Efterår 2007

Større billeder


Efterårets lufttur for Birtes lille sejlskib, 26. oktober i Toreby Sejlklub.


"Esther II" får en ankerkæde monteret, så hun ikke driver fra os igen.


Birte styrer mod Vennerslund for at kigge på strandings-kysten.


Parat til afgang fra Hjelm Bådelaug 10. oktober med "Lille Esther".


"Klædt af" i Toreby Sejlklub 10. oktober.

Til sidens top

Lyset svinder

26. oktober
Overskyet og mørkt vejr. Næsten ingen vind. Bådoptagningen i Toreby Sejlklub begynder i dag og varer efter planen weekenden over.

"Esther II" skal op over middag, regner vi med. Men det nye firma, som ordner optagningerne, får problemer med kranen, der strejker et par timer, indtil en tilkaldt elektriker finder ud af, at den skal stå i fri-gear for at kunne starte. Først sidst på eftermiddagen er "Esther II" hejst op og kørt til vinterpladsen.

Vor gamle Bandholm 26 venter stadig i Masnedø Marinecenter på at få motoren installeret. Det er ikke nemt at blive klog på denne store forretning ved Vordingborg. Firmaet har en e-postadresse, og man kan bestille varer fra kataloget over Internettet. Men mine e-mails svarer de ikke på. Som om det ikke forpligter at have en åben e-postadresse.

10. oktober
Lyset er væk. Gæssene trækker højt oppe nu, og vi hører lydene deroppefra, svagere end fra sommerens daglige flokke til og fra fuglereservatet. Svanerne har samlet sig i store flokke på samme dybde over søgræsset, der er vokset til i løbet af eftersommeren.

Bådene skal afrigges. Ja det er allerede sket for "Esther". Den gamle Bandholm 26 ligger på Masnedø Marinecenter og er ved at få installeret den nye motor.

Birtes lille sejlskib sejlede vi i dag fra Hjelm Strand til Toreby Sejlklub i stille og mørkt vejr. Og da der var et par timers ventetid på bussen tilbage til Hjelm og bilen, kunne vi lige så godt tage masten af.

Nogle sejlere oplever efterårets afrigning og landsætning som triste sysler. Men har man "sejlet nok", er forberedelserne til vinterens mørke forbundet med hygge og forventninger til næste forårs klargøring og sejlture. Jeg synes, der er "sejlet nok" i sommer. 625 sømil står triptælleren på, og den sidste tur med "Esther" kommer forhåbentlig snart, når Ebbe fra Masnedø Marinecenter er færdig med sit arbejde, der er stærkt forsinket i forhold til, hvad Marinecenteret lovede.

27. september

"Esther II" ligger parat ved Hjelm Bådelaugs bro til en lille tur de godt to sømil nordøst på, som hun drev i midten af august.

Nu er det snart oktober, og vor halvkugles varmeregnskab er vendt fra plus til minus. Det skete 20. september, hvor beregninger viser, at den nordlige halvkugle i gennemsnit udsender mere energi, end den modtager fra solen.

Større billeder


"Esther II" hentes ind fra svajepladsen ved højvande.


Med et brædt og i behagelig pålandsvind bliver "Lille Tut" roet i land for vinteren.

10. oktober på Guldborg Sund.

Til sidens top