På vej mod vandet. 29. april.
|
Nu venter vandet 1. maj En ledig mastekran er en svær fristelse, og det blev derfor til endnu en køretur til sejlklubben søndag aften, og længe varede det ikke, før kranen var ledig. Atter i år sagde jeg nejtak til en venlig hjælper, der havde lånt den lange bådshage til de obligatoriske øvelser med at bringe vanter, stag eller skøder om på den rigtige side af salingshornet. Mit system til rejsning af masten er ganske enkelt, men det virker bedst i let vind og roiligt vand uden strøm. Masten hejses halvt op, så man kan nå at binde foden fast til "fisken", på dækket med et kort reb. Så hejser man masten yderligere til vejs, og båden, løst fortøjet, bliver trukket til et punkt, hvor "fisken" er næsten i lod under kranhjulet. Så fortøjes båden fastere, og masten sænkes, så foden kan anbringes i "fisken". De fire undervanter er ordnet på forhånd, så de hurtigt kan sættes, og med dem står masten stabilt. Nu kan man sådan set godt sejle fra mastekranen og lade den næste i rækken komme til, men i dag var der ingen række, så jeg kunne sætte øvrige vanter og stag med masten hængene lodret i kranen. Det skal lige tilføjes, at øvelsen i dag trak meget længe ud, fordi vinden tog til og trak kraftigt i masten, mens den hang i luften. Kranen er håndbetjent og meget tung at presse op mod vinden. Megen hiven og trækken skulle der til, før undervanterne var sikkert sat. Et af agterstagene havde på mystisk vis unddraget sig den grundige udredning af alle snorene, før masten blev hejst op, og der venter et større arbejde med den lange bådshage, før staget kan sættes i lige linie fra fæstet i mastens top til klampen agter på rælingen. Det er et job, som kræver gode øjne og et godt dagslys, så det venter til i morgen, ligesom fotografierne, bommen og montering af sejl og skøder.
29. april En del rebtrick måtte der til med agterfortøjningerne, før den kraftige vind kunne blæse "Esther" ind på pladsen. De mange cirkusagtige situationer i havne rundt omkring har omsider lært mig en smule tålmodighed, og at det er bedre at bruge reb og bådshage end motor det sidste stykke ind på en plads. Nu ligger hun der så igen, det gode gamle skib, og venter på sæbe, olie, udstyr og mast og sejl. Sommervejret er ved at være forbi for denne gang, hævder meteorologerne. Det bekymrer os ikke. Vi er i maj måned i overmorgen. Det kan vel nå at blive sommer igen. 26. april Marlene Dietrich (1901-92) var på ældre dage ikke sminket i samme grad, som "Esther" blev det i dag med grøn, brun og hvid maling oven på tørrede lag af plastisk træ og epoxy, der meget gerne skulle gøre kahytten mere regntæt.
25. april Bundmalingen er foretaget i dag, et godt lag overalt denne gang. Ingen rødspættemaling i år. Motoren har igen være startet med søvands-slangen nedsænket i en spand, der fik frisk ferskvand fra hanen på vinterpladsen. Det er en god ide at kontrollere impelleren efter vinteren. Suger den søvandet ind, som den skal? Det gjorde den. Grøn kølervæske og siden ferskvand sprøjtede ud, mens motoren fik lov at køre varm. Fribordets grønne lak er noget plettet efterhånden, og pletmalingen må desværre fortsætte endnu en sæson på grund af tidnød efter håndværkerfusk på huset i Hjelm. Fotografier og et godt øjemål synes at vise, at farven er Pantone 445 C og EC, og den håber jeg, en farvehandler kan blande i en mindre prøve-dunk, således at fribordets ridser for en gangs skyld kan få samme farve, som båden blev lakeret med tilbage i 2001, da Preben Juul restaurerede den i Århus. Dækket er stadig utæt, men kan nok tætnes her og der. Derimod lykkedes det at reparere rælingslisten på bagbord side med epoxy og nye skruer. 15. april Erik Ringsing, hvis plads i havnen, vi låner - så låner han båden af og til - var frisk på at sætte masten op med det samme. Det gjorde vi så henne på pladsen ved Roklubben. Erik har sat mange antennemaster op i sit arbejdsliv, og hans erfaringer herfra kom til fuld udfoldelse. Nu er masten rejst, sejlet er monteret, det nye ror er sat på, motoren er parat til drift, og kahytten er ryddet. Kun roret mangler. Det gamle var blevet noget løst i det, og jeg byggede et nyt af vandfast krydsfiner, der var til overs fra luge-konstruktionen. De gamle beslag af rustfrit stål kunne genbruges ligesom rorbladet af jern. Nu tørrer lakken hjemme i udhuset. 10. april Gad vide, hvordan motor, batteri og diesel har klaret vinterens lave frostgrader og snestorme? Spørgsmålet fra i vinter blev besvaret i dag. Det var fristende at trykke på startknappen, efter at presenningen var fjernet i 17 graders varme. Bare et tryk for at prøve. Motoren gik i gang med det samme og fik lov at køre i nogle sekunder. Vor nabo på pladsen i Sakskøbing fortalte ganske vist i går, at en motor med varmeveksler kan undvære søvand en halv times tid - indtil 70 grader. Men jeg skal ikke eksperimentere. Nede i kahytten lå plasten stadig for at beskytte mod vinterens indtrængende vand. Alt var knastørt. Meget arbejde venter indtil søsætningen sidst i april. Rælingen skal have en gang epoxy henne foran, hvor karmen er gået løs. Lugen over nedgangen til kahytten trænger til slibning og spartling af revnerne. Måske skal der monteres en ny krydsfinerplade.
|
---|---|
Større billeder
|