Masten ligger parat. Fald, vanter og stag lægges på plads, mens masten er anbragt på bukkene. På trods af denne omhyggelige forberedelse, måtte vi bruge en lang bådshage for at få lempet en del snore over salingshornet, da masten var rejst. |
Omsider parat til søen 5. juni I de seneste dage har jeg afprøvet "Det levende Søkort 2006" og forbindelsen til min gamle Garmin 120, som virkede fint på Kort & Matrikelstyrelsens version 2. Det samme kan man ikke sige om T-Kartors og Dansk Sejlunions opdaterede 2006-udgave. Så snart, den serielle port til GPS'en sluttes til, går musen i coma. Fra 9600 har jeg ændret "baud" til 4800, hvilket hjalp. På nettet har jeg desuden læst, at garmin-driveren skal kopieres manuelt fra CD'en til GPS-link-mappen på computeren. Det har jeg også gjort, men nu virkede musen ikke igen. Således fortsætter eksperimenterne med GPS-forbindelsen til "Det levende Søkort 2006", der en overgang viste min position korrekt i søkortet og var i stand til at kopiere waypoints fra søkortet til GPS'en, men ikke den anden vej. En anvisning på de indstillinger, der virker, vil komme her hos "Søndagssejleren". Jeg er ikke fri for at mene, at Kort & Matrikelstyrelsen burde have fortsat opdatering og videreudvikling, men den Venstre-ledede regering tåler ikke, at offentlige myndigheder får succes. Derfor overgik DLS til "private amatører". 4. juni Det blæste frisk denne pinsedag, og "Esther" blev nærmest surret til kaj-kanten ved mastekranen. "Humle"s skipper hjalp med at tøjre mastekranen for at holde den i vinden. Det lykkedes at anbringe masten korrekt i foden på dækket og fæstne de fire undervanter, så den stod fast. Det har Knud Olsen tydeligvis også beregnet, da han tegnede båden, bemærkede "Humle"s skipper, der sejler i en Bandholm 27. Vi må undvære vind-indikatoren, som jeg havde glemt i huset i Hjelm og ikke ville køre 20 kilometer efter, da Ejvind opdagede manglen. Masten hang endnu vandret under kranen. "Fortøj under en høj bro og gå op og sæt den på", sagde han trøstende. |
---|---|
|