Sommer 2014

Større billeder


Jette Krogsbæk er pakket ind i et vattæppe denne tidlige morgen mellem Sakskøbing og Femø.


Femø Havn 18. juni.


15. juni: Kursen er sat mod Oreby Rende efter en frokost på Askø med Fruen de to andre roere fra Saxkjøbing Roklub, der roede 30 kilometer den dag.

Et par øer

18. juni

Sejlersæsonen er ganske vist begyndt, men det sydlige Smålandsfarvand bærer ikke præg af det. Der er langt mellem sejlene og sejlerne ude mellem Fejø, Femø og Askø. Og hvad der var utænkeligt for få år siden, sker oftere og oftere i dag: Vejret er perfekt til en sejltur, og alligevel ligger man og roder i haven eller traver ad smalle stier og markveje med den snakkesalige flok i vandrelauget. Fra "sømand" til "fodtudse", er det "forfald" eller "udvikling"?

I dag var det begge dele: Vandrelauget havde arrangeret en fodtur ad Femøs gamle, velbevarede stier på kryds og tværs mellem Nørreby og Sønderby, hvor folk i gamle dage havde behov for en genvej. I stedet for at tage færgen fra Kragenæs fandt vi ud af, at det kunne lade sig gøre at sejle direkte mellem Sakskøbing og Femø i "Esther", og et par vandrevenner ville gerne med.

Smålandsfarvandet lå roligt ved syvtiden om morgenen, da vi brummede forbi Oreby Bro i let dis og drivende småskyer. Eftersøgningen af "KULMAND-S" havde sat sine spor på kortplotteren. Det var ingen sag at manøvrere ad genvejen øst om Askø og op i Femøsund. Havnen var halvtom. Morgenmaden blev arrangeret i kahytten, og da færgen ankom med vandrerne, fulgte vi trop rundt på den kønne ø, hvor gennemsnitsalderen snart er 65-70 år.

Håb forude
Snart begynder årets sommersejlads med Ejvind. Så kan vi måske få sat tingene på plads og lade "sømanden" få hovedrollen for et par uger ombord på "M/S Esther", hvis sejl i betænkelig grad savner dagslys.

I selskab med "Baloo" og den toldfri kiosk, plejer Ejvind at inspirere til en smule sejlføring på min som sejlskib forklædte motorbåd, når hans rullefok så smidigt foldes ud, hver gang vinden er gunstig.


Birte sikrer sejlet ved udsejlingen i jævn vind fra Femø Havn mod Sakskøbing.

Større billeder


Hejrer og skarve i Sakskøbing Fjord 18. juni meget tidligt (6,30).


Til fods på Femø.


16. juni. "M/S Esther" er på vej mod Askø, hvortil Birte, Bente og Svend ror over med madpakkerne.


Roerne har fået selskab af ederfugle med ællinger, 16. juni.

Til sidens top