Større billeder
|
Mørketid 14. januar Dagene er blevet omkring en halv time længere end årets korteste dag, 21. december. Den dag kørte Fruen og jeg til Cadiz fra Atlanterhavskysten et halvt hundrede kilometer nordligere, i lejet bil. Det var en lys dag under "sydens sol". Nu blæser vinterens tredje stormende kuling ind over vort mørke land, og højvandet truer atter udsatte kyster.
2. januar steg vandet i Guldborg Sund og Sakskøbing Fjord til omkring 1,6 meter over dagligt vande. Det nåede ikke op til vinterstativet i Toreby Sejlklub, hvor "Esther" står pakket ind i et par presenninger, som giver god plads til vindene, så kahytten holder sig tør og frisk. En dag stillede jeg den medbragte stige op ad agterstavnen og kravlede - behændig som slangemennesket Houdini - ind under søgelænderet agter for at redde Fruens gardiner fra vinterens fugt. Det var i sidste øjeblik, skønt kahytten forekom tør og ventileret. Heller ikke vinterpladsen i Sakskøbing blev oversvømmet af det frembrusende vand 2. januar. Birtes lille sejlbåd stod stadig solidt på bukkene. mens vandet steg til op over kajkanten og løb ind i gaderne ved havnen. Vinterstormene har ikke anrettet de store skader, når man ser bort fra den tragiske ulykke på Storebæltsbroen, da blæsten rev en container løs på et godstog og dræbte otte rejsende i et modkørende lyntog en mørk morgen ved daggry. Ude i vor indkørsel i Hjelm blæste nordvinden en af rødtjørnene næsten omkuld. Træet var i forvejen hærget af vor brændeleverandør, der ramte ved siden af, da han ville bakke ind med syv rummeter på ladet. Billigt sluppet. Træet blev savet ned, og på Fruens gode råd trak jeg resterne op med rode ved hjælp af et kasseret fortøjningsreb bundet fast til bilens jydekrog. Sne og is har vi ikke set noget til indtil nu. Havnen i Toreby Sejlklub er tømt for både bortset fra et par fiskerjoller. Men jeg skeler med lidt misundelse til de sejlbåde, der stadig ligger sejlklare i Sakskøbing Havn - i hvert fald så længe, havnen er isfri. |
---|---|
Større billeder
|