Sommer 2015

Større billeder


Undervejs mod Askø. Foto: Anne-Grethe Tørnqvist.


Letmatros Ejvind Tørnqvist er parat på fordækket i Askø Havn.


Båden gøres klar efter en sindig tur.

Askø med søskende

11. juli

Sejlerkolleger har i ugens løb meldt om lange ophold i Haderslev og Assens på grund af den vedvarende hårde vind og kuling fra vest, som har hærget en sommer, der endnu kun har vist sig i korte perioder. Tidligere års sommertogter var i gang netop nu, og Ejvind og jeg har ikke savnet turen i år - slet ikke med det vejrlig. vi havde været udsat for, hvis vores sejltur var blevet gennemført over de samme dage som tidligere.

Nu kunne vi ved begyndelsen af denne søskende-weekend i stilhed lægge en plan om at foreslå selskabet, vor søster og svoger samt Fruen, at sejle til Askø i dag, hvor vejrudsigten bød os at lade sejlene hvile, thi vind ville der næppe blive tale om.

Således gik det til, at "Esther" i Sakskøbing blev pakket med øl og vand og kaffe og madpakker for at transportere fem ældre mennesker ad fjorden og Oreby Rende over et næsten blankt vand til Askøs lille havn, som i år synes at have færre hjemmehørende både end tidligere år.


Med Fruen mod Askø.

Askøfærgen stod ud fra Bandholm, kunne vi se, og vi beregnede at sejle bag om den ind til øen. Men endnu uvist af hvilken grund, stoppede færgen op inde under land og returnerede til Bandholm, og da den omsider nåede Askø i andet forsøg, lå vi forlængst fortøjret ved en af de talrige ledige pladser herude i det sydligste Smålandsfarvand.

Feriesæsonen er på sit højeste lige nu. Vejret er omsider i dag blevet ideelt til tursejlads, og mange både skifter sikkert plads i havnene netop i dag - men ikke her i det sydlige. Næsten ingen er på vandet. Askø Havn var tom for gæster, da vi ankom. I løbet af de par timer, vi tilbragte i havnen, ankom to gæstebåde, en lokal sejler og en tysker.

Inde i Sakskøbing Havn var det også småt med gæster. En enkelt eller to havde fundet vej ad den lange Oreby Rende og gennem den smukke fjord ind i den lille havnebys centrum med alle indkøbsmuligheder, restauranter og iskiosker.


Ejvind har fået lov til at styre.

Større billeder

11. juli:


Askø 11. juli.


Selskabet nyder madpakkerne foran Askøs klubhus.


Foto: Ejvind Tørnqvist.

 

Til sidens top