Fruen ved roret i Guldborg Sund ud for Nykøbing F.

Guldborg Havn i vindstille.

Guldborg Havn i vindstille.

Dybvig Havn på Fejø.

Birte ved "Esther" i Dybvig Havn.

Fra Skalø (øverst) og engene ved Ninsta (herunder).

Solen går ned i begyndende kuling over Dybvig Havn.

Aften i kahytten.

24. - 28. august 2003

Oversigtskort - klik

24. august:
I jævn nordvestenvind, som tiltog undervejs, sejlede Birte og jeg for påhængsmotor mod Hjelm og Guldborg - ikke hurtigt - omkring 3 knob imod vind, bølger og måske en smule strøm.
Guldborg Sund mellem broerne er som en flod, med skovklædte bredder og huse og gårde og levende hegn inde på det lave land. Vandet er altid sejlbart, selvom vinden kan piske skummet op, og bølgerne kan synes af noget, nede ved vandoverfladen, når blæsten stryger på langs gernnem sundet.
Strømmen skrifter frem og tilbage og kan blive kraftig på de smalle steder ved boerne i Guldborg og Nykøbing F. Så sejler vi lidt sidelæns for at komme tværs over og ind i en havn og retter hurtigt op ude af strømmen.
Man kan sejle i næsten blankt vand lidt uden for den afmærkede sejlrende, mens det syder og skummer i selve renden, hvor strømmen går.
Eftermiddagen gik, og vi besluttede at blive i Guldborg, hvor vi lagde ind i sydhavnen ved pælene. Vi gik en tur i skoven ved Hildesvig og svenske-skansen. Der blæste stadig en frisk vind, som aftog i løbet af aftenen, som blev stille og lun.

25. august:
Vinden var svag, da vi lagde ud af havnen på bedste vis, og lå og ventede på, at broen gik op. Lige på den anden side var der en del drivende tang, som fik båden til at gå i stå trods halv kraft på motoren og meget skruevand. Var det uventet strøm. Eller tang? Vinden tog til, og bølgerne blev højere, op til en meter. Da skruen en enkelt gang gik ud af vandet over en bølgekam, kom farten tilbage. Måske var det tang.
Vi kunne se det komme. Blæsevejret. Forude stod skummet tæt, og syd for Ledas Grund nåede vi, og huskede at holde nord om både Argus Grund og Vigsø Skal. Fra Ledas Grund syd for, styrede vi mod Grønvold-Stemmetofte åbningen, der er omkring en halv sømil bred. Sejlene duede alligevel ikke i NV vinden, hvis vi ikke ville krydse. Smålandsfarvandet syd for Femø-linien er ikke åbent hav. Der er lavt vand over store områder. Stemmetofte nordøst for Askø levner sine steder kun 30 cm. vand at sejle i. Øst for Askø rådes kun stedkendte at sejle mellem afmærkningerne syd for Kulmanden.
Nu blev vind og bølger kraftige over Femøsund og bølgerne aftog forventligt ind under Fejø. Men ikke vinden, og vi besluttede at sejle til Dybvig i stedet for at nå Askø Havn V og SV om øen.
Dybvig havn er lille og hyggelig med restaurant og leje af cykler til 35 kroner om dagen. Du vælger en cykel, som passer dig og betaler i kassen, når du er tilbage - før 19, helst.

