Forår 2008

Større billeder

"Esther" ligger parat i Guldborg til en tur i Smålandsfarvandet.

I selskab med Fejø.kvaserne "Mæfikken" og "Christine" i Dybvig Havn.

Hos Benny og Helen, hvis menukort ikke byder på andre vegetarretter til Fruen end en portion pommesfrites.

Karoline Sofie på bedding, Dybvig Havn. 6. maj.

Birte på Skalø.

Skalleslugere ved Skalø, 7. maj.

Skalø, 7. maj.

Karoline Sofie sejler mod Svendborg, 7. maj.

På vej mod Femø, 8. maj. 7,2 knob var ikke nok til at følge med Femø-færgen, da den passerede.

Gæs ved Femø, 8. maj.

Den kendte vej mellem Femø Havn og kroen.

Birte har klaret den lille bakke. Femø, 8. maj.

En stor sten til hannen og en lille til hunnen. Ederfugle ved Femø, 8. maj.

... og en sten hver til Skarvene.

Vipstjert ved Femø Kro.

Flyvende gæster til Femø Kro. 8. maj.

God plads i Femø Havn.

Havblik mellem Femø og Guldborg, 9. maj.

To veteraner ved Grønvold Grund, 9. maj.

Det sidste stykke alene - fra Guldborg mod Nykøbing. 9. maj.

Inspektion ombord 11. maj.

Til sidens top

Tur til øerne

6. maj
Med den bedst tænkelige vejrudsigt ville vi indlede sejlturene i denne uge. Bare lige et smut ud til en af øerne i Smålandshavet. Med den nye motor skulle skiftende vinde under 4 m/s ikke forsinke os. Efter Guldborg erfarede vi, at søsprøjt hører til dagens orden, når man har modvind på 6-8 m/s og vil sejle godt fem knob. "Esther" smider dog vandet godt ud til siden.

Vi var temmelig alene på vandet og besluttede at sejle mod Dybvig, som vi anløb med et grundigt vasket fordæk. Havnen var stort set tom. Hos Clara Frijs kunne vi ikke få mad, og Benedicte, som har været kollega med Birte på Frederiksberg Hospital, forklarede - efter gensynsglæden - at man skal bestille bord i forvejen af hensyn til indkøb af de lokale råvarer, cafeen lægger vægt på. (tlf. 5493 5471 / mail: info@clarafrijs.dk). Desuden havde de lige spist og havde ikke mere at dele med os.

Hos Benny og Helen, hvis gastonomiske udbud er mere tilpasset den lokale smag, bestod vegetarretten til Fruen af pommes frites med remoulade, mens den gamle redaktør yderligere fortærede et par friturestegte fiskefiletter som kronen på denne oplevelse.

Forinden havde vi forsøgt på "Landbolyst", hvor to arbejdsklædte damer på jovialt kystbane-københavnsk forklarede, at stedet måske åbnede i morgen.

Intet er helt sikkert ude på de små øer, hvor mange funktioner kun holdes oppe som usikre bibeskæftigelser. Det kan også være årsagen til, at havnefoged Rosa Wiborg ikke kan få klar information om de servicetilbud omkring havnen, sejlerne gerne vil benytte. Information forpligter. Så hellere tie. Således var åbningsdagen for cykeludlejlingen stadig en dyb hemmelighed.

Fejø-kvaserne "Mæfikken" og "Christine" lå smukt i havnen med flittige folk, der havde travlt med at rigge bådene færdige til pinse-sejladsen. Her fyldes havnen op. Det ved vi fra mange år tilbage, da vi lærte at undgå denne tummel.

7. maj
Sol og vindstille. Vi går - til fods - mod Skalø - udmålt til godt fire sømil (7,4 km.) i søkortet. Købmanden i Østerby, hvis vareudbud skulle stille sult og tørst, havde lukket indtil klokken 12 på grund af en planlagt strømafbrydelse, vi havde lyttet os til på havnen. Men henne ved Skaløvej stod en bod med æbler og æblemost som en velkommen redning.

Fejø Mølle under restaurering. Et stort projekt for den lokale forening.

Noret og Ninsta er navnene på de flade, stenstrøede vande på hver side af dæmningen mellem Fejø og Skalø. Her raster gravænder, strandskader, ryler, klyder, skalleslugere og skarve i stort tal. En gang så vi en død sæl, skyllet op på stranden her.

På den slidte dæmning hopper en enlig hare omkring. Dem har det industrielle landbrug ellers stort set fortrængt fra "fastlandet". Vi mindes Jørgen Adamcyk, en munter ung mand i slutningen af 70'erne, som beskev harejagten på Skalø: "Først javer vi harerne fra den ene ende af øen til den anden, og derefter javer vi dem tilbage igen".

Jørgen - eller "Hinner", som han hed efter udtalen af "hende" (han aldrig fik), døde dette forår. Også Rosa Wiborg kendte ham som et hjertens godt menneske. Han ville ikke vide af læger. Derfor kom han for sent i behandling for den sygdom, der tog livet af ham - 55 år.

