Forår 2019

Større billeder

Den kendte udsigt mod nordvest fra havnen i Nykøbing.

Her ligger hun på den rigtige plads i Toreby Sejlklub.

"Esthers" kusine, LA-krydseren "Freja" på vej i vandet.

Farvel til forcythia'en for denne gang.

Endnu har "Esther" kurs mod den blomstrende forsythia på vinterpladsen.

Birtes båd er parat til et løft 12. april.

Fortøjningerne ordnes 12. april

Et rigtigt draperi skjuler "Esther" den 6. april. Et par timer efter var båden "klædt af" og malet rød i bunden.

18 marts fotograferede jeg denne havørn ud af bilvinduet, mens vi holdt stille i Hjelm på vej til Birtes båd i Sakskøbing.

Birtes båd er gjort klar til søsætning 12. april.

Til sidens top

I vandet igen

8. maj

Ligesom næsten alle de andre år gik sæsonens første korte sejltur de ca. fem sømil op gennem Guldborg Sund til Hjelm Bådelaug. Vinden var jævn sydøstlig, og strømmen gik samme vej. Det gav godt fem knob med ganske lidt gas på motoren.

Det er altid dejligt, når tingene virker. Motor, rorpindspilot, GPS, ekkolod og VHF-radio. Ja, båden lystrede også roret, selvom jeg måtte bakke ud af bassinet.

En lun og tør april satte gang i et meget tidligt løvspring. Langs sundet står skovene tæt grønne - i kontrast til den skarpe modvind tilbage mod Nykøbing. Vanter og strikkehue kom i brug.

5. maj

Blæsten havde lagt sig lidt i går ved aftenstide, og det trak i det gamle skrog for at få sat masten sat på "Esther". Det tog sin tid, da båden drev for skiftende vind under mastekranen. Fotrøjningerne skulle justeres hele tiden, så masten stod lodret, mens undervanterne blev sat. Efter et par timer og mange justeringer med hjælpereb, var vanter og stag på plads.

I dag lykkedes det så at få sat bom og storsejl op. Et af faldene til forsejlene sad - helt uforudsigeligt - på den gale side af salingshornet, og min lange bådshage lå hjemme i garagen. En dunk med sprinklervæske blev hejst op i faldet over salingshornet, så vestenvinden kunne blæse fald og dunk over på den rigtige side. Det skete, som forudset. Men der var for lidt sprinklervæske i dunken til, at den kunne tynge faldet ned igen. Nu hang den deroppe.

"Tror du, det bliver frostvejr?", spurgte en morsom sejlerkollega. Bådshage og kost blev bundet sammen, lige nøjagtigt langt nok til, at dunken med sprinkleræske kunne hales ned, og faldet sættes på plads.

Nu er "Esther" sådan set klar til de lange sejlture. Men skal Fruen eller andre gaster med ombord, kræves der yderligere knofedt for at få gjort mere rent med sæbe, skrubbe og klud. Lidt spartel her og der med efterfølgende maling ville også pynte, måske endog holde lidt regn væk fra kahytten.

29. april

Heldigvis var "Kit", der skal ligge på "Esthers" bagbords side ved broen i Toreby Sejlklub ikke kommet i vandet, da jeg kontrollerede, at alt var vel ombord. Pladsen til styrbord var tom, men det skulle den ikke være. På telefonen kiggede jeg på listen over bådpladser. "Esther" lå på "Kits" plads, viste det sig. En kedelig fejl, som blev rettet efter en del genvordigheder med rebene.

Og nu, da "Esther" alligevel blev forhalet til den rigtige pæleplads, kunne man jo lige så godt sætte et par solide reb fast som sideliner mellem bro og agterpæle.

28. april

Nu ligger begge sejlbåde i vandet - uden master, men det kommer. Søsætningen i Toreby Sejlklub fandt sted i sommerligt vejr søndag den 28. april. Ikke en gang et tiltagende skydække fik bugt med de tocifrede temperaturer.

Min gode ven, Peter, har forstand på træ og træbehandling. Han bygger blandt andet kirkeskibe. Hans nervesystem holdt til synet af den håndværksmæssige standard på "Esther", da vi sejlede fra søsætningskajen og over til den nye plads i det hellige vand, hvor biskoppens motorbåd havde fast plads, indtil Steen Skovsgaard flyttede til Aarhus med familie og båd.

12. april

Mødetiden i Sakskøbing var klokken otte for de bådejere, som skulle have båd i vandet. Vi ankom et kvarter før med påhængsmotoren på traileren. Den blev sat på, og kort efter hang den lille polske båd i gjorderne. Det var hurtigt. Flere bådejere var ringet op i går, da kranen var ankommet i god tid og kunne sætte både i vandet allerede.

Halvni lå Birtes båd fortøjet ved roklubben. Vi læssede vinterstativet og de solide bukke på traileren og kørte hjem.

Mon ikke, vi får sejlet lidt mere med den lille båd i år, end vi nåede sidste år? Det kan næsten ikke undgås, da vi slet ikke fik sejlet med "Lille Esther" i 2018 bortset fra de korte ture til og fra pælepladsen, da båden kom i vandet og blev taget op.

"Lille Esther" er jo en slags alderdomsforsikring. Hvis vi ikke kan magte den gamle Bandholm 26 mere, har vi tænkt at sejle i Birtes båd, som til den tid flyttes til Guldborg Sund og Toreby Sejlklub. Forhåbentlig ligger det langt ude i fremtiden. Inden da når vi sikkert mange småture i den lille sejlbåd, der er både sjov og livlig at sejle med.

6. april

"Er du ikke glad for, at vi fik malet bådene?" spurgte fruen i dag, da også vor gamle Bandholm 26 var færdigmalet. "Næh", vrissede jeg. "Så kan man jo ikke glæde sig til at bundmale mere". Alderen sætter efterhånden sine spor, og ydermere skal man så leve op til idealet af en gammel vrissenpind. Det kan knibe gevaldigt i disse dage og år.

Herover er maleriet i gang den 6. april i op til 16 graders varme og sol. Udsigten for den kommende uge melder om lavere temperaturer, og selvom bådene først skal i vandet 12. og 27. april, er dagene indtil da godt besat med fødselsdage og påskefrokost og nostalgiske udflugter ved Jægerspris, som for en menneskealder siden havde den glæde, at jeg var soldat i byens baraklejr.

Det årlige besøg ved Hornborgasjön i Västra Götaland fandt sted i forårsvejr, hvor op til 27.000 traner flokkedes ved hovedvej 184 mellem Falköping og Skara. "Trandansen" var også velbesøgt af svenske og danske nysgerrige.

På ledige dage venter oprydning i "Esthers" kahyt, start af motoren med kølevand fra vinterpladsens vandslange samt noget hvid maling på kahytten her og der. Båden er ellers sluppet helskindet gennem vinteren under et par presenninger og med åben kahyt og gennemtræk. Ingen fugtighed i år. Ganske lidt regnvand nede i sumpen. Til gengæld havde de seneste dages blæst omsider flået rebene fra presenningen, så den var blæst halvt af, som det ses på billedet øverst på siden.