Sommer 2019

Større billeder

Udsejlingen fra Sakskøbing 16. juni.

Gravænder ved Oreby Bro.

Femø Kro 16. juni.

Udsigt fra kahytten tidlig morgen 17. juni.

Tonny ved den største af stenene ved Femøs nordkyst.

"Esther" og "Sabine" 18. juni i Femø Havn.

Kysten syd for Femø Havn.

Strandskade.

"Bakketroldene" ved Sønderby.

En ny, ukendt sti mellem Nørreby og Sønderby.

Tonny i "Sabine", mens uvejret vælter ind over Femø. 19. juni.

Kort efter var vandet ikke blankt men skumpisket i Femø Havn.

Kornmarker ved Gåsemosevej.

Femø er kendt for sine bænke. Ikke to af dem er ens.

"Sabine" runder Lindholm Rev, 21. juni.

Pas på denne pind. Det var en gang en bagbords sideafmærkning ved Oreby.

Til sidens top

Femø

16. juni

Efter sommerens - indtil nu - voldsomste tordenvejr med over 6000 registrerede lyn over landet - oprandt nogle dage med sommervejr. Tonny fra Sakskøbing var parat. Vi sejlede ud ad fjorden i frisk modvind og solskin på bedstefar-vis med motorerne i "Esther" og "Sabine" summende i vinden.

Da sejltuten øst om Askø endnu ikke er afmærket - halvanden måned forsinket - måtte vi runde Lindholm Rev og styre mod Fejø Kirke - siden Fejø Sletterrev for at nå Femø Sund vest om Askø. Det gik.

Min mor, der fylder 100 år til oktober, ringede fra København og kunne fortælle om en oplevelsesrig køretur med mine bror og søster ud på Amager, hvor hun voksede op i 1920'erne.

Næste opringning kom fra min sejlerven i "Sabine" agterude. Tonny er jo en grundig mand, og han fortalte, at vi risikerede at sejle Femø-færgen ned, idet den ville afgå fra øen 12.45. Lige nu havde den passeret os i passende afstand ind mod Femø. Således drev vi lidt rundt uden for indsejlingen, indtil færgen for udadgående havde bragt sig i sikkerhed uden for vor rute ind i den halvtomme Femø Havn.

17. juni

Der er 14 kilometer rundt om Femø, når man går langs stranden. Havnefoged Christine havde fortalt, at den vanskeligste del af turen, med store sten, ligger nord for havnen. Der startede vi spadsereturen i sol og meget svag vind ved 9,30-tiden.

Gummiskoene stod godt fast på stenene, og ind imellem var stranden sandet og fast at gå på. Andre steder måtte vi ind i græsset eller finde en sti. Det var et nyt og spændende terræn at opleve. Moser og strandenge, lange kig ind over de vældige bygmarker i skred.

Havet har flere steder ædt sig ind i moræneleret og blotlagt store sten, hvoraf nogle ligger langt ude i det flade vand. Andre sad endnu fast i lerskrænterne og ventede på havets og bølgernes komme.

Kvindelejren lå tom med et enkelt træskur, men vi bildte os alligevel ind at kunne fornemme en svag aura af kvinder fra forrige sommer. Siden fulgte vi kysten frem til Femøs sommerhusområde, hvor de medbragte lækkerier, chokolade og småkager, blev sat til livs som brændstof til vandringen tværs over øen gennem Nørreby til en efterhånden ophedet havn, hvor de spredte gæstende både spejlede sig i lyset over havnens blikstille vand.

18. juni

Rundturen langs Femøs kyst fortsatte i dag med en strækning fra havnen og syd på til Femø Sletterrev, hvorfra vi ville vade mod nord indtil det punkt, hvor vi forlod kysten i går. Turens nemmeste etape - troede vi.

Man kan godt bane sig vej gennem det høje græs syd for havnen og ud op den stenede kyst under lerbrinker og levende hegn, og man kan sagtens forcere sten og tang og lidt sand ned mod Nystængevejs afslutning ved kysten - her ved "Jørgen Strøms Sten".

Navnet gav vi stenen for nogle år siden, da jeg sad og hvilede mig på den, og en fremmed stemme pludseligt råbte: "Du sidder på min sten". Stemmen tilhørte den da nogle og firsårige Jørgen Strøm, som efter eget udsagn havde været "på tålt ophold på Femø" i halvtreds år. Jeg tilbød at leje stenen af ham en times tid, men Jørgen Strøm var generøs: "Du kan låne den".

Her fra "Jørgen Strøms Sten" var stranden lettere at spadsere på helt ned til et hegn og en låge ind til fuglereservatet på sydspidsen, hvor en flok sorte skarve holdt til.

Nu gik vi nord på ad øststranden, som blev sværere og sværere at passere. Stikkende tjørn, væltede træer, store sten og vandet tæt på. Omsider kravlede vi op ad brinken og balancerede på kantan af byg, græs og majs frem til sommerhusområdets sandstrand og den lange vej mod Sønderby, kirken og havnen med "Esther" og "Sabine", køjerne og en pibe tobak.

Måltiderne indtil nu er ikke noget at skrive hjem om, men alligevel: Forloren skildpadde på dåse. Napoli-gryde med spaghetti på dåse, boller i karry - på dåse, Havnehøkerens rugbrød, ost, kiks, gamle æbler, chokolade og småkager. Der venter en kulinarisk opmuntring på torsdag - den sidste aften på Femø - stegt flæsk og persillesovs på Femø Kro.

