Sakskøbing Havn 20 juni 2010.
Iltsvindet i august 2009. Det Sydfynske Øhav.
Guldborg Sund mod Hjelm Strand 11. juni 2007. Fedtemøget driver i lange bræmmer.
Den dyre havudsigt kan snart blive en stinkende affære - her Guldborg den 11. juni 2007. Senere dages vestenvind drev grøden ind mod Falster - ind i de vestvendte havne og bugter. Således blev Slotsbryggens bassin i Nykøbing F. halvt fyldt med fedtemøg, også en tikkende stinkbombe for beboerne i million-boligerne.
Her er fedtemøget i nærbillede.
Haderslev inderhavn lignede en pløjemark i slutningen af maj 2008, men blæsten drev grøden ud af den lange, bugtede fjord. Her er indsejlingen før ophobningen af grøden.
Ren vandoverflade på Guldborg Sund, april 2009.
Maj 2009 - rent vand endnu.
Juni 2009. Det første "fedtemøg" dukker op i stille vejr.
Vandmiljø
20. juni 2010
For anden gang i denne måned er Sakskøbing Havn halvt fyldt med grøde - fedtemøg - som endnu en ubehagelig hilsen fra bønderne, der ikke kan lade være med at svine landet og vandet til.
Danmark halter ikke blot bagefter EU's krav om biodiversitet. Også en løgnagtig Venstre-ledet regerings tomme løfter er brudt. Miljøministeren præsterede det kunststykke, at annoncere en udskydelse af EU's målsætning fra 2010 til 2020 under overskriften "Nye ambitiøse EU-mål"
Nu kan verden heldigvis anskues fra andre hjørner end Sakskøbing, Guldborg Sund og Smålandsfarvandet, og det har mange landmænd fundet ud af. De flytter dele af svineproduktionen til Polen, hvor reglerne - om muligt - er endnu mere elastiske end i Danmark, og på den måde sikrer danske svinebaroner, at griseriet stadig når de danske kyster - omend ad omveje.
30. oktober 2009, DMU:
Sammenfatning
Hent hele rapporten
" Ved udgangen af september var der risiko for udbredt iltsvind i flere farvands-områder. Kraftig blæst i begyndelsen af oktober forårsagede en større udskiftning af vandmasserne i store dele af de indre danske farvande og reducerede områderne med iltsvind til få dybe områder i Mariager Fjord, Flensborg Fjord og få andre steder i det sydlige Kattegat, Øresund og øst for Bornholm. DMU forventer, at iltsvindets udbredelse har toppet for i år."
9. 9. 2009 - DR-Nyheder
Havmiljøet følsomt
for
selv små klimaændringer
Selv ganske små klimaforandringer kan de kommende år fordoble omfanget af iltsvind i de danske farvande. Nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at hvis havtemperaturen, som allerede er steget mellem en og to grader, stiger yderligere en grad, så vil det føre til omfattende iltsvind og fiskedød.
Forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser mener, at landbruget må begrænse udledningen af kvælstof mere de kommende år end allerede fastlagt. Grøn Vækst Regeringen besluttede for få måneder siden, at begrænse udledningen af kvælstof fra markerne med yderligere 19.000 tons.
Det skete under forhandlingerne om strategien for Grøn Vækst. Men poltikerne regnede ikke klimaforandringerne med, da de lavede strategien.
Formanden for Folketingets miljøudvalg, SF'eren Steen Gade, mener, at der er grund til at tage advarslen fra Danmarks Miljøundersøgelse meget alvorligt. - Det illustrerer jo, at vi har taget alt for let på denne diskussion. Man har sagt: Nå ja, landbrugets forurening falder, men ingen har indregnet, at klimaændringerne mere end æder de fremskridt, der vitterligt er sket, siger Steen Gade.
V klar til at kigge på tallene Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo undrer siger over, at oplysningerne kommer nu, og ikke da man sad og forhandlingerne for få måneder siden. Men han er klar til at se på, om der skal stilles flere krav.
- Hvis der ligger en klar dokumentation for, at det vi har vedtaget i Grøn Vækst, har ændret sig, så må vi jo drøfte det og finde ud af, hvad der skal til for at opnå det optimale, siger Eyvind Vesselbo.
Danmarks Miljøundersøgelser er i dag vært for en konference om, hvad man kan gøre ved iltsvindet i Østersøen. Et iltsvind der ikke ses værre noget andet sted i verden.
Udbredt iltsvind i
Det Sydfynske Øhav
14-08-2009
Det Sydfynske Øhav samt sydlige Lillebælt mellem Als og Ærø er for første gang i år ramt af iltsvind i større omfang. Iltsvindet opstod sidst i juni, og har sidenhen bredt sig.
Det viser målinger fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense, der følger iltindholdet i farvandene omkring Fyn i perioden maj til september.
Målingerne indgår som en del af det nationale overvågnings-program, DEVANO. I store områder (lyserød på kortet) har sandorme og muslinger på havbunden svært ved at trække vejret, og fiskene søger væk til friskere vand. Iltsvindet har nogle steder bredt sig fra dybere vand ind mod mere lavvandede områder, fx Faaborg Fjord.
I de hårdest ramte områder (rødt på kortet) er der risiko for at bunddyr vil dø som følge af mangel på ilt. Det gælder bl.a. i Ringsgaardbassinet, der ligger i Det Sydfynske Øhav og i området syd for Helnæs i sydlige Lillebælt.
Iltsvind opstår oftest i forbindelse med, at bakterier på havbunden bruger ilten når de nedbryder døde alger og når vandmasserne er lagdelte pga. salt- og temperaturforskelle mellem overflade- og bundvand. Problemet er størst om sommeren, bl.a. fordi nedbrydningen går hurtigere, når vejret er varmt og fordi lagdelingen er her er størst.
Iltsvind har altid forekommet i danske farvande, men bliver betydeligt forværret, hvis vandet er forurenet af næringsstoffer, der øger algevæksten. Kraftig blæst er det bedste middel mod iltsvind, fordi vandbevægelserne sender frisk ilt ned til bunddyrene. Hvis iltsvindet forsvinder i løbet af få uger, vender naturen relativt hurtigt tilbage til normalen. Ved længerevarende iltsvind dør bunddyrene, fordi der afgives giftigt svovlbrinte fra havbunden. Så kan der gå måneder eller længere, før livet vender tilbage. Spørgsmål og svar om iltsvind Mere om iltsvind Yderligere oplysninger Mikael Hjorth Jensen , Biolog, Vand- og naturområdet , Miljøcenter Odense, 72 54 84 68
Links
Vandmiljøet set fra landbruget
DMU Danmarks Miljøundersøgelser
Sakskøbing Havn 20. juni 2010.