg var fikst.

En sejler fra Karrebæksminde gled råbende ind i Femø Havn. Han ville have plads. Vor nabo på langsiden i en mindre Triss blev kommanderet væk. Flyt dig, for fanden, råbte sportsmanden fra Sydsjælland. Der blev lidt samtale, og efter at sjællænderen havde anslået en høflig, næsten underdanig tone, blev vi enige om at trække lidt hen ad kajen, så Karrebæksminde-båden og en ledsagende motorbåd kunne få plads.

Min nabo var ikke begejstret over disse brovtende typer i deres store skibe. Som 70-årig sejler han i sin ottende båd, og han kender Knud Olsen. "Knud Olsen", råbte jeg. - Ja han kommer stadig hen på de ældres bænk i Bandholm Havn. Sikken en nyhed.

Femøs "Havnehøker" er åben fra klokken 8, og havnens nye sanitetsbygning er imponerende, men allerede for lille, erfarede vi. En ny er påtænkt.

Birte og jeg gik til Sønderby og Nørreby og åd jordbær undervejs og så en flyver starte fra landingsbanen ved Femø Kro. Krofatter reddede for nylig et par tyskere ud af et havareret fly, og for enden af banen sad denne stille aften familien i det hus, en anden flyver landede i for et par år siden, og nød udsigten fra den ny tagterrasse, de fik som erstatning for den knuste. Dagens lille flyvemaskine lettede et par gange, før den vandt højde i et vejr, der var så klart, at vi kunne se Storebæltsbroen ude i kimingen.

Dagens ret var nyopgravede kartofler med et stykke stegt grisekød til "ligspiseren" og torskerogn på dåse til vegetaren, som ses til venstre under kulminationen på den kulinariske oplevelse.

Vor store "navnesøster", den ombyggede fiskerbåd "Ester" fra Lergravsbroen, gled med rigtig langsom motorlyd ind i Femø Havns tusmørke, men måtte vende næsen udad igen. Havnen var fyldt op.

Lørdag den 1. juli
Endnu i nat havde vi ikke besluttet, om vi ville tilbringe lørdagen på Femø eller sejle hjemad. Vejrudsigten på DMI's mobiltelefon-udsigt lovede østlig vind, under 6 m/s. Den havde vi lyst til at sejle på, omend det ville betyde en lang sejlet distance for blot at krydse over til Guldborg.

Fok og storsejl blev gjort parat i havnen. Vi lå klemt på langs og bakkede forsigtigt ud med en løs line fra stævnen til en pullert i land. Manøvren lykkedes. "Esther" vendte på en tallerken i bassinet. Efter indsejlingen satte vi sejlene og regnede ud, at vi hurtigst kom til Guldborg syd om Femø på "flere ben" end nord om.

Stemmetofte er en langstrakt grund - ned til 30 cm. NV-SØ mellem nordbøjen og sydbøjen. Vi kunne gå sydøst parallelt med en del af grunden og krydse NØ igennem det "hul", man skal passere mellem Grønvold Grunds sydbøje og Stemmetofte N. Efter endnu et kryds var det muligt at styre mod Femø Skellerev næsten parallelt med Femøs Sydøstkyst, hvor vandet er dybt. Sådan gik timerne, indtil vi efter beregningerne kunne styre lige sydøst mod Guldborg på en langt sidste ben. Så drejede vinden sydover til næsten SØ. Flere kryds ned gennem tragten mod Guldborg blev nødvendige, før vi ved Alstrup Rev måtte starte maskinen med vinden imod.

En stor motorbåd sendte sine monsterbølger over os og forsvandt forude. Men henne ved broen lå den lige opad broklappen, drev siden mod stranden på Lollands-siden - tydeligvis grundstødt, mens bommene gik ned, og broen rejste sig flot og potent foran "Esther" - vi nåede næppe at sagtne farten - så var vi igennem, mens vor motoriserede kollega blev tilbage på den forkerte side af broen. Hvad var der sket? Vi så ikke motorbåden siden under motor-sejladsen ned gennem et blæsende Guldborg Sund til sejlklubben, toilettet og bilen hjem.

Ved en portion friske jordbær med is i havens drivhus efter solnedgang var vi enige om, at denne udflugt til Femø og de syv timers sejlads hjemad hører til et af vore bedste sejlerminder.