|
Tæt på havet 6. december Flokke af svaner har søgt læ bag landtangen. Ænder og skarve basker op mod vinden og kommer kun frem med voldsom afdrift. I dag er temperaturen omkring 10 grader. Det er lunt for årstiden. I sommeren 1999 var det køligt, da vi ankom på cykel ad Lollands syddige. Men vi fandt læ bag et rosenkrat til teltet natten over med udsigt ind mod Lolland. Slotsbryggen og fuglene 22. november Det er Kanalhavnen, Slotsbryggen, de ophedede følelser drejer sig om. Mange mener, byggeriet er for højt, og at det lukker for udsigten mod Guldborg Sund. Hvis man søger oplysninger om Slotsbryggens seneste udvikling på projektets hjemmeside, bliver man - som sædvanlig - slemt skuffet. De seneste informationer drejer sig om arbejder, der blev udført i 2005. Debatten ligger stille. Billederne opdateres ikke. Dødt. Dødt er der ikke på vandet, selvom sejlerne er på land. Fuglene har overtaget anlæggene. Broer slidsker og bassiner er befolket af store flokke af ænder, blishøns og svaner i et antal, men ikke ser i sejlersæsonen. Selv inde i Østre Anlæg ved lejligheden i København kunne vi se en skarv tørre vingerne med stor, baskende iver på samme brædt, som en rolig hejre havde valgt at vegetere på.
|
---|---|
|