26. august:
Vejrudsigten fra i går holder i dag - fra DMI. Vinden, som lagde sig i går eftermiddags, var friskere til morgen. Vi kunne sejle til Askø, hvis vi ville. Men et blik på søkortet og i Havnelodsen viste, at havnen ligger udsat for N og V vinde, så det ville blive et barsk sted at ride den varslede kuling af på. Derfor besluttede vi at blive på Fejø.
Vi cyklede de kendte veje til Skalø, over dæmningen mellem Noret og Ninsta til Axel Bangs Havn og de lave lerskrænter. På kirkegården fandt vi grave med mennesker, vi havde kendt en gang.
I havnen fortøjede vi skibet til den kuling, vi ventede fra aften. Det var vindstille og lidt mærkeligt at sikre med reb og snore. Solen går tidligere ned nu, allerede mellem otte og ni. Flaget kom ind, mens solen stak skyerne i brand. Så kom stormen pibende.
I tusmørket kom en vældig hollandsk Evert anduvende. Den stod ind mod bøjen fra øst med skum for boven. Vinden greb den i indsejlingen, så skipperen måtte sejle næsten sidelæns for at komme imellem mærkerne. Havnebassinet var for lille. Så valgte skipperen det ydre bassin, vi lå i. Han kom tæt på. Bovsprydet rejste sig truende over vores cockpit. Kommandoer føg på hollandsk og blev prompte efterkommet. To forsøg på at lægge til kaj med en del af skibet mislykkedes.
Da mørket næsten var faldet på, sejlede hollænderen og de mange, unge og velbefarne gaster ud i Smålands-farvandet igen med slukkede lanterner og en søgende projektør, der fangede indsejlingsbøjerne en for en, og den store flok af nysgerrige vendte tilbage til både og biler.
Snedige fenderanordninger skal sikre ved højvande. Flere sejsinger forhindrer faldenes slag mod masten. Her er stadig lunt i kahytten, hvor vi sidder med bøger, computer, kaffe, kage og æbler, mens vinden tuder uden for, og bølgerne får båden til at duve let. Der er gas nok i flasken under kistebænken til kaffevand og de friske ål, vi købte inde på øen.

27. august:
I dag suser vinden i vanter og stag, og cyklerne er tunge at trække ude på Fejøs småveje mod stranden. Hollænderen, som overnattede for anker ud for indsejlingen, stod nord på lidt over middag. I kikkerten kunne vi følge sejladsen mod Vejrø og helt ind i havnen derude.
Et tysk sejlerpar fortæller, at de er nødt til at være på Femern senest i morgen aften. Når vinden har lagt sig og er gået om i SV, regner de med at sejle 60 sømil vest om Lolland og over Femern Bælt i løbet af dagen i morgen. Vi har lidt ondt af dem. Faste aftaler er gode nok, men de er risikable, fordi de frister til slæk på sikkerheden.

28. august:
Allerede klokken seks hørte vi motorens langsomme slag fra den tyske båd, som begyndte langfarten vestover mod en svag vind. Vi vil også sejle hjem i dag, og det går let, men langsomt ud af løbet. Nu er Grønvold og Ledas Grund plottet ind på GPS'en, og genuaen står alene, for vi har ikke travlt. En solrig og rolig sejlads bringer os til Guldborg-broen hen over middag. Inde i sundet møder vi fiskere, vi kender. I Toreby Sejlklub venter "Lille-Esther" på os til turen op til Hjelm Strand og cyklerne.
Belært af besværet med at flytte påhængsmotoren mellem skibene, har Birte valgt nogle ærinder i land, mens jeg lemper påhængsmotoren af Bandholm 26 og gør den klar på den lille Siena 45. Nu lykkedes det uden panik.
Fortøjningerne er anbragt. Elekticiteten fra broen forsyner opladeren. Vi forlader "Esther" for denne gang og nyder igen den lille og hurtige polske sejlbåd op gennem Guldborg Sund. Vi får øje på den hvide og den grønne dunk på vandet ved Hjelm Bådelaug. Mellem dem ligger tovet, som skal fiskes op med bådshagen. Så ligger "Lille Esther" for svaj, solidt bundet til en betonklods, et gammelt stykke jern omkring en pæl i havbunden - og en udtjent stegepande. Waderne kommer i brug, og cyklerne - hjem til huset og en gæst, som har lånt det. Hun venter os med middag og kaffe, viser det sig. Det er sødt af hende, og vi sniger mere salt og peber i kartoffelmosen og ekstra Nescafe i kaffekopperne.

Endnu en gang frelste under Guldborgbroen. Foto: Birte Tørnqvist.