Hans sejlede med til Askø.


Dybvig Havn under en dagstur til øerne.


Udsejling fra Sakskøbing.


Min datter, Sara, går ombord i Sakskøbing.


Frokost med familien i Bandholm.


Vi sejlede Ejvinds nye Bandholm 24 fra Karrebæksminde til Bandholm.


Kortplotteren indstilles i Ejvinds "Maja"..

 

Sommerture

Den korte sæson kastede ikke mange sømil af sig. Et par hundrede i alt, blev det til, da regnebrættet kunne gøres op hen på efteråret.

Sakskøbing Fjord frem og tilbage nogle gange, og et par afstikkere ud i Smålandsfarvandet. En enkelt ø-tur gik til Dybvig Havn - lige ind at vende - og videre til Femø, hvor min gamle sejlerven, Tonny, råbte mig an fra kajen.

Vor datter og svigersøn og tre børnebørn nåede til Lolland, før corona'en brød ud i anden omgang. Vi sejlede alle syv fra Sakskøbing en smuk og stille sommerdag for at nyde en frokost på kajen i Bandholm og for at kigge til min bror, Ejvinds nye byhus i Bandholm.

Det var stille vejr og høj sol. Folkene kunne sidde rundt omkring på båden, næsten hvor de ville. Motoren summede som ssædvanligt, og fuglene viste sig langs kysterne på de steder, de plejer.

Bandholm Hotel serverede en lækker dessert-anretning. Sommeren var ved at være helt normal, men det blev ikke ved.

Ejvinds og Ullas byhus i Bandholm blev inspiceret udefra. Siden besøgte vi dem og kunne ønske rigtigt tillykke. Der er ikke langt til havnen og Smålandsfarvandet, og

Ejvind meldte senere om "abstinenser" i forhold til sejlerlivet. Han købte en velholdt Bandholm 24 i Karrebæksminde. Den sejlede vi til Bandholm senere på sommeren i stille og solfyldt vejr.

Birte påtog sig at køre den gamle skriverkarl til Karrebæksminde, og efter sejladsen og en gang kaffe med blødt brød derhjemme, kørte hun Ejvind tilbage til Karrebæksminde, hvor hans bil var parkeret efter køreturen fra helårshuset i Søborg.

De lange sejlture synes at være et overstået kapitel. Lysten er der, men man er jo blevet mere bekymret for vind og vejr og bølger med årene. Den korte tid i vandet i sommer, corona-krisen og erindringen om de mange års sejladser, som gik godt, har bidraget til, at sejladsen begynder at fylde mindre - uden vemod.

 


Askø.


Dybvig Havn, Fejø.