Forår 2008

Større billeder


Udsigten under vippebroen i Slotsbryggen 13. april. Foto: Birte Tørnqvist.


Slotsbryggen 13. april. En gæstesejler fra Kalundborg har fundet vej.


Morgenmad i kahytten efter besigtigelse af Slotsbryggen og lidt af et køligt Guldborg Sund 13. april.


Guldborg Sund 13. april. Ankerbøjerne er endnu ikke lagt ud.

Til sidens top

Slotsbryggen

13. april
Efter søsætningen af Birtes "Esther II" den 11. april var vejret egnet til en lille rundering uden mast. Vi kunne således snige os under vippebroen i Slotsbryggens lange, smalle bassin og kigge nærmere på denne omdiskuterede del af Nykøbing Havn.


Slotsbryggen er anlagt omkring Tingsted Å's frilagte udløb i Guldborg Sund. Dyre ejerboliger og butikker ved et attraktivt maritimt miljø. Det maritime har kommunens embedsmænd og politikere efter manges mening ikke haft meget begreb om.

John Brædder, der er formand for Guldborgsund Kommunes udvalg for faste ejendomme, måtte for nylig offentligt indrømme, at han egentlig ikke vidste, at sejlerne har brug for plads om vinteren, når bådene ikke er i vandet.

Sejlklubberne på Falster-siden er delvis fortrængt af nye punkthuse, hvis beboere vil skæppe godt i kommune-kassen. En af dem beklagede sig i et læsebrev over, at det maritime miljø, han var stillet i udsigt, er i fare for at forsvinde, fordi der ikke mere er arealer nok til vinter-stativerne.

I Toreby Sejlklub på Lollands-siden har 35 sejlere fra den anden side fået husly om vinteren, men der er ikke plads til flere. Rundt omkring i Nykøbing og omegn har man derfor kunnet se sejlbåde opstaldet i vinterhalvåret. Det holder ikke i længden, og den nu lidt mere sejlerkyndige John Brædder har stillet en løsning i udsigt.

Mens sejlerfolket venter på visdommen i Guldborgsund Kommune, maser foråret 2008 sig på med alle dets fornøjelser på land og til søs. En af dem er at indtage dagens brunch til søs. Vi ledte efter ankerbøjerne ved Hamborgskoven, men vi var for tidligt ude - tidligere end bøjerne.

Større billeder


Slotsbryggen, fotograferet mod syd med det nyeste byggeri, der har taget mest plads fra sejlerne.


"Esther II" kunne lige akkurat komme under vindebroen i Slotsbryggen.


Slotsbryggen 13. april. Foto: Birte Tørnqvist.


Havnefronten i Sundby på Lollands-siden er lidt mere idyllisk end Slotsbryggen og siloerne på Falster.

Til sidens top