Sommer 2015

Større billeder

Sakskøbing Fjord - på vej mod Femø 1. juli.

Ved det røde pakhus på Femø.

Fruen ses på Femøfærgen 15.55 fra Kragenæs.

"Aphrodite" af Stavoren i Femø Havn.

Gæst på den tomme nabobåd.

Vi sejler fra Femø tidligt lørdag morgen.

Sømærke med skarv i Sakskøbing Fjord.

Måske en havørn i Sakskøbing Fjord.

Femøs livlige havn

1. - 4. juli

Der sker noget hele tiden, til sejls og i havnene. Hvis man altså er sejler. En landkrabbe keder sig på kryds - først den ene vej og så den anden vej - frem og tilbage. Vandet er stort og øde, når man ikke har blik for lyset, sømærkerne, de andre skibe eller kysterne, som kommer og går, vindens ofte lunefulde adfærd og bølgerne, som siges at ligne hinanden allesammen, hvilket de som bekendt ikke gør.

Da sommeren 2015 omsider indfandt sig med varsel om hedebølge og svage vinde, var det på tide, at de gamle rørte på sig. "Esther" blev hurtigt - lidt for hurtigt, vi løb tør for gas - forsynet med grej til et par dage og nætter, og mens Fruen var bundet af en aftale på land, sejlede jeg en dag i forvejen til Femø på fladt vand, tidligt nok til en god pæleplads foran det frønnede, røde pakhus. Herfra var der udsigt til Femø Havns to afdelinger, bassinet ud for "Havnehøkeren" og det indre med fiskerjoller mellem gæstepladserne.

Men først gjaldt det jo udsigten inde i kahytten fra en god liggende position i køjen. Siden "Havnehøkerens" montre med kanelsnegle og "Økuller", som de fede romkugler bliver kaldt herovre, sikkert velbegrundet.

En lang eftermiddag og aften kan sagtens gå med at sidde blødt og behageligt i cockpittet og betragte bådene, som sejler ind i havnen og leder efter en plads - mere og mere fantasifuldt, efterhånden som bassinerne fyldes op.

Sådan gik den dag, 1. juli.

Fruen havde meldt sin ankomst 2. juli til Femø med den sene eftermiddagsfærge fra Kragenæs, hvor bilem blev efterladt. Der var tid nok til at reparere på de hygiejniske forhold ombord - et vældigt arbejde med klorin og Ajax og klude, spand og skrubbe. Vandet sortnede fælt i spanden.

Ude i havnen skete der også noget. En lettere manisk tysk skipper på den store motorsejler "Panda" håndterede skibet, som var det en bulldozer. Fuld fart frem. Fuld fart bak. Skibet tumlede som en legesyg kaskelot. "Panda" skulle sidelæns til kaj, og Ernst fra Toreby Sejlklub havde smidt svaber og vaskeklude og greb rebet fra den tyske skipper og trak til - indtil han stod med hele rebet i hænderne. Den kender vi. Rebet var ikke gjort fast på "Panda", og Ernst kastede klogeligt blot den ene tamp retur til tyskeren i det rette øjeblik, mens han på sin hastige færden rundt på skibet befandt sig ud for bolværket.

Cockpitteltet blev sat før Fruens ankomst.

Fruen ankom med en halvtom færge, og så skulle der jo ske noget. Man kan leje cykler hos "Havnehøkeren" for 75 kroner pr. døgn. På Femø Kro i Nørreby bestilte vi bord til midt på aftenen, så Fruen kunne nå et havbad ved stranden ud for Andemose Nakke inden da.

Den jævne østenvind lagde sig og blev liggende hele 3. juli og den 4. juli med. Vi cyklede atter 3. juli ud på den smukke Femø med de 38 kilometer landeveje og et tæt net af vandre- og cykelstier. Nede ved "Mommesmose" satte jeg mig på en sten ved vandet. "Du sidder på min sten", lød kort efter en stemme på gammelkøbenhavnsk. Stemmen tilhørte en ældre mand, der viste sig at være Verner Strøm, hvis hus på Femø vi lejede for 35 år siden. Han indvilligede i at låne mig stenen og fandt en anden at sidde på til en timelang snak om Femø og friluftslivet, som han dyrker på cykel med telt og kogegrej overalt i verden.

Verner Strøm har været "på tålt ophold" på Femø i 50 år, kunne vi forstå. For de indfødte er han den "tovlige københavner" og for de pensionerede tilflyttere, ham, der ikke er med, når deres importerede projekter og drømme skal realiseres. Verner nøjes med studiekredsen i litteratur. Sådan anskueliggjorde han situationen i mange afsides egne af vores lille land. Han mindedes Femøs ro for år tilbage, da hver gård endnu havde en ejer, og kampen for at overleve som samfund var til at overse.

Inde i Femøs havn oplevede vi denne aften endnu et par "kampe". Kampene om en plads i den nu fyldte havn: "Aphrodite" af Stavoren i Holland anduvede havnen, som den tomastede skude slet ikke kunne være i. "Du har fået at vide (på VHF), at havnen er fyldt og alt for lille til Jer", blev der råbt på engelsk ud til "Aphrodites" skipper, som måtte svaje rundt og drage nordover, til Sydhavnen i Vordingborg, viste det sig siden på "Marine Traffic.

Nu dukkede endnu en "kæmpe", dog knapt så stor, op i indsejlingen til Femø Havn. Det var "Emanuel" af Rødbyhavn, som min bror, Ejvind, var gast på et par dage i forsommeren. "Emanuels" skipper var ikke til sinds at efterkomme havnefogedens indirekte opfordring om at "sejle ad helvede til". "I kan ikke komme uanmeldt halvotte aften med så stort et skib", lød det fra havnefogeden, mens han koncentrede sig om at inddrive havnepenge. "Emanuels" skipper insisterede på at lægge skibet for enden af en bro og lade havnefogeden om at godkende pladsen, når han en gang nåede så langt. Sådan blev det.

Saxkjøbing Roklub havde 110 års fest 4. juli, og vi måtte forlade Femø tidlig morgen på blankt vand. Fruen blev sat af ved bilen i Kragenæs, og sejlturen til Sakskøbing gik langs kendte afmærkninger forbi Lindholm Rev og ad Oreby Rende ind i den fuglerige fjord med hejrer i et udsædvanlig stort antal.