Vinter 2012

Større billeder


Hyllekrog Fyr 12. februar.


Med madpakke i Hyllekrog Fyr. Foto: Birte Tørnqvist.


Et kig mod Østersøen fra Hyllekrog Fyr, der er ved at blive indrettet som fugletårn.


Atter med kyse på indtil midt i marts.


Toreby Sejlklub har bestilt et uddybningsfartøj, som ventes at være færdig med arbejdet, før bådene skal i vandet i 2012.


Højvandet 6. januar gav ellers gode vanddybder i havnen.

Til sidens top

Vinter på land

13. februar

Frokost i et fyrtårn. Det bød gårsdagens vandretur på. Fyret var Hyllekrog Fyr, som er under restaurering. Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden indretter tårnet til Fugletårn - uden lys, men med en flot udsigt over tangen, Østersøen og "Lambo Farvand" med dets rige dyreliv.

Vandrelauget havde arrangeret en spadseretur på ca. 12 kilometer til fyret ad tangen fra Brundrag - og tilbage igen. Vinden var frisk fra sydvest. Sneen dækkede marker og is. Et tomt landskab i kulden med undtagelse af enkelte flokke af ederfugle.


Hyllekrog Fyr er fra begyndelsen af 1900-tallet. Det skulle forhindre de talrige strandinger på tangen, men virkede modsat i de første år, fordi søfolk forvekslede fyret med Gedser Fyr. Det var før, en effektiv kommunikation spredte nyhederne kvikt.


Pælene har fået en "isfrakke" på i de seneste ugers strenge frost.

28. januar

Birtes lille båd er på højkant igen på vinterpladsen i Sakskøbing efter stormen ved nytårstid, som pressede bukkene ned i den bløde grund. Erik Ringsing, der låner båden i sæsonen, fik snedigt "Esther II" op igen ved hjælp af reb og bil, mens vi fik overstået vinterforkølelser efter en biltur til nytårskoncert i Wien.

Dagene længes og vi med - efter foråret. Vejret har dog ikke været vinterligt før de seneste dage. Ude i rim og frost står vintergækkerne og de første eranthis i blomst. En aurikel har overlevet jul og nytår med sine blå blomster i behold. Lyset er vendt tilbage med et begyndende tusmørke så sent som ved 17-tiden.

Vor trivelige hankat, Ditlev, holder sig også indendøre om dagen. Om natten sejrer instinkterne og driver ham udendørs, hvorefter vi finder nattens muse-fangster på trappestenen næste morgen.

Vintertid er også general-forsamlinger i sejlklubberne i Nykøbing og Sakskøbing. Det er svært at spå om dramatik eller ro over disse forsamlinger, men fælles for klubberne er den almindelige afmatning, der har afskaffet ventelisterne i Toreby Sejlklub og resulteret i underskud på sommerens havnefestival i Sakskøbing.

Overalt i landet står bådene til salg i lange tider. Og fornemmelsen af en rigeligere plads i havnene i sommeren 2011 bliver bekræftet, når man spørger sejlerkolleger om deres erfaringer fra den svundne sommer.

 

Større billeder


Hyllekrog Fyr 12. februar.


Udsigt fra Hyllekrog Fyr 12. februar.


Østersøen ved Brundrag 12. februar.


Guldborg Sund 11. februar. Foto: Birte Tørnqvist.

Højvande i Toreby Sejlklub, 6. januar:


Tag færgen, hvis du vil ud at sejle i januar. Her er det "Femøsund", som for en gangs skyld er på vej til Fejø fra Kragenæs.  

 

TEST: Lysbilleder fra sommersejladsen: