Forår 2015

Større billeder

Guldborg Sund 8. maj.

Den hastigt rejste mast fik ordnet snorene 5. maj. Her ses virvaret før.

"Esther" er lettet fra vinterpladsen 25. april i Toreby Sejlklub. Motoren startede heldigvis i første forsøg kort efter.

Tæt på vandet.

Den lange hund- Åge - deltog i frokosten under søsætningerne.

"Isabels" kritiske fase lige efter søsætningen. John har for år tilbage installeret en kraftig lænsepumpe.

Vinterbilleder endnu en gang: "Esther" er pumpel læns for regnvand, der har undraget sig pressenningerne og er løbet ned i sumpen.

Til sidens top

Efterslæb

8. maj

Overskriften "Efterslæb" passer desværre stadigvæk, selvom "Esther" blev luftet på Guldborg Sund i dag. Det kniber gevaldigt med den såkaldte "finish", altså den kvalitet, som selv en middelmådig håndværker tør aflevere sit arbejde i. Men der er dage endnu at tage af.

En kølig, men svag nordenvind strøg ned gennem sundet med mørke skyer, som snart gik i opløsning. En sommereftermiddag var ved at begynde. Mærkerne var på deres pladser, og den første tyske turist-sejler fik Frederik IX's bro op for hjemadgående.

4. maj

"Vil du have hjælp?" Spørgsmålet kom igen i år fra en venlig sejler-kollega, da masten hang i tovet under mastekranen mandag aften i sol og stille vejr. 17 grader, var det. "Nej tak - jeg har mit system", men det var venligt af dig", var det obligatoriske svar.

Masten var gjort parat med lakering, og vanter, stag og fald var ordnet, således at undervanterne kunne sættes først. De holder masten på plads, så kranen kan undværes, når de øvrige snore bliver sat.

Det kneb med at få vanterne sat. Masten hang stadig skråt, og båden måtte hales lidt frem og lidt tilbage og lidt frem igen, men så sattes undervanterne - nogle forlænget med reb, som kunne strammes op lidt efter lidt.

Jeg satte også forstaget, men hovsa. For det første var det alt for langt, og for et andet sad der en porcelæns-isolator på det. En helt ny fejl, viste det sig. Masten vendte forkert. Bommen vender jo agterud og ikke fremad. Isolatoren sidder på et af agterstagene.

Solen var ved at gå ned, og jeg var ved at opgive forehavendet for i dag. Masten blev hejst op for at afbryde processen og vente til i morgen, hvor vejret bliver vådt. Men da masten var hevet lidt op, drejede den pludseligt en halv omgang - den hang rigtigt i tovet - og nu sattes forstag og agterstag som sikkerhed for, at masten nu også bliver stående, indtil der forhåbentligt viser sig en pause i morgenens regn, så alle snore kan sættes rigtigt og strammes op.

I et smukt tusmørke med blankt vand og spejlende lamper sejledes "Esther" til pælepladsen. Og hvad kan en gammel fummelfingret skriverkarl så lære af aftenens genvordigheder? Giv dig tid til at tænke, før du handler. Det er vist skrevet mange gange før.

27. april

Der er ikke tale om en form for bugsering, når overskriften er kaldt "efterslæb". Næh, det er alle de opgaver, som ikke blev udført, mens "Esther" stadig stod på vinterpladsen. Nu skal der arbejdes ude i havnen med kahytten og træværket, og fremfor alt ville det være rart, hvis jeg kunne gøre båden tæt.

Skroget af glasfiber er heldigvis ikke noget problem, så båden er tæt forneden, - trods alderen. Men fra toppen siler regnvand ned i bunden, og undervejs fugter det inventar og træværk. Det er ikke godt.

Da bådene blev sat i vandet i Toreby Sejlklub i forgårs, var der to træbåde iblandt. "Isabel" og en kassisk spidsgatter, der var på gæstevisit vinteren over. Træbådene er utætte i bunden, når de sættes i vandet. De skal have tid til at "trække vand", så træet udvider sig, og revner og sprækker presses sammen.

20 minutter angav ejeren af spidsgatteren, en ung maler, som den kritiske fase, hvor den elektriske lænsepumpe helst skulle holde trit med vandindtaget. "Ellers må jeg til håndpumpen", sagde han.

Mens træværket under vandlinien på en træbåd så at sige er selvtætnende, når båden kommer i vandet, er det samme desværre ikke tilfældet for "Esthers" træværk oven vande, når det regner. Her hjælper kun flid og snilde og lakspartel og "Marinefiller", og hvad der ellers er forsøgt gennem årene.

Jeg spurgte den unge maler, hvad han ville gøre med træværket på spidsgatterens kahyt, som godt kunne ligne "Esthers" den gang, maling ikke var i færd med at fortrænge den rene lak. Spørgsmålet blev stillet i håbet om, at der findes en nem og hurtig metode.

"Slib træværket helt i bund og giv det otte gange lak eller mere", sagde den unge maler. Han fortalte, at hans far, malermesteren, havde foræret ham den flotte spidsgatter, imod at han holdt den vedlige. Og der er ingen nemme løsninger. Den gummiagtige lak fra Hellers i Kastrup holder længere, men arbejdet er det samme. Slidsomt og langvarigt.

Mit næste forsigtige spørgsmål til den unge ekspert gik på teakdækket: Er der monstro en hurtig og snedig løsning på et utæt dæk? Heller ikke her er gærdet lavt. Dækket skal skiftes ud eller lægges om, og det har jeg ikke i sinde af økonomiske og tidsmæssige årsager.

Min gode ven, modelbyggeren fra Hjelm, var mere kreativ i sin rådgivning: "Du kan lægge et lag tyndt lærred på, før malingen er tør og male det igen, når det er tørt". Og på spørgsmålet, om det også gælder lakering, fik jeg svaret: "Det kan godt lade sig gøre, men så ses lærredet. Det kan du jo male blomster på, hvis du vil". Jeg vil prøve løsningen, når det drejer sig om malede overflader.

Derfor: De kommende ugers arbejde på "Esther" ude i vandet bliver lapperier udefra og indefra af utæthederne i kahytten og på dækket. Midlerne bliver lakspartel, "Marinefiller" og "Sanitetsgummi", som måske kan tætne dækkets nederste lag af glasfiber, hvor skruehullerne er utætte, efter at skruernes gevind er tæret delvist væk.

Ramslaget i Toreby Sejlklub har fået et nyt medlem. Det er en and. Den bor under jollen, som ligger fast med bunden opad på flådens dæk. Og den lader sig ikke forstyrre, selvom ramslaget er på arbejde rundt om i havnen.