Sommer 2017

Større billeder


Her skuler endnu en hejre ud mod "Esther".


Skarven ser også gnaven ud.


Fruen og kammeraterne.


31. juli - stadig ikke rigtig sommer.


Sidste sommerdag 31. august, ifølge kalenderen. Nu synes sommervejret omsider at være på vej.

Til sidens top

Mellem bygerne

26. juli - 31. august

Når Fruen ror med kammeraterne, er tiden inde til de små sejlture mellem de regnbyger og regnvejrsdage, der har præget hele juli måned. Vejret har været så lidt sommerligt, at vores faste avis har udnyttet det til en noget dristig lederartikel med en påmindelse om, at klimaet er ved at tippe os udover kanten her på planeten.

Lunt har det dog været at sidde stille i cockpittet med rorpinden og på afstand betragte de flittige roere, som siges at bruge både arme og ben for at komme frem og tilbage i Sakskøbing Fjord.

Man skal ikke spolere freden for det roende folk ved at larme med motoren for tæt på, men under en hurtig passage af Fruen og vennerne for at få afstand til dem, blev motoren overdøvet af et vredt råb inde fra land fra en mand, som viste - ikke fingeren - men fingrene, fem i alt. Jeg forstod. Max fem knob indtil Oreby Bro. Farten var godt seks. Selvjustits er ikke at foragte. Den gamle Bandholm 26 blev ført af en fartbisse


Den grønbenede rørhøne ses kun sjældent på fjorden. Denne her er fotograferet inde i inderhavnen, hvor uheldene med spildevandet i "Esthers" sump fandt sted. Det skal ikke ske igen, så mellem regnbygerne sejlede jeg langt ud i Smålandsfarvandet for at lænse regnvandet, der løber ned i hulrummet i kølen. Det skete med en lille 12 volts pumpe under en aftentur 2. august.

Sjældent er der sejlet så lidt i "Esther" i august måned som i år. DMI forklarer det vedvarende ustabile vejr med en stabil vestlig jetstrøm, som har delt Europa i godt vejr syd på og dårligt vejr heroppe hos os. Så vi rejste syd på - til Tolo Roklub i Grækenland, hvor Fruen og vennerne roede i en af den danske klubs syv både.

Hjemme igen var vejret faldet lidt til ro med svage vinde og op til 26 grader. Også dette skift skyldes jetstrømmen, som tropiske storme har ændret netop så meget, at den fastlåste vejrtype nu i den første efterårsmåned opløses og skifter til noget, som kan minde om den sommer, vi ikke fik i juli og august.

Vejrudsigten for den kommende uge ligner ikke de foregående måneder. Nu er vindene nede på under fire meter i sekundet - hver dag en uge frem, og solen er sat på - hver dag. Det tegner godt for den årlige ø-tur med "Sabine" fra Sakskøbing Bådelaug i næste uge.

Mon ikke "Esther" og "Sabine" - en LM 23 - når frem til Femø ligesom sidste år, og i år videre til luksus-øen Vejrø, hvorfra vi agter os hjemad via Dybvig Havn på Fejø.

Den gamle Bandholm 26 ligger sejlklar med to nye batterier, så motoren kan komme i gang. Sumpen nede i kølen er lænset for sommerens regnbyger. Hvad mangler en søndagssejler så? Dieselolie og dåsemad.

Større billeder


Det trækker op til en byge 26. juli.


Toer med styrmand foran Orebygård.


Lun og ustadig aften ved Oreby Bro.


Flere aftenroere 27. juli.


Frisk vejr 31. juli.


Aftentur 2. august.


Med "Wittus" i Karlskrona skærgård 4. august.


Vort barnebarn, Marie, er ombord på "Gratia" fra Karslrkona til Göteborg.


En lang afstikker til Grækenland - udsigt mod Spetses 22. august.


Fruen ror med vennerne ved Oreby Bro 28. august.


Troldænder 28. august.


Vejret stabiliserer sig en smule, 31. august mod Bandholm.


Indsejling med lappedykkere og roere, 31. august.

Til sidens top