Forår, 2013

Større billeder


Maj-lys over sivene ved Oreby Bro, 10. maj.


Farvel til Nykøbing og Guldborg Sund for et par måneder.


Gunnar Mathiasen ombord på "Esther" i Sakskøbing 6. maj.


Broen gik op, da vi sejlede ud fra Toreby Sejlklub, 3. maj.


Birte er klar på fordækket ved indsejlingen til Gedser.


Eneste gæster i Gedser 3. maj.


Ud for Lergraven for hjemadgående.


Løvspringet kommer sent i år.


Ny vestbøje ved Hjelm Bådelaug.

Middelalder-kogge i Nykøbing, 2. maj.

Til sidens top

Nu skal der sejles

10. maj - Oreby Bro


Barnebarnet Jakob med kikkert på Sakskøbing Fjord. En kort udflugt med børnebørn til Oreby Bro, hvor vor datter Sara kom ombord.

6. maj - Sakskøbing

Med den bedst tænkelige vejrudsigt for en pensionist - sol, varme og næsten ingen vind - og med udsigt til medstrøm alle 26 sømil stod vi ud af Toreby Sejlklub for at nå frem til Sakskøbing.

Gunnar, fuglekenderen, havde kikkerten med, og den kom flittigt i brug ved Guldborgbroen, hvor vi ikke kunne få øje på lys i signalmasten. Til gengæld kunne Gunnar se en person på broen, som vinkede os frem. Henne ved broen råbte denne person, at broens maskineri var ved at blive samlet, og at den var klar til at gå op i løbet af tre kvarter.

"Esther" blev fortøjet ved lystbådehavnens yderste bro, og allerede efter en halv time lød klokkerne på Guldborgbroen, og Gunnar kom ilende fra kiosken. Motoren blev startet, mens broen stadig var oppe, og oppe blev den i lang, lang tid, til vi var nået under den. Tak for det, brovagt.

I soldisen måtte vi lede lidt efter mærkerne øst om Askø. De var, hvor de skulle være, men i en slem forfatning efter den lange vinter. Forkrøblede pinde med tang og blegede farver. SMSK's formand, Palle Danielsen, som tog imod i Sakskøbing Havn, forklarede, at et værksted i Nysted, som fremstiller sømærkerne for Guldborgsund Kommune, ikke er blevet færdig til tiden. Det havde nok været lettere, hvis Sakskøbing Bådelaug var sat på opgaven. Klubben står for udsætningen af sømærkerne i forvejen.

Bortset fra disse misliebige afmærkninger var sejlturen ind gennem den forårslyse Sakskøbing Fjord atter en stor oplevelse med de mange fugle, hejrer og adskillige toppede lappedykker foruden bishøns, skarve og ænder.

3. maj - Gedser

Med et års forsinkelse kom vi omsider afsted med vor ven, Torben, sydover i Guldborg Sund, hvor han så ofte har roet i kajak. Nu fik vi set det blå vand fra den snoede sejlrende forbi Flatø, Kalvø og Nordmands Sand - nedover Bredningen og langs Falsters lave vestvendte lerklinter til Gedsers tomme lystbådehavn.

En jævn og senere svag østlig vind var ikke nok for en forårskold skipper til at hejse et par sejl. Nej det var ikke. Den reparerede udstødnings- og kølevands-forbindelse under kistebænken skulle vel også have en chance for at bevise sin holdbarhed. Og den holdt.

Strømmen i Guldborg Sund var med os nedover med en knobs fart, og da vi sejlede nord på mod Nykøbing, var den vendt og øgede atter farten med omkring en knob.

Frederik Den IX's Bro var i dag bemandet med en brovagt, hvis præcision bestod i at lukke broklappen op, straks vi viste det ternede broflag. Ingen ventetid. Broens kommandobro er i øvrigt blevet udstyret med et display, som viser næste åbningstid. Den passede med "Esthers" ankomst til broen - både ud og hjem.


Annalise var ikke med. Her er hendes bagværk til gengæld.


Birte og Torben ombord.

2. maj - Guldborg Sund

Jeg mindes ikke sejlture i maj måned med træer så nøgne som i år. Indtrykket af Guldborg Sunds kyster er et tidligt forår, hvor bådene endnu står på land. Men kigger man godt efter, er bøgene på lune pletter i skovene på begge sider af sundet så småt sprunget ud.

Det er forår i maj. Det er tid til at sejle.

I let nordenvind skulle rorpindspiloten afprøves, thi den gik "grassat" forleden med skarpe drej, hvor en given kompasretning burde være fulgt. Den slags skal en god bekendt fra Hjelm, som vi sejler ud med i morgen, ikke udsættes for. Og det bliver han heller ikke. "Esther" fulgte troligt de retninger, rorpindspiloten blev sat til at sejle i.

En periode med temmelig lav vandstand synes forbi, og det er på tide. Oprensningen i Toreby Sejlklub i vinter skulle ellers sikre et par meter vand overalt i havnen, men efter sigende nåede gravkoen ikke helt ind på nogle af pladserne, da kvoten på de tilladte 5.000 kubikmeter mudder var brugt op. "Esther" var nær aldrig kommet ind på pladsen efter søsætningen, og flere gange har hun stået fast i mudderet mellem pælene.

Derfor forlægges den i år stærkt sminkede gamle dame til Sakskøbing allerede om få dage, hvor fuglekenderen, Gunnar, har lovet at sejle med og udpege de sjældne fugle, jeg ellers ikke ville se under den seks timer lange sejlads.

Men først skal vi lige syd på mod Gedser med Torben - en temmelig gammel aftale, som ikke lod sig gennemføre sidste år.

 

Større billeder


Fruen er ud at ro i Havel i Berlin 27 og 28. maj. Fra broer og bredder kunne man fotografere de fire Sakskøbing-roere.


Roerne fra Sakskøbing var ikke alene på Oberhavel Kanal ved Hennigsdorf den 28. maj.


Ederfugle ved Vestermark.


Fruen er på træningstur 20. maj forud for et besøg i RC Oberhavel i Berlin.


Formiddagsdis mod Lindholm, 20. maj.


Fiskere 2. pinsedag, 20. maj ved Oreby Slot.


Sakskøbing Fjord, 10. maj.


Flot sejlervejr ved Oreby Bro.


Børnebørnene Marie, Frederik og Jakob på udkig efter hundestejler ved Oreby Bro.


Vores datter, Sara, og Fruen ved Oreby Bro, 10. maj. Svigersøn Niels er på vej med toget.


Fra afskeden med Toreby Sejlkub 6. maj.


Pause i Guldborg, mens broens maskineri bliver samlet, og broen kan gå op.


I Lergraven er kun "Ester" i vandet 3. maj.


Tilbageblik mod Nordmands Sand og Hasselø.


Ud for Skelby på Sydfalster.


God plads i Gedser.


Ved diesel-anlægget i Gedser.


Frokosten er sat tillivs.


Transport af container til Flatø i kraftig modstrøm.


Guldborg Sund ud for Hjelm med Majbølle Kirke i baggrunden, 2. maj.


Claus Petersens ejendom ved Grænge Skov.


Svaneflok ved Klodskov Nakke.


Middelaldercenterets kogge står ud fra Slotsbryggen.


Kogge, coastere og sejlbåd i Nykøbing, 2. maj.

Til sidens top