Vinter 2009

Større billeder


Toreby Sejlklub 21. februar.


Eckernförde 27. januar.


Fra færgen over Næssund i Limfjorden 26. januar.


21. januar i Middelfart Gamle havn. Udsigten er den samme som fra "Esther" i sommeren 2008.


Is i Toreby Sejlklub 11. januar.


Guldborg Sund ved Hjelm, Jydebugten.


Smålandsfarvandet ud for Vestermark ved Vigsø.

Til sidens top

Mere vintervand

29. januar
Højtryksvejr. Om sommeren er det ønskevejr med sol og varme vinde. Her i vintermørket belærer meteorologerne os om, at højtryksvejr er dis og sydlige vinde med tæt skydække, der kun undtagelsesvis lader den blege sol skinne igennem.

I dette vejr genså vi Middelfarts gamle havn - i bil - hvor vi med "Esther" oplevede et par blæsedage i sommeren 2008. Det kneb som sædvanlig at forestille sig vintermotiverne identiske med sommerens indtryk. Men det var samme havn, samme vand.

Vesterhavet, som vi næppe kommer til at sejle i med "Esther", lå i slutningen af januar roligt under den lave himmel ligesom Limfjorden ved Jegindø og Næssund, hvor Fruen foreslår leje af en båd til en sommersejlads fra Struer.

Nede i Eckernförde lignede lystbådehavnen næsten et sommermotiv med talrige både i vandet og et flot glimt af en vinterblå himmel og klar sol. Hertil kan en sejltur realiseres, når en gang tiden er rigelig nok.

Dagen er allerede tiltaget med mere end en time. Om tre korte måneder er bådene i søen igen. "Søndagssejladserne" kan begynde.


Nydam-båden ligger i dag på Gottorp Slot i Slesvig. Den er beviset på sejlskibskunst fra jernalderen - ca. 300 efter Kr. Antagelig er båden konstrueret af fremmede erobrere i folkevandringstiden. Båden blev fundet i midten af 1800-tallet i Nydam i Nordslesvig. Efter 1864 blev båden tysk ejendom og førtes til Kiel og under 2. Verdenskrig til Mölln, hvilket reddede fundene fra de allieredes bomber over Kiel. Danmark anmodede i 1947 de britiske myndigheder om at få overdraget fundene fra Nydam Mose, men englænderne besvarede aldrig henvendelsen, skønt Tyskland indvilligede i at levere båden tilbage, fremgår det af opslag på Gottorp.

1. januar
Efter decembers blæsende dage med storm over den jyske vestkyst fandt vejret det rolige, frosne leje omkring årsskiftet, og vi kiggede igen ud over det med fornemmelsen af, at sejlersæsonen alligevel ikke ligger så fjernt ude i et usikkert forår.

Guldborg Sund så indbydende ud fra bilens vinduer ved Frederik IX's Bro og langs strandene ved Hjelm og Guldborg. Smålandsfarvandet lå fladt under tunge, grå skyer med lysstrejf i, ud for Vigsnæs og Vestermark, hvor gæssene - som vi - er trukket på land.

Nede i sejlklubben arbejder kyndige mænd med at udvide klubhuset, mens vi andre ser på og nøjes med at sørge for, at billeder af indsatsen kommer på internettet.

Bådene ligger stadig og venter på varmere dage. Og så stoler man jo på, at kølevandsblandingen i "Esthers" nye dieselmotor er stærk nok til at modstå den frost, vi har og den, der måtte komme.

Større billeder

Eckernförde havn 27. januar.


Middelfart 21. januar.


Her - i Middelfart - lå "Esther" i sommeren 2008. Billedet er fra 21. januar 2009.


Toreby Sejlklub 11. januar.

 


Guldborg Lystbådehavn.


En fisker er sejlet under broen og ud mod Smålandsfarvandet ved Guldborg.


En smal bræmme af is er ved at dannes langs Guldborg Sund ved Hjelm og Jydebugten.


Askø og Fejø skjuler sig i vinterdisen ved Vestermark.


Smålandsfarvandet ved Vestermark.


Is, svaner og sømærke - set fra land.

 

Til sidens top