Vinter 2018

Større billeder


Sejlene tørres i haven, før de lægges på plads for vinteren.


Spileren i de franske farver kontrolleres i haven, før den foræres til en sejlerkollega i Toreby Sejlklub. Den har ikke været i brug i de godt 15 år, jeg har sejlet med "Esther".


Den friske luft må hentes på land - ved mandagsturene. Her er 6,5 tons vandrere på vægten før vandringen fra Ny Kirstineberg.

Til sidens top

50 året 2018

28. november

De første frostdage og -nætter har indfundet sig mellem de milde og ofte solfyldte dage. Vejret vedbliver at være "smukt for årstiden". Måske er det vedvarende klimaændringer, vi oplever. Måske er det blot vejrets helt normale skiften fra dag til dag og fra år til år.

Sejlbådene står i hvert fald, som de plejer på denne årstid: Solidt anbragt på land i Sakskøbing og Toreby Sejlklub. Birtes påhængsmotor er skyllet godt igennem med ferskvand hjemme på gårdspladsen, og "Esthers" Volvo Penta har ligeledes - på land - fået fyldt kølervæske på systemet efter en gennemskylning med vand fra landpladsens vandhane med slangen anbragt i søvandsfilteret. Motoren fik lov at køre varm igen i år, idet flere sejlerkolleger har oplyst, at en termostat åbner for hele køleanlægget i motoren, når den er varm.

Havnen i Toreby Sejlklub er blevet uddybet i sidste halvdel af november. Rederiet "Høj" fra Horsens har udført arbejdet med "Avance", der blev lejet af Rederiet "Limfjorden". "Avance" udførte gravearbejdet og lossede en halv snes gange 95 tons vand og havneslam over i "Karin Høj", som sejlede materialet ud på klappladsen ved Kogrund i Smålandsfarvandet. I alt blev der gravet ca. 5.500 kubikmeter slam op fra havnen. Arbejdet blev udført til bestyrelsens udelte tilfredshed.


Taffeland ved Guldborg.

Nu er der mindst 2,2 meter vand i havnen og ved broerne. "Esther" vil være i stand til at forlade pladsen ved B-broen, uden at motoren kommer på ekstraarbejde for at pløje en rende i havnens mudderbund.

 

Større billeder



"Karin Høj" er på vej mod Guldborg fra klappladsen ved Kogrund.


"Avance" graver i Toreby Sejlklub. Foto: John Hansen.


Guldborgsund set fra en vandretur ved Ny Kirstinebjerg og Pandebjerg på Falster.


Til sidens top