Birtes første tur.
Udkig 13. maj.
Frisk nordvestlig vind på langs af Guldborg Sund gav mindre bølger på årets første - meget korte - sejltur.
En svag brise folder storsejlet ud. Forhåbentlig vil det ske ofte i den kommende sommer.
Toreby Sejlklubs B-bro på en sommerlig dag, 3. maj.
Masten får en overhaling, og vanter, stag og fald ordnes omhyggeligt på de rigtige sider af salingshornene.
Min søn Rasmus' nye kapsejler i Stavanger, 29. april.
Parat til sejlture
13. maj
DMI's vejrprognose for sommeren 2012 ser ikke lovende ud. Ustadigt vejr med blæst og regn under forbipasserende lavtryk er i vente - med enkelte sommerlige dage indimellem - måske. Det bliver så disse enkelte dage indimellem, som skal udnyttes til sejlads. En sådan "indimellem-dag" var 13. maj med otte sekundmeter nordvestlig vind og sol det meste af tiden. 12. maj var slemt blæsende, op til kuling. Det var årsag til et aflyst rostævne Venø Rundt fra Struer, hvis lystbådehavn, jeg havde set frem til at studere nærmere. I morgen og på onsdag tager vinden fat igen. Nu blev det Guldborg Sund i stedet sammen med fruen - godt klædt på i den friske vind og 10 grader.
Med en dyster vejrprognose - usikker ganske vist - gælder det om at indrette kahytten til mange blæsedage med regn. Indtil nu er det lykkedes at tætne revner og sprækker så meget, at regnvand kun drypper ned på styrbords køje. Et par blæsedage og noget regn kan sikkert lokalisere utætheden en gang til sommer.
Helligdagene i lakeringen indvendig er endnu ikke afskaffet. Der er mange at tage af, når dagene bliver lange i en eller anden havn. Forhåbentlig bliver en og anden dag også lang nok til, at det i sæsonen 2012 vil lykkes at finde de rigtige ledninger at forbinde mellem GPS-kortplotteren og AIS/VHF-apparatet, således at det får besked på, hvor "Esther" befinder sig. I dag kan jeg se de store skibe med AIS-signaler som røde trekanter på kortplotteren, men afstand og retning kan ikke måles, da apparatet - som nævnt - ikke ved, hvor jeg er.
5. maj
Sjælefreden er vigtig, til søs og på land. Med en sejlklar skude indfinder denne fred sig først, når man har været bare en smule ude at vende på vandet - en kølig omgang i dag, på befrielsesdagen, med frisk nordvestlig vind, høj sol og otte grader. Meget passende kunne instrumenterne afprøves på den korte runde omkring Løgnoret. VHF/AIS apparatet er tilsluttet antennen i masten og ikke toplanternen, hvilket der var 50 procents risiko for. Kortplotteren viser korrekt, og rorpindspiloten er stadig bedre end en usikker gast. Selv ekkoloddets visning af 1,2 meter vand i havnen må være rigtig, eftersom "Esther" skulle have nogen motor bak for at mase sig ud gennem mudderet. Nu er der ro i sindet. Måske kan denne ro medvirke til, at de mange opgaver på båden bliver løst: Rengøring, lidt lak og en hel del oprydning.
3. maj
Sejlene kom på plads i dagens sommervejr. Storsejlet gled flot op, og for en sikkerheds skyld tog jeg et billede. Måske er det eneste gang i sæsonen? GPS og VHF/AIS synes at virke ligesom rorpindspilot og ekkolod. Nu kan vi stikke til søs, når det skal være.
2. maj
Det var egentlig meningen, at masten blot skulle slibes og lakeres på "udsatte steder". Men solen skinnede, og en frisk østenvind tørrede lakken, og hele tiden stod mastekranen ledig og fristende ved kajen. Fristelsen blev naturligvis for stor, og masten blev kørt på mastevognen hen under kranen. "Esther" seljede over, og rebet blev gjort fast under salingshornene, hvor masten vil hænge i ligevægt.
Man skal dreje håndsvinget på mastekranen mange gange rundt for at få en smule bevægelse i krogen. Efter mange drej var rebet stramt, men masten syntes noget tung. Den hævede sig ikke op fra vognen. Det var operationens eneste fejl, at rebet gik ned om mastevognen, og at jeg var i færd med at hejse den op sammen med masten. Ellers virkede "systemet" fint: Et reb mellem mastefoden og den lille firkant på dækket, masten skal stå i, sørger for sikker styring. Rebet strammes, efterhånden som masten hales op til lodret. Undervanterne gøres fast og strammes en smule. Så står masten sikkert, og man kan begynde at hejse krogen med rebet ned igen.
En kapsejler
29. april
Mit barnebarn, Bjørk, blev konfirmeret i Sola Kirke ved Stavanger, og naturligvis måtte vi benytte lejligheden til at se "faderens og sønnens" seneste nye 30 fods kapsejler i havnen i Stavanger.
"Bjørkski III" er en bredbaget, planende sejlbåd, der i modsætning til min søn Rasmus' forrige kapsejler har andre både i samme klasse at konkurrere med, når "Shetland Race" mellem Bergen og Lerwick på Shetlandsøerne finder sted hver sommer.
Rasmus sejlede med svoger Georg "Bjørkski III" til Stavanger fra Västervik i Sverige over nogle etaper mellem forårets arbejdsdage, og nåede lige at kigge forbi Skagen under den lange sejlads. Nu venter en del ombygninger af bådens elektroniske udstyr samt andre forbedringer, Rasmus er en mester i, træskibs-bådebygger og skibsingeniør, som han er uddannet til.
Større billeder
Birte tager fortøjningerne 13. maj. Bemærk svalen, der kigger på, til venstre.
Hjelm Bådelaug med det udvidede klubhus og ny flagstang, 13. maj.
Falsters kyst med svane, 13. maj.
"Den sædvanlige" udsigt nord på i Guldborg Sund på årets første tur ud af havnen.
Sejlforeningen "Vikingens" klubhus med Slotsbryggens huse i baggrunden, 5. maj.
Frisk vind 5. maj.
Falsters kyst ved Kirstineberg. 5. maj.
"Esther" er parat til sejlturene.
Toreby Sejlklub, A-broen, 30. april.
Her er to af mine børn. Rasmus viser Sara sin nye kapsejler i havnen i Stavanger, 29. april.
Tre børn, Rasmus, Sara og Christian, Stavanger, 29. april.
Det regner en meter om året i Stavanger, men ikke i dag, 29. april.