Juni 2018

Større billeder

BILLEDSERIE - i nyt vindue

Farvel til Dybvig Havn 3. juli.

Ind på pladsen i Sakskøbing 3. juli. Foto: Birte.

Brødrene Mortensens gravsted.

Fejø kirkegård.

Birte ved Fejøs præstegård.

Birte afprøver undervandsbrillerne på Femø Kro.

Fruen er ankommet.

Svanefamilie på tiggergang i Femø Havn.

Det er dejligt at blive savnet af andre end kreditorerne. Her siger Birte farvel. Vi mødes igen i morgen på Femø.

Svalerne hilser ofte på tæt ved cockpittet.

Til sidens top

50 året 2018

Tur med Birte

3. juli - hjemad

Vejrudsigten lovede en stabil nordvestlig vind på mellem fire og seks sekundmeter, hvilket måtte være tilstrækkeligt til, at den store genua kunne trække "Esther" til Sakskøbing. Det var det også.

Lidt ude efter mærkerne til Dybvig Havn kom sejlet op. 3,5 knob. Det så godt ud. Efterhånden løjede vinden og farten, men beslutningen om at starte motoren, hvis farten dalede til en knob eller mindre, blev ikke effektueret. 2,5 knob i snit med vinden agten for tværs gav ro og tid til at kigge sig omkring i de fem timer, sejlturen varede, før jeg fik øje på Fruen med fotoapparatet inde i Sakskøbing Havn.

Den lille tur til øerne blev lidt længere end først antaget. Heldigvis. Selv om tiden synes at være løbet fra de lange ferier til søs og i havnene, er den ikke løbet fra glæden ved at sejle og bo i den gamle Bandholm 26.

2. juli - blæsedag

Jeg havde glædet mig til en frisk sejltur i dag med Birte til Kragenæs, hvor bilen holder, og videre til Sakskøbing for at blive hentet her. Vor hankat, Ditlev, har savnet os, melder den flinke nabo, som kigger efter "bæstet".

Men man bør respektere vejrudsigten, hvadenten den passer eller ej. Havprognosen for det sydlige Smålandsfarvand viste vind i nærheden af kuling. Vi valgte det behagelige. Birte forsøgte at bestille en telebus til Kragenæs-færgen, men det lod sig ikke gøre. I stedet viste havnefogeden en enestående gæstfrihed. Birte kunne køre med ham de ca. seks kilometer fra Dybvig Havn til færgen. Farvel og tak for de fine dage. Nu glor jeg igen - pudser vinduer - og glor videre med erindingen om havnefogedens venlige ord, at det nok skal gå uden Fruen, så længe den italienske restaurant på havnen holder åbent.

1. juli - Fejø

Vi tog en ekstra dag på Femø og sejlede på næsten blankt vand den korte tur til Dybvig Havn ved ni-tiden i håbet om, at søndagsgæsterne havde forladt Fejø, så der blev en god plads til os. Ikke mange var sejlet, men havnens bedste plads var tom. Her lagde vi stille og roligt "Esther" ind for måske fjerde eller femte gang - lige netop her.

Fejø var jo vores hjem et par år sidst i halvfjerdserne - en dejlig tid, som fik en ende. Vi besluttede at vandre til kirken og kirkegården. Efterhånden kender man adskillige, hvis bene hviler her. Mortens og Flemmings gravstene så vi - de to brødre, der boede på en gård på Avernakke. Sigvald, som vi købte huset af. Brødrene fra købmandshandelen i Vesterby og flere andre. Det var den gamle verden. Var den bedre? For vores generation - 68'erne - var det muntre dage, men alt har sin tid. Det løsslupne blev en smule tæmmet og lagde dermed et solidere grundlag for de dejlige år, vi oplever nu.

30. juni - Femø

Der går tilnærmelsesvis en slags sti mod nord fra stranden ved Femø Havn. Et par hundrede meter fremme kan man puste ud på en Femø-bænk og vælge den smalle skovvej ind i en tæt bevoksning, som minder os om regnskoven i Amazonas. Vejen fører forbi de store arealer, der bruges til den årlige jazz-festival. Her ser slidt og forladt ud. Sidst i august åbner årets Femø Jazz.

Slidt, men ikke forladt, er den gamle Bandholm 26 også blevet. Vinduesrammerne får en grundig omgang, så stålet atter lyser rustfrit og blankt. Det er næsten som en skrædder i helvede. En ting ad gangen. En dag er hun måske rigtig flot igen - også tæt på.

29. juni - Femø

Efterhånden er man blevet vant til Femø-færgens indsejling og udsejling, når tiden tilbringes på "Esther" med at kigge og glo og følge med i alt, hvad der foregår ude i havnen. Hvem er kaptajn på færgen denne gang. Er den den unge, smukke kvinde, eller den lidt ældre. Indimellem er det dog en mandsperson. som styrer.

Ved halvtre-tiden må jeg bevæge mig helt over til færgelejet, thi nu er Fruen ombord for at påmønstre et par dage. Der er brugt sæbe og klude i forvejen på udsatte steder i vores båd.

Jo, hun er med. Og vi går over på "Esther" og drikker kaffe - og lejer et par cykler og kører op til kroen for at kigge på menukortet. Det ser godt ud. Så går turen ud til kysten ved sommerhusene, hvor Fruen tager et havbad. Tilbage på kroen serveres retterne kvikt. Endelig godt mætte.

På havnen kan man traske lidt rundt og kigge videre. På de andre både sidder andre sejlere og kigger. Sådan betragter vi hinanden i dette ret civiliserede fællesskab. Der er ingen, som skejer ud. Senest ved 23-tiden er der ganske stille og mørkt i Femø Havn.

28. juni - Askø-Femø

Det lykkedes at klemme nogle dage ind mellem pligter og gamle aftaler, sådan at vi kan nyde et par af de endeløse sommerdage på Femø. Men først var der lige en frokost med Birte og et par rokammerater ovre på Askø.

Vinden var svag og lige imod til Askøs næsten tomme havn. Næsten - thi en LM 27'er fra Sønderborg lå på samme plads som for et par år siden, da bådens skipper med en langt tov trak "Esther" fri af en slem klemme mellem to pæle. Denne gang huskede jeg at drive ind, hvor der var plads nok mellem pælene.

Damerne ankom i robåden, og efter frokosten sejlede jeg mod Femø, hvor en plads foran det røde pakhus heldigvis endnu var fri.

BILLEDSERIE - i nyt vindue