"Sagitta" på aftensejlads ved Galapagos øerne.
Styrehuset har alle tekniske hjælpemidler.
På dækket af "Sagitta" var der god plads til turens 15 danske deltagere.
Spækhugger på jagt med fuglene over sig i forsøget på at snappe en godbid.
En fregatfugl forsøger at trække spækhuggerens måltid op af vandet.
Spækhuggeren puster sin luft ud som en sky over vandet. Disse sprøjt samt de forfølgende fugle afslørede, hvor hvalerne var på jagt.
Vi er endnu på den sydlige halvkugle mellem Fernandina og Isabella, to Galapagos-øer, l6. marts.
Klokken 18,58 passerer vi Ækvator og skåler i Champagne.
Atter "hjemme" på den nordlige halvkugle, hvor Karlsvognen står på hovedet lige over horisonten.
Endnu en spækhugger, "Prins Henrik" fra Kalkbrænderihavnen, 24 fod, på langfart siden 27. juli 2006, ifølge Dansk Spækhuggerklub. Fotograferet i Puerto Ayora, Santa Cruz, 13. marts. Jochen og Rainer oplyser på deres blog, at næste stop bliver Fransk Polynesien, som man regner med at nå efter ca. 40 dage i rum sø.
Over Ækvator
Se lysbilleder
Dyr i Amazonas og Galapagos
23. marts
Vi passerede Ækvator til søs den 16. marts - nej ikke med "Esther". Det klarer hun (vi) aldrig. Derimod med S/S "Sagitta" af Puerto Ayora på Galapagos-øerne i Ecuador.
Sejlturen med "Sagitta" varede fra 11. til 18. marts med syv nætter i en behagelig kahyt med dobbeltseng (køje) og en overkøje ud for koøjet på hoveddækket.
Stillehavet er unægteligt af nogen vælde i forhold til Guldborg Sund og Smålandsfarvandet. På dybder op til 3.200 meter er der god plads under vandoverfladen til de lange dønninger, som blot fik "Sagitta" til at duve en smule, skønt dønningerne på et tidspunkt var omkring tre meter høje. Det er længden og de store dybder, der gør det.
Vi så hvaler pruste de hvide sprøjt fra vejrtrækningen langt ude på havet - længere end en telelinse kan indfange et brugbart motiv -, og hurtigere end en kvik fotograf kan nå at trykke på knappen. Skildpadder, søløver og hav-leguaner kunne fotograferes, og et par spækhuggere på jagt med en flok fregatfugle over sig, kom i "kassen", da "Sagitta"s skipper var venlig at forfølge de store dyr på passende afstand.
Fregatfuglene, der lever af at stjæle den føde, andre medskabninger har fanget, fulgte ofte, sammen med flokke af mindre fugle, i hælene på spækhuggere og søløver på jagt.
Herover styrtdykker en sulten fregatfugl ned i vandet for at hugge søløvens endnu levende fiskefangst. Søløven forsøgte at slå fisken ihjel ved at ryste den kraftigt i vandoverfladen. Det er fregatfuglens chance for at stjæle byttet.
Pelikan på fisketur.
Galapagos-pingvin.
Sejladsen begyndte ved øen Baltra, hvor lufthavnen ligger. Herfra sejlede vi til Nord Seymour, Santa Cruz med hovedbyen Puerto Ayora, Espanola, Floreana, Fernandina, Isabella, Santiago og Bartolome.
S/S Sagitta af Puerto Ayora. Det var så som så med sejlføringen. Når sejlene var hejst, var de blot til pynt.
En lang dønning fra det sydlige Stillehav presses op ved kysten og bliver til voldsom brænding, mens havet bagude ser roligt ud - på overfladen.
Brændingen ved Punta Suarez.
"Sagitta" for anker.
Alle landgange fandt sted via jollen, hvorfra vi enten gik ud i vandet ved en kyst, eller direkte op på klipperne i læ af dønninger og brænding.
Birte gik i vandet sammen med søløverne. Blot skulle hun holde afstand til hanner, der patruljede langs reviret af hunner inde på land.
