Skipperen har styret forbi Guldborgbroen.

Kirkeklokken i Vester Ulslev.

Hans i godt humør mod broen.

Havblik syd for Frederik IX's Bro.

Broklappermærket er hjemme.

Sømærkerne er på plads og i orden.

Søkort over sejlrenden. Søfartsstyrelsen rettede alle afmærkninger i løbet af sommeren 2020.

Ved Flatø.

Sukkerfabrikken er i gang.

Broklapperture

Blandt de mange forslag i Lolland-Falsters Folketidende til fri passage for fritidssejlerne over og under Frederik IX’s Bro husker de fleste sikkert ingeniør Hans Folkvard, Øllebølle, som vedholdende frem-hævede et vældigt sluseværk, som kunne transportere sejlbådene op over jernbane og vej. Så kunne tog og biler passere uhindret, selvom en eller anden matros fandt ud af, at han ville om på den anden side af broen.

Hans Folkvard blev ikke nogen populær debattør i Facebook-gruppen Frederik IX’s Bro. Mange oplevede ikke sarkasmen og ironien i beskrivelsen af sejlerne som forgyldte og forkælede.

Nu gik sluse-projektet i sig selv – i første omgang – da flertallet blandt forligspartierne bag Femern-forbindelsens anlægslov 17 juni aftalte, at Frederik IX’s Bro skal kunne åbne fire gange dagligt i sejlersæsonen, når jernbaneforbindelsen er færdig en gnag i 2028.

Tiden blev moden til forsoning.

Toreby Sejlklubs gæstemedlem, Gert Wiik, havde indført hædersmærket ”Broklapper” allerede i sommer, og havde, som omtalt i ”Dæmningen”, juli 2020, egenhændigt gennemført en dramatisk ”broklappertur” fra Nykøbing over Hesnæs med nødhavn i Gedser på grund af hårdt vejr.

Mon en broklappertur var noget for Hans Folkvard, Øllebølle?

I selskab med den gamle redaktør – med fruer – havde han allerede i marts udstået sejladsen til og fra Færøerne. Vi havde også tidligere år sejlet et par ture i den gamle Bandholm 26 mellem Nykøbing og Sakskøbing og et smut til Gedser.

Flot mærke i kasketten
”Du får et flot mærke i blåt og hvidt med Guldborgsund Kommunes middel-alderkogge og et par broklapper, som du kan sætte i din kasket”, lokkede jeg. ”Måske kan vi få dispensation fra sejlsadsen øst om Falster. Det er ikke noget for folk i vores alder – 83 og 75 år. Vi skal bare tage et par billeder som bevis for, at vi har fået klapperne op”.

”Så skal det være med mundbind og solbriller, så jeg ikke bliver genkendt”, sagde Hans. Sådan blev det.

Vi afsejlede en tåget septembermorgen fra inderhavnen i Sakskøbing for at nå frem til Toreby Sejlklub og måske nå en lille afstikker frem og tilbage under Frederik IX’s Bro.

Tågen lettede snart. Hejrerne stod tæt i Sakskøbing Fjord. Ude i Oreby Rende anede vi konturerne af Askø og Lindholms karakteristiske trægruppe. Under styrbord saling hang broflaget slapt ned i det vindstille vejr. Sømærkerne yderst i Sakskøbing Fjord var ikke på plads, men er siden anbragt af Guldborgsund Kommune. Til gengæld stod kostene klart synlige øst om Askø, men så sejlede vi ind i en tågebanke og måtte forlade os på kortplotteren for at finde vej mellem de to afmærkede passager.

Det gik. En sæl dukkede op tæt ved båden og fulgte os med øjnene. Siden skød et marsvins sorte ryg op et par gange.

Første broklap kom op
Vi nåede i stigende sigtbarhed frem til positionen for østbøjen ved Stemmetofte, men bøjen var der ikke. Nu kunne lidt landkending anes, og uden vanskeligheder anduvede vi Guldborg og ”Havrehesten” og udsigten til sejladsens to første broklapper.

”Mon der er nogen hjemme?” spurgte jeg, da intet klokkeslæt var at ane på Guldborgbroens display. Det var der.

Et rødt lys blev tændt og lidt efter to blinkende. Så lød klokkerne. Bommene gik ned for den sparsomme landevejstrafik. Så løftede den østre broklap sig langsomt i vejret. Første fotografi af Hans kom i kassen. De røde blink skiftede til faste lys. Fuld gas. Vi var igennem.

Nede ved Toreby Sejlklub blev vi enige om at gemme sejlturen under Frederik IX’s Bro til en anden dag med godt vejr. Det var rart at låne toilettet lige nu.

From bøn fra tårnet
I de følgende dage oppe på land begyndte nervøsiteten at melde sig. Bliver vejret overhovedet godt, før ”Esther” skal på land? Og hvad med den lange tur øst om Falster. Mon vi kunne opnå en dispensation fra Broklappermesteren, Gert Wiik. Jeg skrev en ansøgning og ventede spændt.

Hans Folkvard har tidligere været formand for menighedsrådet i Vester Ulslev, og efter en frokost i det fri i Øllebølle søgte vi forståelse for dispensationsansøgningen hos de højere magter ved at entre den smalle vindeltrappe i Vester Ulslev Kirke og ad stiger nå helt op i tårnets indre, hvor Hans gav klokken et enkelt klemt for ligesom at gøre opmærksom på vores tilstedeværelse og fromme ønsker. Det hjalp. Samme dag ankom Gert Wiiks dispensation.

På den sidste lørdag i september satte vi så hinanden stævne i Toreby Sejlklub for at opleve broklapperne på Frederik IX’s Bro. Jeg havde fejllæst åbningstiderne, og pludselig havde vi travlt, hvis vi skulle nå åbningen klokken 10. Ind med fenderne og fortøjningerne. Bakke ud i vindstille. Af med ankerfortøjningerne, Rundt i bassinet og gas på mod broen to minutter i ti. Vi nåede det.

”Nu må du tælle alle de frustrerede bilister”, som kommer for sent til bageren efter morgenkrydderne”, sagde jeg. ”Der er mindst et halvt hundrede på hver side”. Brovagten stak hovedet ud af vinduet, og vi vinkede. Tak. Tak.

Husk at holde udkig
Strømmen var med os ned mod Flatø og forbi det ømme punkt med den store sten i kanten af sejlrenden. Vi holdt os midt mellem bøjerne med ca. fem knob. Også rundingen ved Hasselø passerede vi midt i sejlrenden uden påsejling eller grundstødning.

Nede ved Marrebæk Skov sås det tydeligt på kortplotteren, at mærkerne var flyttet, eftersom vi sejlede inde på lavt vand ifølge søkortet. Hernede ville vi vende skuden, og da gik det op for mig, at et godt råd om at holde udkig og sejle efter afmærkningerne var gjort til skamme. Jeg havde overset en østbøje og en bagbords sideafmærkning. På et par meter vand luskede vi ind mellem mærkerne og satte kursen mod Nordmands Sand.

Undervejs drøftede vi sluseværkets muligheder og var enige om, at det i hvert fald – på papiret – sikrede fri gennemsejling uden at påvirke hverken biler eller jernbanetog. Så var tiden inde til at anbringe broklappermærkerne på strikkehue og kasket. Det var store øjeblikke, der afsatte en smule dug på brilleglassene.