Skaløs trold er erstattet af en "Havnemester". Tidligere gemte trolden sig bag pynten ved Axel Bangs havn, inde under et mørkt halvtag. Det er der endnu sammen med borde og bænke til fri afbenyttelse.

Havnen, 20 meter til venstre fra skiltet, er ganske lille med en angivet dybde på 1,5 meter. En dag lægger vi ind og håber, vi undgår lavvande.

Seks købmænd og et ukendt antal smugkroer fandtes på Fejø i 70'erne. I dag er der købmanden i Østerby tilbage, og mon ikke den udbredte politiske korrekthed, som også synes at have befolket Fejø, har gjort det af med de listige skjul, hvor et par høkerbajere kunne hældes til hvile i kallunet?

Købmanden i Østerby havde kold kartoffelsalat og torskerogn på dåse, da vi traskede forbi på vej tilbage til båden. Så reddede vi aftensmåltidet endnu en dag. Kaffe og the må gøre det ud for "det lune".

8. maj
Turen gik til Femø i vindstille med nye forsøg på at måle pålideligheden i den nu genoprettede auto-pilot-funktion. Selvstyreren kan modtage NMEA-signaler fra kortplotteren, når den er sat til navigation til et punkt, isoleret eller på en defineret rute.

Selvstyreren lystrer signalerne fra kortplotteren i Femø Sund 9. maj.

"Anton" - det er rorpindspiloten - var ellers ikke meget for at rette kursen ind mod rød bøje ved Tossegrund. Ved aktivering af auto-piloten styres generelt for meget bagbord, hvorefter kursen rettes langsomt op. Det kræver lidt mere frit vand end her ud for fiskeflagene langs kysten mellem Dybvig og Sletteren.

Femø-færgen spottedes agterude, og vi lod ham passere om bagbord i god afstand. Jeg forsøgte at løbe færgen op ved at sætte motoren til ca. 2200 omdrejninger, men 7,2 knob var ikke nok.

Storbønderne med deres EU-støttede maskinpark og gylletanke er tilsyneladende ikke nået ud til øerne i Smålandshavet - endnu. Derfor er der stadig levende hegn, smukke rækker af træer - ofte stynede popler - og vandhuller, engdrag og arealer, der blot ligger hen på naturens betingelser. Grisene er tydeligvis få, og de lugtes ikke overalt, De store flader til dyrkning af det korn, svinebønderne blander op i grisenes medicin, gør ikke fugle, frøer og andre små væsener hjemløse herude på øerne.

På Fejø er der kommet gang i frugtavlen efter magre år. Frugtavl trives i læ. Det ser man. På Femø stråler de lange, levende hegn stadig ud i alle retninger fra øens landsbyer, ligesom før udskiftingen af jord, der indledtes herhjemme i 1788. Sammen med øens kuperede terræn, lange dalstrøg med vand og mose, og de mange udyrkede områder langs kysterne, gør de Femø til en perle i Danmark.

"Esther" ligger næsten alene i Femø Havns søndre bassin, der normalt også er fyldt af sejlere ligesom resten af havnen på den smukke ø.

Femøs uspolerede idyl ude i det danske ø-hav cyklede vi rundt i endnu en gang efter en spadseretur til kroen, hvor cykeludlejningen fungerede i modsætning til på havnen, hvor der hverken var cykler eller en åben havnehøker.

En god cigar i havnen efter middagen på Femø Kro. 8. maj.

9. maj
Et par lette havnemanøvrer bragte "Esther" ud i Femø Sund, hvor autopiloten igen fik lejlighed til at bevise, at vi når frem - omend i en svag bue. Vandet var blankt i solskinnet. 4,5 knob i snit passede til tid og temperament. Brovagten i Guldborg bruger signalerne korrekt i år, og vel inde lagde vi til ved Lagunen, hvor Fruen skiftede til cykel, mens "Esther" summede videre ned gennem sundet til en gelinde fortøjning i Toreby Sejlklub.

Skulle man monstro, efter denne tre-dages motor-rundfart, omdøbe den gamle skude til "M/S Esther"? Ikke endnu. Vi er vist nok undskyldt vor manglende sejlføring med modvind og vindstille - denne gang.

11. maj
Min bror Ejvind og hans kæreste Lone inspicerede motorforholdene på "Esther", eller "M/S Esther", som de mente burde være det nye navn. Bortset fra batterierne, som blev dømt ude - for gamle - synes maskineriet at være i orden. Rart at vide. Batterierne, derimod, er ikke i orden. Strømmen forsvinder, og det har ofte været nødvendigt at ty til strøm fra land for at få motoren i gang.

Vi har ryddet kalenderen for perioden mellem 20. maj og 20. juni. Hvis også vejret kan blive ryddet for blæst og kulde, sejler vi mod de østjyske fjorde, med et nyt batteri og måske også med et teakdæk, der er tætnet med et middel, jeg fik anbefalet af "Isabels" skipper - hvis jeg kan finde det i handelen.