Sensommer 2007

Større billeder


Hjelm Bådelaugs kasserer, Claus Petersen, under bestyrelsens årlige sommerudflugt med "Esther". Stråhatten stammer fra Livøs jazzfestival.


Karen-Sofie og Poul Verner er kommet til undsætning med ost og kaffe.

Til sidens top

Skovtur med bestyrelse

16. september
Poul Verners fiskerjolle har udviklet sig til en slags redningsbåd. For en måned siden gjaldt det den strandede "Esther II". I dag var det Hjelm Bådelaugs bestyrelse, hvis årlige frokost til søs, Poul Verner og Karen-Sofie reddede.

I "Esther" var vi sejlet fra Toreby Sejlklub i frisk til hård SV vind med en stram genua, der gav op til 6,4 knob, da kasserer Claus opdagede, at han havde glemt at få osten og den varme thermokaffe med ombord. Et opkald til hustruen, Karen-Sofie, og til Poul Verner i land satte redningen i gang. Da "Esther" i fuld fart var nået til Hjelm Strand, stod Poul Verner og Karen-Sofie til søs med ost og kaffe, der blev omladet "i rum sø" mod et par pilsnere i bytte.

Da operationen var lykkedes, halede vi blot genuaen ind, og "Esther" fik atter fart mod ankerpladsen og måltidet, hvor "bidesildene" fik følgeskab af osten og kaffen. Blæsten trak godt i ankertovet. Vi gled baglæs med op til 0,8 knob, ifølge GPS'en, indtil ankeret fik fat, så godt, at der skulle tre stærke mænd til at hale det op igen. Så fulgte der til gengæld et gammelt skrubbegarn med - uden fisk.

Udflugten, der var planlagt i god tid, ramte tilfældigt den eneste sommerlige dag i lange tider. Regn og blæst har præget den seneste måned. Sejladsen fra frokosten til Toreby Sejlklub skete i løjende vind og temperaturer omkring 19 grader. En sommerdag på fransk visit.

Større billeder

Til sidens top