Vinter igen 2014

Større billeder



Der er serveret til endnu en omgang historier.


Fra sejlturen 27. august fra Sakskøbing til Nykøbing.


Svaner ved Klodskov under en sejltur på Guldborg Sund i oktober.

Til sidens top

Flere historier
- alligevel

28. november

Ingen vrede læsere protesterede, da "Søndagssejleren" pludseligt ændrede udseende fra det traditionelle skræddersyede html-univers til det udbredte Content Management System, Silverstripe og et lettere bearbejdet tema fra en kvik dame på Balkan.

Jo - Roger oplyste på norsk, at han ville savne historierne. Han var den eneste. Og ham vælger jeg så at lytte til, da han jo er i flertal.

Derfor genoptages historier og reflektioner til glæde for Roger og måske nogle andre - i hvert fald for den gamle skriverkarl. Det er svært at holde sig fra tasterne.


"Esther" sættes på plads 25. oktober.

Siden den "sidste historie" har fuglekenderen Gunnar Mathiasen som sædvanligt været gast på sejlturen fra sommerhavnen i Sakskøbing til Toreby Sejlklub ved Nykøbing F., hvor "Esther" er hevet op på land og nu ligger med presenningen over og venter på foråret.

Motoren er gjort parat til frosten med kølervæske i systemet, efter at maskinen er varmet op på land med en vandslange sat til søvandsfilteret

Det hele er forløbet med en vis - overraskende - rutine. Kun viste det sig, at batteriet var en smule fladt, da motoren skulle starte, men opladeren klarede dette problem over en nat.


Efter pukkelhvalerne i sommer lykkedes det at fotografere to marsvin i Østersøen - inde fra land. Pukkelhvalernes videre skæbne efter opholdene i Lillebælt er usikker, men ungen menes at være set ved Gotland i efteråret, melder "hvaler.dk".

Større billeder


Nu er vi inde i Guldborg Sund, 27. august, og herfra slipper "Esther" nok ikke ud før i sommeren 2015.


Birtes lille sejlbåd skal ikke vælte i vinter i Sakskøbing. Et par nye bukke forude skulle sikre dette.


"Esther" kom godt på land 25. oktober.

Til sidens top