Vinter 2008

Større billeder

Bundmaling og - måske - et lag grøn skibslak trænger hun til, før hun kan komme i søen fra Masnedø Marinecenter. 7. februar.

Et første kig ned til den nye Volvo Penta. Der er ikke meget plads at give af. 7. februar.

Det nye instrumentpanel i cockpittet med omdrejningstæller og forskellige funktions-knapper og advarselslamper. 7. februar.

Udsigten fra fordækket over Masnedø og jernbanedæmningen, 7. februar.

Agterspejlet med ny udstødning, en lukning og - nederst - transduceren til fiske-ekkoloddet, som jeg monterede sidste år.

Til sidens top

19 nye heste

11. februar
I tæt dis mødtes Ejvind og jeg på Msnedø, hvor vi foretog en grundig inspektion af motorinstallationen. Masnedø Marinecenter har udført et stort, samvittighedsfuldt og grundigt arbejde, blev konklusionen.

Motorrummet fremstår som nyt i modsætning til det snavsede, olierede og rodede rum, jeg overlod til Ebbe fra Marinecenteret. I kahytten har han anbragt rodet, ordnet i kasser.

Fugt-problemer findes ikke i nævneværdigt omfang, men lak skal hun have, den gamle skude, og en grundig polering af fribordet. Når vejret er lunere, tager jeg påhængsmotoren af og fjerner beslaget. De fire skruehuller får en hård epoxy og grøn lak. Flagspillet monteres igen ved rælingen. El-forsyningen til selvstyrer og fjernbetjening skal etableres permanent. Det klør i fingene - tommelfingrene, alle 10.

7. februar
Siden den gamle Albin 21's langsommelige dødskamp under sejladserne fra Nykøbing til København og hjemover via Klagshamn og Skanør i 2003 har vor 6 HK Suzuki påhængsmotor trofast sørget for fremdrift i fire fjerdedels takt.

Med næsten usvigelig sikkerhed er motoren startet år efter år med en enkelt problematisk sommersejlads i 2005 som undtagelse, da snavs i vandindtaget gav så høje motortemperaturer, at gearakslen gik ud af form og måtte udskiftes.

I fremtiden sørger Volvo Penta's D1-20 på tre cylindre for, at "Esther" nærmer sig motorsejlerens magelige komfort. I formiddagens høje sol kørte jeg til Masnedø for at studere nyinstallationen på nærmeste hold for første gang.

Med nogen spænding kravlede jeg op på det gamle skiv. Hvordan havde hun klaret vinterregnen uden presenning? Ville vand og fugt drive om læ? Stod vandet højt over dørken og den nye motor, som natlige syner havde fremmanet?

Alt var i forbløffende god stand. Ingen fugt. Intet vand i reservoiret under dørken. Hynder og grej var tørre, og nede bag dækpladerne lå en ny, grøn og skinnende motor - parat til at trække læsset, når søsætningen, som jeg aftalte med værkføreren, har fundet sted en god dag i slutningen af marts.

Indtil da bliver "Esther" stående bag det høje hegn på Masnedø. Hun har godt af at stå frit i blæsten, siger værkføreren, som også har bemærket, at træværket på kahytslugen har trukket sig sammen under indtørringen.

Fruen er ikke glad for den store overskridelse af udgiften til motor-installationen - på mine vegne. Men jeg tager det roligt og stoler på, at arbejdet har været nødvendigt, og at det er gjort godt.

Motorsejler? Det er ikke et ord, inkarnerede sejlere tør anvende om deres sejlbåd, men det ligger lige for, når man tager i betragtning, at "Esther" med rorpindspilot og fjernbetjening kan styres alle vegne fra på de 26 fod, og at der er vindue i kahytten til udsyn forud. Med sine 19 HK skulle "Esther" nok kunne nå en marchfart på godt 6 knob i pænt vejr, og så er vi tæt på den forkætrede betegnelse: Motorsejler. At det skulle komme så vidt.

Den nye skrue er en fast konstruktion - ikke en foldepropel som den gamle, der hang ubrugelig og fastsurret gennem fire år.

Betjeningshåndtaget har jeg fået sat, hvor det gamle sad - sådan at en møjsommelig indlært forskel på frem og bak ikke går til spilde.