Vejrudsigtens rolige vindforhold og sol holdt ikke hen under aften. Sorte skyer trak op i vest. Den svage østlige vind blev på et øjeblik afløst af vestlig kuling. Det peb og blafrede overalt blandt havnens fortrinsvis tyske gæstesejlere. Mange fik travlt med bomtelte og rigning. Enkelte kraftige lyn lod bulderet vente på sig. Det var ikke op over.

Og pludseligt lagde vinden sig atter over havnen efter et regnvejr, der var så kort, at jeg ikke nåede at evakuere bagbords køje, hvor det regner ind, og flytte til den lidt mere tørre om styrbord. Det var en kamp mellem to vejrtyper.

Vejrudsigten frem til weekenden er ellers ret hæderlig med sommervejr af den sædvanlige slags. Sol og skyer og ikke ret meget vind.

19. juni

Det skulle blive varmt i dag. Meget varmt - og så en udledning af regn og torden. Men først varmen og solen. Den lyste mildt over vandspand og klude, da "Esther" fik en tiltrængt ekstra vask som supplement til nattens regn. Og efterhånden tørrede varmen de fugtige tæpper og hynder.

Havnehøkeren lå inde med en dåse tarteletfyld, der kom i kurven sammen med lidt godt til vor korte spadseretur ad nye stier mellem Nørreby og Sønderby, indtil tilfældet ville, at vi ankom til Femø Kro's nye terrasse, som afløser den gamle mod den nedlagte flyveplads. Den nye landingsbane er desværre ikke funderet godt nok til, at de små fly kan lande og lette.

Eftermiddagsluren nede i træ-kahytten trak ud efter vandringen fra kroen. Nu varslede DMI risiko for kraftig regn og torden. På DMI's hjemmeside kan man følge vejrets gang via radar. Et par tordenbyger var i anmarch syd fra. De stod mørke mod Vejrø og Fejø. Bulderet begyndte, mens tarteletfyldet blev lunet over gassen og fortæret med en gaffel.

Efterhåden dukkede et vældigt uvejr op på DMI's hjemmeside, og snart sås den mørke forrevne skybræmme mod syd over Lolland og Fejø. Siden væltede en mur af sorte skuer sig ind over Femø Havn. Lynene sprang moderat og rumlede en stund derefter. En gammel presenning blev sat op som bomtelt mod den værste regn. Det begyndte at blive ubehageligt.

Det nytter ikke noget at skjule, at den gamle redaktør søgte ly i det istandsatte træhus, "Æggeskallen", ved det lange pakhus, hvorfra jeg fulgte uvejret gennem vinduerne og på dmi.dk. Et volsomt blæsevejr piskede havnen op, og snart sprang en kæmpemæssig gnist med et samtidigt skrald. Lynet var slået ned uden dog at anrette skader. Efter et par timer rødmede sommerhimlen en smule. Mørket faldt på. Vores både lå nyvaskede på blankt vand. I den mindst fugtige af køjerne faldt nattens hvile på.

20. juni

Natten blev tør - ingen regn - skønt vejrkortet kunne tyde på endnu et tordenvejr efter midnat. Dagens spadseretur gik til jazzmarkerne nord for havnen, hvor Femø-Jazz holdes for 50. gang denne sommer.

I 1969 var Ulf Linder journalistelev på Lollands Tidende i Nakskov. Det var jeg også. Han inviterede mig til Femø, hvor hans forældre, Bernhard Linder og Grethe Gunnar Nielsen havde købt Femø Kro. Vi stod alle fire uden for kroen ved græsmarken, som senere blev flyveplads. Her kan man lave en festival, bemærkede Ulf Linder.

Samme år gjorde han alvor af ideen med lokale Jazzorkestre, og koncerten udviklede sig til den årlige begivenhed, Femø Jazz, der sammen med kvindelejren har gjort Femø landskendt. Ulf Linder er blevet på øen. Han købte en gård og bor her stadig. Jeg har aldrig truffet ham siden på trods af talrige besøg på Femø gennem alle 50 år.

Femø Kro lever også i bedste velgående i dag. Husmandskosten denne torsdag var stegt flæsk med persillesovs. Den spiste vi udendørs i løjende vind efter en blæsende dag på veje og stier og nede i havnen.

21. jumi.

Nu gik den (og vi) ikke længere. Det var sidste dag i Femø Havn. Vinden var let til jævn fra nordvest, men kunne blive temmelig frisk ud på eftermiddagen. Efter morgenkaffen blev bådene gjort klar. Husk kablet til land, så du ikke sejler afsted med e-stander og det hele, og kig godt efter vinden for at beregne, hvordan du kommer ud fra pladsen uden ridser i din båd eller i andre både.

Det gik nemt nok. Tonny vil helst sejle for motor, og det passer mig fint. Vi satte kursen mod Fejø Sletterrev og var nået næsten frem, da Tonny ringede. Han havde fra Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub netop fået at vide, at afmærkningerne øst om Askø var sat ud - i mandags. Bedre sent end aldrig. Mærkerne var en måned og godt 14 dage for sent ude, og beskeden havde kun lumret nogle få dage, før den blev givet videre.

Men nu var vi jo på vej vest om Askø, og det fortsatte vi med i bølger tværs ind, så bådene rullede noget over Femø Sund eller "Hormuz-strædet", som Tonny benævnede farvandet mellem Fejø og Femø.

Nærmere Lindholm Rev var vandet roligt, og sømandskabet kom ikke på yderligere prøver de sidste sømil ind gennem Sakskøbing Fjord, hvor vi kunne vinke farvel ud for Maltrup Vænge efter fem fine dage til vands til lands og til bords.