Sommer 2019

Større billeder

Birte ombord 24. juli i Dybvig Havn.

Mirabelle-blommer ved trampestien.

Vi regnede med, at knægten var hejst op i masten, fordi han ikke ville spise sin morgenmad. Båden er fra Sejlklubben Sundet i Svanemøllehavnen - vores gamle klub i 90'erne.

Bente og Hagen har fået en god plads foran "Esther" - med strøm til køleskabet og mulighed for skibshunden for at komme i land.

Femø Havn ved ankomsten 25. juli.

Birtes vegetarret, medbragt hjemmefra, og en gang forloren skildpadde til kødæderen.

Ernas Eng på Femø-

Vandring med forhindringer på Femøs østkyst.

Blommehøst ved kysten.

Nedgang til stranden gennem sivene.

"Feddersen", kalder Birte dette billede.

Farvel til Birte og færgen 27. juli.

Femø Havn 28. juli.

Til sidens top

Fejø og Femø

23. - 29. juli

En helikopter buldrer ind over Femø Havn søndag ved middagstid. Den svajer fra side til side i den hårde nordøstenvind, som friske sejlere drager ud i, men som holder os forsigtige og magellige folk inderst i hjørnet i havn endnu en dag.

Helikopteren er ude i et tragisk ærinde. En 70-årige mand er savnet ud for Vigsnæs, hvor han roede i sin kajak i gårsdagens stride blæst. Eftersøgningen synes udsigtsløs i dag. En tom kajak blev fundet i går aftes på østsiden af Askø. Måske er det sidste drej ind over Smålandsfarvandet ved Vigsnæs, man ser, helikopteren foretage.

Så forsvinder den mod et skydække nord på, der ellers i DMI's risiko-varsel var udset til at levere et gedigent skybrud ned over "Esther" og alle de andre her i Femø Havn. Vi er oven vande - uden endnu at vide, om den formodet druknede roer var en, vi kendte.

Fruen er også ivrig roer i både Sakskøbing og Nykøbing. Her tager man ingen chancer. Turene bliver aflyst, hvis vinden er for hård og bølgerne for høje.

Da "Esther" sejlede fra Sakskøbing mod Fejø den 23. juli, var Birte på rotur i Guldborg Sund. Det var en flot sommerdag. Dybvig Havn havde ledige kajpladser, da jeg ankom en times tid før middag. Det varede ikke ved. Så begyndte bådene at pakke op til tre uden på hinanden.

Der er ca. fem kilometer fra Vester Havn og færgen fra Kragenæs til Dydvig Havn. Dem spadserede Fruen ud på eftermiddagen, da bilen var parkeret i Kragenæs. Vi fortjente en middagslur i kahytten.

Så begyndte båden at gynge, og der lød stemmer og voldsomme tramp på dækket. Det skulle dog ikke afbryde eftermiddagens søvn. Da vi omsider stak hovederne ud i solen, lå en temmelig stor sejlbåd fortøjet uden på "Esther" - uden klubflag, men hjemmehørende i Kerteminde. Folkene ombord var vældig flinke. Sejlerkulturen var i behold. Vi skal være her allesammen.

Cafe Dybvig eksisterer heldigvis endnu med en menu af italiensk tilsnit. Brigethus, hvor tegner Claus Gress boede i 70'erne er stadig et af øens kønneste huse. Nede ved stranden var vandet spejlblankt ud mod Vejrø. Birte måtte langt til havs for at få vand nok til svømmetagene.

Forskellige trampestier er markeret på et kort over Fejø. Den nærmeste går fra Dybvg Havn mod Storemosevej og kirken. Vi fulgte den, så længe vi holdt hedebølgen ud.

Efter en dag og en nat på Fejø drog Birte atter mod hjemmet og en rotur på Guldborg Sund. Ensomheden varede ikke længe. Snart ankom bekendte fra Toreby Sejlklub til en lang snak om de verserende rygter om lukning af Frederik IX Bro for gennemsejling af kølbåde (med mast) og større motorbåde, når Femern-forbindelsen en gang ad åre åbner for trafik.

Svale i modvind foran færgen.

Sejlerkollegerne skulle ikke til Femø torsdag morgen den 25. juli, men jeg sejlede kvikt ud - efter at have knækket flagspillet og sat det på plads igen syv cm. kortere - og ankom efter en times tid til havnen, hvor en enkelt pæleplads bagerst mod syd endnu var ledig. Mine tyske naboer sprang op fra deres smukke, klassiske mahognibåd og hjalp med fortøjningerne.

Der er styr på tingene i Femø Havn. Havnefoged Christine udøver en yderst venlig autoritet. Man kan betale med Mobilepay og efter lang tids hovedregning havde jeg lagt havnepengene for fire overnatninger sammen - og betalt. Man skal huske at skrive bådens navn ind under "kommentarer".

Livet i havnene er morsomt at iagttage. Her mødes motorbådsfolket og sejlerfolket, danskere, svenskere, nordmænd, tyskere og hollændere. Med undtagelse af enkelte speedbådssejlere er vi alle fælles om det, man kan kalde "sejlerkulturen". Det er hensyntagen, hjælpsomhed og en gensidig kontakt, der ikke overskrider privatlivets fred.

