|
Pinsedage 1. juni I store motorbåde suser de op gennem sundet med blikket rettet lige frem. Så de sig til styrbord eller bagbord, eller kastede de af og til et blik agter, ville de se den ravage, de skaber blandt Pinsens andre sejlere med hækbølger, som er enhver livsnyders pestilens. Glæden ved at opleve sejlerfolkets fælles rekreration på vandet overskygger imidlertid min sjældent slumrende Jeronimus. Vi skal være her alle sammen, og vi beundrer en dygtig vandskiløber bag en lille motorbåd. Han har overskud og kropsbeherskelse nok til også at vinke til et par gamle Bandholmsejlere med 4 knob for en stille motor. Derinde ligger Pandebjerg med nyslåede plæner i dag, hvor Aksel Castenschiold viser herlighederne frem for gæsterne ved "Herregårdsdagene". Blandt dem vil Fruen være. Vi når i havn tids nok til, at hun også kan hjemføre den cykel, som i går bragte hende tilbage til Toreby Sejlklub og bilen, efter at vi havde sejlet hendes lille polske sejlbåd op til Hjelm Strand for sommeren. Vel tilbage på land er pinsen ikke forbi. Den lokale storbonde har sat en af sine unge medhjælpere til at rasere grøftekanterne med en voldsomt stor og ny traktor og klippemaskine. Han undgår vist nok at splintre det levende hegn langs vejen. Bonden skar blommehegnet ned til roden sidste år, men det er trofast begyndt at sende nye skud. Gad vide, om en sådan industrialiseret landmand, hvis kontanthælp fra skatteyderne via EU er på en halv million kroner om året, opfatter offentlige veje som sine egne, private markveje. Meget tyder på det, siger min indre Jeronimus, der også har bemærket de store mængder fedtemøg ude i Guildborg Sund, som samme landmand er med til at svine vore fælles herligheder til med - også i år.
|
---|---|
|