Billeder fra internettet samt tilsendte

Større billeder


Her er "Jalo" af Århus for sejl, før en større renovering med bl.a. coelan-lak.

Jakop Poulsen, der ejer den smukke båd, skriver (på opfordring) om renoveringen: Vi købte et partytelt hos "Harald halv pris", og forlængede stængerne, hvorefter et større arbejde med afbrænding af lak, tog sin begyndelse.
Jeg var på nettet faldet over en film om behandling med Coelan lak som Hellers Yactværft på Amager er forhandler af.
Det så lovende ud med difusions åben og hammerfast lak som kun kræver et vedligeholdslag hvert 8. år !
Der blev slebet i vores ansigts fodsved og efterfølgende påført det første lag grunder (jernoxid), en efterslibning og et sidste lag grunder.
Herefter var det bare at klø på med de 12 lag (uden mellemslibning!), som fabrikanten foreskriver.
Vi er idag meget glade for resultatet og er igang med 3. sæson uden at skulle gøre noget, jeg vil dog anbefale andre at foretage et sådant projekt i en lukket hal under mere kontrolerede forhold (vi havde problemer med kraftig blæst og støv).


"Jalo" under partyteltet.


Foto fra Marstal 2006.


Sverige.


Sydthy

.


"Emilie" taget syd for Tunø på vej mod Lillebælt. Den flotte båd tilhører Jesper Sabroe og hører hjemme i Sletten Havn.


"Emilie" af Sletten Havn.

BA 26
BA 26 i Karrebæksminde.

BA - ukendt havn
Blå udgave i Hadsund.

BA 26 - D 92
BA 26, D 92 "Christina af Fredrikshavn" fra 1969, Volvo MD1 7hk Diesel.
Gålö, Stockholms södra skärgård.


Mizzi, Skærgården.

Flot holdt BA 26
Smukt vedligeholdt BA 26. Skibet hedder "Momo" og er hjemmehørende i Brejning i Vejle Fjord.


Helena, Lynetten.


"Kit", ukendt havn.


Samantha. Ishøj?


"Ane" i Vordingborg Nordhavn, 2005.


BA 26 fra 1967 i Bisserup.


BA 26, Rudkøbing. Gunnar Holm har skrevet til os: "Jeg er ejer af den lyseblå BA26 i Rudkøbing havn, som i viser billeder af. (I har "Hugget" billederne I labaner). Båden hedder "Strix" og har altid båret dette navn. Sejlnummeret er BA91".


Denne Bandholm 26 hører hjemme i Flensborg


BA D 125, "Alvilda". Hou, Østjylland.


Til salg fra Korsør.


"Nordlyset", fotograferet i Kragenæs.


"Liv" af Marstal på land ved lystbådehavnen 2004.


"Marie" af Svendborg ligger i Lergraven ved Nykøbing F. Trækahyt og dæk er malet.


Anastasia II, København.


Kraka, Svanemøllehavnen - grundigt renoveret, med nye vinduer.


"Jacta", Snekkersten.


"Tina" af Svanemøllehavnen er et af de smukkeste skibe i den store havn.


BA 26, årgang 1968, med nyere vinduer, Vaxholm, Sverige.


Til salg på Bornholm.


Ballen Havn, købt af Giorgio Pintore. Sejles efter planen til Venedig i 2010.


"Jalo" af Århus.

"Annabeth" og "Perlemor", begge BA 26'ere er hjemmehørende i henholdsvis Toreby Sejlklub og Bandholm.

Ombyggede BA 26'ere:


Dette "monstrum" er hjemmehørende i Helsingborg. Overbygningen af mahogny er næppe Knud Olsens design.


I Blekinge var denne Bandholm 26 til salg, også med ændret overbygning. 22. juni 2005 skrev Per Nolborn, at han havde købt båden, og at den nu ligger i Åhus i Skåne og hedder "Bluemoon".


Struer Bådauktioner har denne BA 26 med plastic-overbygning til salg.


Knud Olsen Sloop, "Nette", bygget 1969 på Nolds Skibsbyggeri i Næstved. Ejeren, Peter Kiil, har opgivet at sætte båden i sejlklar stand, skriver han. Båden er helt af træ og benævnes Bandholm 26.


Glasfiberudgave med ændrede vinduer.


Maling eller glasfiber? Denne BA 26 skal være fotograferet i Tyskland.

Knud Olsens tegning

Knud Olsens tegning.

Bandholm 26


Detalje på "Jalo" af Århus.

Basisoplysninger

Kategori: Sejlbåd

Sejlmærke:

l.o.a.: 8,12 m

l.i.v.: 6,60 m

Bredde: 2,40 m

Dybgang: 1,35 m

Konstruktør: Knud Olsen

Designår: 1964

Antal: ca. 130 stk.

CE: Nej

Skrogmateriale: Glasfiber

Deplacement: 3.000 kg

Køltype: Lang

Dybgang: 1,35 m

Kølmateriale: Bly

Kølvægt: 1.200 kg

Køl%: 40 %

Antal køjepladser: 4

Aptering

Pantry: Ja

Toilet: 1

Beskrivelse

Havkrydser, familiebåd.