Med ankomst ved 11-tiden havde jeg ramt det tidsrum, hvor udskiftingen i Femø Havn fandt sted. De, der ville videre, var afsejlet, og de, der skulle til Femø, var stort set endnu ikke ankommet. Men snart begyndte havnen at blive fyldt op, Først pælepladserne for de store både i yderbassinet, så pladserne foran det røde pakhus, hvor det var morsomt på en pæn måde at betragte de mange, der sad fast mellem pælnene på en plads, der viste sig for smal.

Efterhånden lå de større sejlbåde i både tre og fire - op til fem lag uden på hinanden med en lang og besværlig vej til land ind over de øvrige både i rækken, især for de lidt mavesvære damer, der minsanten også ses blandt sejlerfolket.

Sidst på eftermiddagen kune jeg få øje på Birte, der stod på færgen, som langsomt lagde sig til rette i lejet. Nu var vi igen to om den trange plads ombord, og som gentleman overlod jeg den tørre køje til Fruen - det er den køje, det ikke regner ned i. Der var ganske vist ikke udsigt til regn, men alligevel.

Et alvorligt forklaringsproblem opstod næste morgen, da Fruens køje viste sig at være våd - uden regnvejr. Det gik ikke an at antyde, at fugten ikke stammede fra køjen. Det viste sig ved nogle forsøg, at der i skumgummi-madrassen med nappa-belægning må have samlet sig en vandlomme, der kunne afgive vand gennem et par små ridser i betrækket. Det lettede på stemningen ombord. Næste nat byttede vi køjer og lagde en presenning under sengetøjet i den "tørre" køje.

Den bedste badestrand på Femø er efter Fruens mening den, der ligger længst væk fra havnen. Dér måtte vi hen i sandaler og gummisko. Det var ikke nødvendigt at bruge landkort for en gammel kender af øens veje og stier. Alligevel havnede vi næsten nede ved Sletteren mod syd og måtte spadsere ad den stenede strand lige netop på det vanskeligste sted for at nå frem til badestranden ved sommerhusene. Det blev en lang tur, men heldigvis kunne Fruen styrke sig på en hel del mirabelleblommer i de levende hegn langs den høje skrænt ovenfor stranden.

Der er Femø-jazz i næste uge, og store ladninger af udstyr og fadøl ankommer med færgerne. En lang række campingvogne holdt fredag parat til at indtage pladserne på jazzmarkerne. Vi mødte et par bekendte fra Hjelm ved en af vognene. De havde fået anvist en "hemmelig vej" til de bedste pladser, og "ræset" startede klokken 17.00 præcis.

Vejrudsigten for weekenden forudså kraftig blæst, op til kuling fra øst. Derfor måtte færgen atter holde for, da Birte skulle hjem til vor fede hankat, Ditlev, og andre nødvendige gøremål i hus og have forud for gæster fra Jylland og øerne.

Nu blev der rigelig tid til at at glo ud i havnen og til at skrive videre på en lovet redegørelse til sejlklubberne i kommunen om Frederik IX Bro i projekteringen og anlægget af Femern-forbindelsen og de forhold, der måske kan forhindre, at den lukkes for gennemsejling. Der er ikke konkrete forslag om at spærre Guldborg Sund endnu, men embedsmænd fra Banedanmark og Guldborgsund Kommune har - internt - drøftet muligheden.

Der kom nye naboer til "Esther" i løbet af opholdet. En enlig tysk sejler viste sig at have forbindelser til redaktøren af Tysklands sejlermagasin "Yacht". Jeg havde spurgt naboen, om han havde sejlet gennem Guldborg Sund, som rygterne vil lukke for gennemsejling. Han holdt meget af dette smukke farvand og ville kontakte "Yacht", så der også fra tysk side kunne komme protester, hvis det viser sig, at Bandanmark foreslår, at broen svejses fast.

5. september holder alle sejlklubber i Guldborgsund Kommune et forberedende møde i Toreby Sejlklub for at planlægge, hvad vi som sejlere kan gøre, hvis forslaget bliver stillet. Dansk Sejlunion har tilsagt al mulig støtte for at bevare Guldborg Sund som nationalt gennemsejlingsfarvand.

Hjemturen fra Femø gik ikke gennem Guldborg Sund, men vest om Askø og ad Oreby Rende ind i Sakskøbing Fjord til sommerpladsen i Inderhavnen.

For sjov sagde jeg for nyligt til Birte, at jeg sejlede ud på "hvalsafari", da der en sjælden gang er marsvin at iagttage. På denne sejltur var det ikke sjovt. Pårørende til den formodet druknede 70-årige kajakroer har på Facebook bedt sejlere og andre om at holde udkig efter den omkomne mand. Det gjorde jeg også i farvandet sydvest for Vigsnæs, hvorfra roeren sejlede ud med vinden i nordøst.

Sømærkerne mod Oreby Bro er for fleres vedkommende i sørgelig forfatning. Et enkelt mærke består blot af en kort pind. På et tidspunkt syntes endnu en rød kost sunket halvt ned i vandet, men så fløj skarven, der sad på det, og mærket rejste sig i fuld højde.

Birte var mødt op i varmen i Sakskøbing - 30 gader - og vi bar grejet til bilen. 80 kilometer i timen på landevejen hjem føltes lovlig hurtigt efter de fem knob fra Femø til Sakskøbing.