Fra festdagen 18 .juni på Frederik IX's Bro.

Sidste dag på land i denne sommer.

Slæbestedet er optaget 16. juli.

Fremme ved kajen hejses "Esther" forsigtigt i vandet.

I vandet 16. juni - en stor lettelse.

Omsider i vandet

20. juli

En lang sej kamp mod fugt og afskallet maling, snavs og gamle, glemte sager i "Esthers" kahyt og dæk er endt uafgjort. Det lykkedes kun delvist at få rettet op på forfaldet gennem de tre måneder, den gamle dame har tilbragt på vinterpladsen.

Spartling af revner og utætheder med flere midler har gjort kahytten nogenlunde tæt mod regnvejr, og på afstand ser det pænt ud, men håndværket ligger ikke til den gamle redaktør.

Af og til kørte jeg træt og måtte finde på forklaringer om kulde, udsigt til regn, vigtigere opgaver i huset og i haven, for ikke at køre ned til sejlklubben og reparere på båden.

Trods to vellykkede forsøg på at starte motoren, var den død her midt på sommeren. Opladning af batterierne hjalp ikke. Rensning af kabel-forbindelser heller ikke. Studier af el-diagrammer var nyttesløse. Ingen strøm, hverken til motor eller andet udstyr.

Så krøb jeg til korset - i dette tilfælde Th. Hansen, som solgte mig to nye marinebatterier. Det fik motoren i gang, og en del fumlen med el-panelet resulterede såmænd også i, at der kom lys i kahytten og gang i kortplotteren. Endnu mangler rorpindspilot og ekkolod at blive tilsluttet panelet. Det kommer.

Indrømmet. Arbejdet skrider lettere fremad med pisk end gulerod. Pisken bestod i en aftale med vogmand Jesper Green, at han ville sætte "Esther" i vandet 16. juli. Nu blev alt arbejde under vandlinien gjort færdigt, herunder transduceren til Fruens fødselsdagsgave fra i vinter - et nyt ekkolod.

Søsætningen 16. juli gik fint, og "Esther" blev sejlet over til pælepladsen. 18. juli blev masten gjort parat med alle vanter og stag og med Fruens hjælp hejst på plads. Siden er storsejl og skøder monteret, og hun - altså "Esther" - er forsåvidt sejlklar til kortere ture. Endnu mangler køjernes madrasser og tæpper at komme i orden, ligesom en mængde overfødigt grej ombord skal læsses på bilen og køres hjem.

Andre opgaver

Der har da også været vigtige ting at få gjort. Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, som jeg er talsmand for, har vundet en vitgig kamp mod Banedanmark og Sund & Bælt, da forligspartierne bag anlægsloven for Femern-forbindelsen 17. juni besluttede, at Frederik IX's Bro i Nykøbing Falster også i fremtiden skal kunne åbnes for skibe, der ønsker at passere Guldborg Sund her på midten af det nationale gennemsejlingsfarvand.

18. juni blev derfor en festdag, som de mange, der samledes på broen eller sejlede igennem - frem og tilbage - aldrig vil glemme. Champagnen flød. Flagene blafrede. Horn på broen og skibene - og et gennemkørende tog - tudede festligt, da vi et halvt hundrede inviterede råbte hurra for det, som Dansk Sejlunion betegnede som en politisk sejr for retten til havet.

På sejlklubbernes hjemmeside kan du følge slagets gang.

Også den misligholdte sejlrende syd for Frederik IX's Bro går lysere tider i møde. Allerede i november sidste år, spurgte jeg Geodatastyrelsen, hvad baggrunden var for en søkortrettelse fra 2016, der viste sten midt i en afbrudt sejlrende mellem Strandby og Hasselø, og siden har vi i sejlklubbernes arbejdsgruppe presset på for at få renden afmærket med en mindstedybde på 2,1 meter.

26. juni udsendte Geodatastyrelsen omsider en ny søkortrettelse med flyttede mærker uden om stenen over mindst 2,1 meter vand. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, da flere sejlere siden hen er gået på grund. Efter en ny henvendelse direkte til Søfartsstyrelsen, vil hele den sydlige sejlrende blive inspiceret i denne uge, så den lever op til reglerne fror denne del af Guldborg Sund.