Rig

Rig: Toprig

Sejl: 25 m2

DH-88: 5,2

LYS: 0,97

Vejledende dimensioner
af løbende rig

  Længde Diameter
Fokke-skøde 8,1 m 10 mm
Genua-skøde 8,1 m 10 mm
Stor-skøde 20,3 m 10 mm
Gaj 17,9 m 10 mm
     

 

Lars Olsen skriver blandt andet, i en mail i 2010 - som jeg har fået en kopi af - at bådene med trælisten på fribordet hører til de første 20, som Knud Olsen gjorde færdig, efter at skroget af glasfiber var lavet på Ærø, hvor alle udgaver af BA 26 - uanset, om bådene blev gjort færdige på værft eller af private - blev konstrueret.

Teakdækket blev lagt på finer på de første modeller, men fineren afløstes af glasfiber, der også lagdes på dækket på de sidste udgaver, fremgår det af Lars Olsens brev. Det gjorde dækket tættere og eliminerede tendens til råd.

Nogle af Bandholm 26'erne blev bygget færdige hos Ole Kokfelt på Orø, (ændrede vinduer uden stålrammer) og i Tyskland hos Baas Lindner/Dieter Reinkoff ved Slesvig, oplyser Lars Olsen. Mange private købte skrog og træ af Knud Olsen og byggede selv båden færdig.

Uddrag af artikel i Bådmagasinet af Henrik Hansen, marts 2010:

Bandholm 26 blev født
Det kom dog til at gå endnu stærkere på værftet, da Knud Olsen tegnede en kompakt og køn familiebåd på otte meter, der blev bygget med glasfiberskrog og døbt Bandholm 26. Den ramte lige i hjertet hos mange sejlere. Især fordi den stadig bar på gamle bådebyggertraditioner med dæk og ruf i teak og mahogni.
Det var således ikke en ”ægte” glasfiberbåd som de jævnaldrende Danboat 32, Bianca 27, Great Dane 28 og Sagitta 30, der var første generation af danske både, bygget helt i glasfiber.
Skrogene til Bandholm 26 og de efterfølgende Bandholmere, blev støbt hos Erria Boats på Ærø, mens bådene blev apteret hos Knud Olsen.
Knud Olsen var således en af pionererne, da glasfiberen gjorde sit indtog i Danmark og forandrede sejlsporten for altid med en overvældende vækst af nye både. En fremgang, der varede til langt op i 80’erne.
”Det var en omvæltning, nærmest en revolution, men det kom af sig selv, og vi kunne jo se at det var fremtiden,” erindrer Knud Olsen.
”Det er dog stadig en fryd for mig, at se velholdte træbåde i havnene”.
Knud Olsen tegnede og byggede snart efter også en Bandholm 20, der nogle år senere blev forlænget til Bandholm 24 og fik som den første Bandholm ruf og dæk af glasfiber. Senere kom der Bandholm’ere på 27, 28 og 35 fod.
Knud Olsen har også tegnet og bygget en knækspantet KO 700, der var en køn og vel-sejlende båd, der kan minde om en kølbåds-version af OK-jollen, men den kom nok for sent, og blev aldrig nogen stor succes.
I 1972 stoppede Knud Olsen med sit værft. Produktionen af Bandholm bådene blev flyttet til det nye Mariboats, og selve værftet i Bandholm blev solgt til Carl Engblom.

Bandholm 26 i dag
Bandholm 26 er, som alle Knud Olsens Bandholmere og hans Jupiter både, blevet en ægte klassiker, der i dag handles til priser fra 40-150.000 kr. alt efter stand. En båd med dæk og ruf i træ vil altid variere vildt i pris, ligesom motorens alder også spiller ind. Der er næppe nogen tilbage med den originale motor.
Hvis træværket er meget medtaget af tidens tand og dårlig vedligeholdelse, er det nødvendigt at totalrenovere træværket. Glasfiberskroget er bygget godt og robust.
De fleste er heldigvis pænt og ordentligt holdt, så de stadig fremtræder fine og velholdte, trods alderen på over 40 år, og nogle er endda så flot renoverede, at de ligner nye både. Det er selvfølgelig disse, der er de dyreste – især hvis motoren er af nyere dato.
Bandholm 26 er en forholdsvis langkølet båd, som stadig er en tryg, kursstabil og velsejlende familiebåd, der også er velegnet til langfart.
”Engang Bandholm, altid Bandholm,” sådan står der på en families hjemmeside, hvor de fortæller, at de nu har en Bandholm 28 med moderne ruf og dæk i glasfiber, efter at have haft Bandholm 24 og Bandholm 26.


"Jalo" efter renovering med 12 lag coelan-lak.


"Hygge" har hjemhavn i Fleckeby ved Slien. Ejeren, Peter Aldick, har sendt dette billede. 26. oktober 2015 meddeler Peter Aldick, at han har solgt båden til en ny ejer på Föhr.

 

Til sidens top